Møller, Poul Martin Uddrag fra Skrifter i Udvalg

»Sang til Steffens. Da Steffens i Sommeren 1824 besøgte København, afholdtes der til hans Ære et Gilde i Studenterforeningen med Sang af Oehlenschlæger og et Festmaaltid paa Skydebanen, til hvilket Poul Møller havde forfattet sin Hilsen til Henrik Steffens, der blev trykt uden Forfatternavn i Nyt Aftenblad 1824 S. 360, derfor overset af Chr. Winther og først optagen i 2. Udgave af Efterl. Skr. I tredje Strofe hentydes til Steffens' Deltagelse i Preussens Befrielseskamp mod Franskmændene, i fjerde til hans Ansættelse som Professor ved Universitetet i Breslau og til hans mineralogiske Studier. Ogsaa denne Vise er Studenterpoesi, ikke alene ved det klassiske Billede i første Strofe af den kejtede lærde Svend - »forhadt for Drengene og ringeagtet af Kvinderne« (Mimnermos) - et Sidestykke til Pedanten i Rosenborg Have og i Novellen, men ved det fremstillede Ideal af den kæmpende Lærde - det samme som i Hymnen og i Sangen til Rahbek - og allerede ved sit Emne, fordi Steffens havde virket med til Udviklingen af Studenterfølelsen i Danmark.