↩ Brev til en Dame. I en Bog, som Poul Møller i Aarene 1823 og 1824 brugte til allehaande Optegnelser, og som bl. a. indeholder Oversættelsen af »Drømmen« og »Et Blad af Dødens Dagbog«, findes ved Siden af et Par andre Brevudkast Kladden til et Brev, som med rette er optaget i 1. Udgave af de Efterladte Skrifter. Den med Bogstaverne G. F. G. betegnede Dame, som man almindelig har antaget for at være Poul Møllers Veninde Fru Gyllembourg, er, som det med Sikkerhed kan sluttes (P. M. I, 232), Fru Vilhelmine Grüner, Enke efter Auditør i Søetaten Hans Grüner, i hvis Hus Poul Møller ofte kom. Naar man da ved, at den i Brevet omtalte Søster var den Dame, der kort Tid efter at dette Brev var skrevet afviste Poul Møllers Frieri (se Oplysningen til Sonetten fra 1823 I, 398), og hertil føjer den rimelige Formodning, at det Spørgsmaal, der er Brevets Emne, ikke alene den foregaaende Aften har været Genstand for Samtaler i Fru Grimers Hus, og at de to begavede Kvinder har været af en ganske anden Mening om denne Sag end Brevskriveren, vil man ikke undre sig over, at Poul Møller har gjort sig saa megen Umage, som Koncepten viser, med Udarbejdelsen af det Brev om Kvindelighedens sande Væsen, som han, med Tanken paa sin Elskede, skrev til hendes Søster.