STRØTANKER FRA 1831-36.
✂ Aforismerne fra Poul Møllers sidste Aar i København har samme Emner og er i nærværende Udgave trykt i samme Orden som den foregaaende Afdeling. Af Strøtankerne af almindeligere Indhold er kun faa udeladte; af de filosofiske Aforismer omtrent en Tredjedel. Dog vil man af de optagne kunne danne sig en tydelig Forestilling om den afgørende Bevægelse i Forfatterens Tankeliv i denne Periode, da han trækker sig ud af den spekulative Filosofis System for at danne sig en reel Livsanskuelse (se Oplysningen til Afhandlingen om Udødeligheden). Saa vidt det kan skønnes, er ingen Aforismer bevarede fra en senere Tid end 1836.
346
✂ Afor. 3 har samme Indhold som S. 322, Afor. 3.
350
✂ Ein von Vielen stark ausgesprochenes Wort er et efter Hukommelsen citeret Udtryk af Goethe.
351
✂ Schillers verschleierte Bild zu Sais. Efter den følgende Aforisme synes ikke Ynglingen, der løfter Sandhedsgudindens Slør, men Præsten, der end ikke føler sig fristet dertil, at have givet Poul Møller Billedet af Filosofien, der »har glemt at forudsætte en ny, ubekendt Tingenes Orden«.
357
✂ En Fejl i Fortælling er, at der er lagt alt for meget Vind paa Kontinuitet kan maaske udfylde en mutileret Sætning 442 i Notitserne til Novellen: I mundlige Fortællinger kommer Begiven [hederne uden Overgang] (I, 184). Smlgn. »Store Bindestykker anbringes i Fortællinger for at skaffe dem Sammenhæng« i Recensionen af Ekstremerne (S. 162).
358
✂ Lige saa vel som en Væver o. s. v., anderledes S. 281.
364
✂ Philosophari volo, sed paucis. »Jeg vil nok filosofere, men kortelig« (fri Gengivelse af et Citat af Ennius i Ciceros Tuscul. disp. II, 1).
366
✂ Quibene distinguit, bene docet, den, der skelner og skiller vel, underviser vel.
366
✂ I en Række Aar, Udv. Skr.; Hs. og Udg.: Ord.
368
✂ Det i Flyveposten citerede Eksempel. Stykket: »Om Inddelinger« i Kjøbenhavns flyvende Post Nr. 40, 1827, af B. C. (d. e. J. L. Heiberg). - Ambitio prava, en urimelig Stræben efter Bifald.
369
✂ Ofte ligger Udsigelsen af en Sandhed saa nær o. s. v. smlgn. S. 103.
370
✂ De ere, som Goethe siger, Narre paa egen Haand. Epigrammet »Den Originalen« ender med: »Ich bin ein Narr auf eigne Hand«.
371
✂ En vis Læsning af filosofiske Skrifter o. s. v. Mellem Notitserne til Novellen findes den paa »Pedanten« i hans oprindelige Skikkelse tydende Iagttagelse : »Blandet Læsning i Videnskabelighed = Drik«.
372
✂ Originalitetens Forlangende (d. e. Kravet om O.) smlgn. Indledningen til Anmeldelsen af Sibberns Æstetik (Udg., V, 202 ff.).
373
✂ Tempus edax rerum, den altfortærende Tid (Ovid Metamorph. XV, 234) har i Forbindelse med det paafølgende dentes ævi fremkaldt den i de fleste europæiske Sprog gængse Metafor »Tidens Tand«. - Chr. Garves (d. (1798) moralske »Forsøg« og Brødrene A. W. og Fr. Schlegels æstetiske »Forelæsninger« er bortset fra den »filosofiske Konversation« af forskellig Aand.
375
✂ Τί πρῶτον, τί δ' ὑστάτιον καταλέξω; Odysseen 9, 14. »Hvorom skal jeg først, hvorom skal sidst jeg fortælle?« (Wilsters Oversættelse).
376
✂ Kategorier - - i de forskellige Sprog. Det var Poul Møllers Hensigt at forfatte en Afhandling om Kategorierne og 443 Modersmaalet. Nogle herhen hørende Betragtninger findes i Indledningen til Forelæsninger over Ontologien (Udg. III, 197 E). - »Egentlig aktuel Sindsstemning« skriver Sibbern i Menneskets aandelige Natur og Væsen II, S. 7.
378
✂ Som Landmaalerens hvide Stok, samme Billede S. 204.
380
✂ Den romerske Digter Lucretius har tilegnet sit Læredigt De rerum natura til P. Memmius, en litterært dannet Politiker (af plebejisk Slægt) og lover (I, v. 936-950), at ligesom Lægerne, naar de skal give Børn et Bæger Malurt, stryger Honning paa Randen, vil han forklare ham sin materialistiske Filosofi paa sødt-talende Vers og ligesom salve den med Musernes Honning.
382
✂ . De nyere Filosoffer o. s. v. Med denne Aforisme stemmer den i Anmeldelsen af Sibberns Æstetik (Udg. V, 205 ff. 213 f.) fremsatte Teori og Poul Møllers egen Praksis i Afhandlingen om Udødeligheden. Anderledes S. 381, Afor. 3.
384
✂ Den naturlige Udviklingsgang o. s. v. smlgn. Tanken om om den sporadiske Udvikling i Sibberns Filosofi. - Den unge Metafysiker bliver det nok aldrig, d. e. den, der er M. som ung, bliver aldrig rigtig M.
385
✂ I Branisz's System der Metaphysik (1834) begyndes med »das reine Thun«, ikke som hos Hegel med »das reine Sein«. - Det forekommer mig o. s. v. synes at have Hentydning til den Fremstilling af Ontologien, hvorpaa Poul Møller i sine sidste Leveaar arbejdede, og hvoraf Indledningen er trykt i Udg. III, 189 ff.
386
✂ Treschows, Garves enkelte Afhandlinger, smlgn. Anm. 2 t. S. 373. Ogsaa Niels Treschow, Poul Møllers Forgænger som Professor i Filosofi ved Kristiania Universitet, kaldte stundom sine fra Garves meget forskellige filosofiske Arbejder »Forsøg« (»Aforismer«, »Elementer«).
387
✂ Begejstring - Entusiasme smlgn. S. 299, Afor. 6.
389
✂ Begrebet κατ' ἐξοχήν er Grundbegrebet. - En homerisk Psykologi. Til et saadant Arbejde havde Poul Møller længe forberedt sig. Se Udg. VI, 109 og P. M. I, 193. Smlgn. Anm. 2 t. S. 288.
444