↩ Subskriptionsindbydelse til et Mønsterarbejde i latinsk Stil. En Affektation, som Poul Møller idelig forfulgte med sin Spot, var den »stylistiske«, der fremkommer ved, at Skribenten tager Stoffet alene som et Middel til at lade den stilistiske Evne træde frem i et glimrende Lys. I Talen »Trøstegrunde over Poeters Mangfoldighed« har han givet en Parodi paa en saadan stilistisk Veltalenhed, og i Strøtankerne behandler han meget ofte denne Genstand. Saaledes haaner han i en Aforisme fra Slutningen af Tyverne (S. 317), altsaa fra den Tid, da der i den danske Litteratur førtes en hel Fejde om Form og Stof i Poesien, de nyere Forfattere, i hvis Værker der er »netop saa meget Stof tilbage, at Evnen kan lade sig til Syne derved og tager sig saa meget brillantere ud, jo mer den er i Forgrunden og staar sejrrig over Stoffet«. I Flugt med denne Aforisme har han nedskrevet denne lille, først i Udv. Skr. trykt Satire. Den gælder det stilistiske Pedanteri, at tvinge Latinen, der endnu var Videnskabens Sprog, efter Ciceros Sprogbrug, da dog Opgaven maatte være, som Poul Møller siger i en litterær Anmeldelse af et akademisk Arbejde, uden at indlade sig paa »den forfængelige Jagt efter ciceronianske Gengangere, at behandle det gamle Sprog næsten som et levende og lade det træde ganske i Tankens Tjeneste«, et Krav, han selv oftere har fyldestgjort (se f. Eks. Visen Laus Tabaci I, 31).