Møller, Poul Martin Skrifter i Udvalg

STRØTANKER FRA 1831-36.

Aforismerne fra Poul Møllers sidste Aar i København har samme Emner og er i nærværende Udgave trykt i samme Orden som den foregaaende Afdeling. Af Strøtankerne af almindeligere Indhold er kun faa udeladte; af de filosofiske Aforismer omtrent en Tredjedel. Dog vil man af de optagne kunne danne sig en tydelig Forestilling om den afgørende Bevægelse i Forfatterens Tankeliv i denne Periode, da han trækker sig ud af den spekulative Filosofis System for at danne sig en reel Livsanskuelse (se Oplysningen til Afhandlingen om Udødeligheden). Saa vidt det kan skønnes, er ingen Aforismer bevarede fra en senere Tid end 1836.

346

Afor. 3 har samme Indhold som S. 322, Afor. 3.

350

Ein von Vielen stark ausgesprochenes Wort er et efter Hukommelsen citeret Udtryk af Goethe.

351

Schillers verschleierte Bild zu Sais. Efter den følgende Aforisme synes ikke Ynglingen, der løfter Sandhedsgudindens Slør, men Præsten, der end ikke føler sig fristet dertil, at have givet Poul Møller Billedet af Filosofien, der »har glemt at forudsætte en ny, ubekendt Tingenes Orden«.

357

En Fejl i Fortælling er, at der er lagt alt for meget Vind paa Kontinuitet kan maaske udfylde en mutileret Sætning 442 i Notitserne til Novellen: I mundlige Fortællinger kommer Begiven [hederne uden Overgang] (I, 184). Smlgn. »Store Bindestykker anbringes i Fortællinger for at skaffe dem Sammenhæng« i Recensionen af Ekstremerne (S. 162).

358

Lige saa vel som en Væver o. s. v., anderledes S. 281.

364

Philosophari volo, sed paucis. »Jeg vil nok filosofere, men kortelig« (fri Gengivelse af et Citat af Ennius i Ciceros Tuscul. disp. II, 1).

366

Quibene distinguit, bene docet, den, der skelner og skiller vel, underviser vel.

366

I en Række Aar, Udv. Skr.; Hs. og Udg.: Ord.

368

Det i Flyveposten citerede Eksempel. Stykket: »Om Inddelinger« i Kjøbenhavns flyvende Post Nr. 40, 1827, af B. C. (d. e. J. L. Heiberg). - Ambitio prava, en urimelig Stræben efter Bifald.

369

Ofte ligger Udsigelsen af en Sandhed saa nær o. s. v. smlgn. S. 103.

370

De ere, som Goethe siger, Narre paa egen Haand. Epigrammet »Den Originalen« ender med: »Ich bin ein Narr auf eigne Hand«.

371

En vis Læsning af filosofiske Skrifter o. s. v. Mellem Notitserne til Novellen findes den paa »Pedanten« i hans oprindelige Skikkelse tydende Iagttagelse : »Blandet Læsning i Videnskabelighed = Drik«.

372

Originalitetens Forlangende (d. e. Kravet om O.) smlgn. Indledningen til Anmeldelsen af Sibberns Æstetik (Udg., V, 202 ff.).

373

Tempus edax rerum, den altfortærende Tid (Ovid Metamorph. XV, 234) har i Forbindelse med det paafølgende dentes ævi fremkaldt den i de fleste europæiske Sprog gængse Metafor »Tidens Tand«. - Chr. Garves (d. (1798) moralske »Forsøg« og Brødrene A. W. og Fr. Schlegels æstetiske »Forelæsninger« er bortset fra den »filosofiske Konversation« af forskellig Aand.

375

Τί πρῶτον, τί δ' ὑστάτιον καταλέξω; Odysseen 9, 14. »Hvorom skal jeg først, hvorom skal sidst jeg fortælle?« (Wilsters Oversættelse).

376

Kategorier - - i de forskellige Sprog. Det var Poul Møllers Hensigt at forfatte en Afhandling om Kategorierne og 443 Modersmaalet. Nogle herhen hørende Betragtninger findes i Indledningen til Forelæsninger over Ontologien (Udg. III, 197 E). - »Egentlig aktuel Sindsstemning« skriver Sibbern i Menneskets aandelige Natur og Væsen II, S. 7.

378

Som Landmaalerens hvide Stok, samme Billede S. 204.

380

Den romerske Digter Lucretius har tilegnet sit Læredigt De rerum natura til P. Memmius, en litterært dannet Politiker (af plebejisk Slægt) og lover (I, v. 936-950), at ligesom Lægerne, naar de skal give Børn et Bæger Malurt, stryger Honning paa Randen, vil han forklare ham sin materialistiske Filosofi paa sødt-talende Vers og ligesom salve den med Musernes Honning.

382

. De nyere Filosoffer o. s. v. Med denne Aforisme stemmer den i Anmeldelsen af Sibberns Æstetik (Udg. V, 205 ff. 213 f.) fremsatte Teori og Poul Møllers egen Praksis i Afhandlingen om Udødeligheden. Anderledes S. 381, Afor. 3.

384

Den naturlige Udviklingsgang o. s. v. smlgn. Tanken om om den sporadiske Udvikling i Sibberns Filosofi. - Den unge Metafysiker bliver det nok aldrig, d. e. den, der er M. som ung, bliver aldrig rigtig M.

385

I Branisz's System der Metaphysik (1834) begyndes med »das reine Thun«, ikke som hos Hegel med »das reine Sein«. - Det forekommer mig o. s. v. synes at have Hentydning til den Fremstilling af Ontologien, hvorpaa Poul Møller i sine sidste Leveaar arbejdede, og hvoraf Indledningen er trykt i Udg. III, 189 ff.

386

Treschows, Garves enkelte Afhandlinger, smlgn. Anm. 2 t. S. 373. Ogsaa Niels Treschow, Poul Møllers Forgænger som Professor i Filosofi ved Kristiania Universitet, kaldte stundom sine fra Garves meget forskellige filosofiske Arbejder »Forsøg« (»Aforismer«, »Elementer«).

387

Begejstring - Entusiasme smlgn. S. 299, Afor. 6.

389

Begrebet κατ' ἐξοχήν er Grundbegrebet. - En homerisk Psykologi. Til et saadant Arbejde havde Poul Møller længe forberedt sig. Se Udg. VI, 109 og P. M. I, 193. Smlgn. Anm. 2 t. S. 288.

444