Ewald, Johannes Udvalgte digte

✂ Der anvendes følgende forkortelser:

✂ Alm.Da.Bibl.: Det almindelige Danske Bibliothek et Maanedsskrift (1778-80).

✂ Charis: Knud Lyne Rahbeks kalender Charis (udk. for 1797-99 og 1800-07).

✂ Lieb.: Johannes Ewalds samtlige Skrifter. Udg. af Samfundet for den danske Litteraturs Fremme. Samlet af E. L. Thaarup og gennemset af Christen Thaarup. Endelig bearbejdelse og udgivelse ved F. L. Liebenberg (1850-55). Bd. 1-8.

✂ Molbech: Christian Molbech: Johannes Ewalds Levnet, med Bidrag til hans Digterværkers Historie og Charakteristik (1831).

✂ ODS: Ordbog over det danske Sprog (1918-56). Bd. 1-28 + Sup plement (ODS-S) (1992-). Bd. 1ff.

✂ Samtl. Skr.: Johannes Ewalds samtlige Skrifter. Forlagt ved Christian Gottlob Proft (1780-91). Bd. 1-4. Bd. 1 er redigeret af Ewald, de øvrige bind af Proft.

✂ SS: Johannes Ewalds samlede Skrifter. Udg. af DSL (1914-24). Bd. 1-6. Bd. 1-3 ved Hans Brix og V. Kuhr. Bd. 4 vedV. Kuhr og S. Pallis. Bd. 5-6 ved S. Pallis under medvirkning af Niels Møller. 2. opl. (fotografisk optryk) 1969.

✂ En mindre del af noterne til digtudvalget er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra følgende Ewald-udgaver: Lieb., SS og Jens Lund Andersens udvalg: Johannes Ewald: Udvalgte Digte (1962).

Ordliste

✂ Algodhed: uendelig godhed, en af Guds egenskaber; også betegnelse for Gud.

✂ Aria: solosang af poetisk indhold; tidl. også om sang eller vise i almindelighed.

✂ Camoene: lat. Camena, dvs. kildenymfe; camoenerne tillagdes i tidl. rom.

✂ mytologi sangergaver; blev af de rom. guldalderdigtere identificeret med de gr. muser.

✂ Cherub: engel, der med flammesværd bevogter Paradisets indgang, jf. 1. Mos. 3,24. Også om engle i almindelighed. Flertal: Chembim.

✂ Cimbrer: navn på germansk folkeslag, også om jyder; af Ewald brugt om nordboerne, især danskerne.

✂ der': deres (også i formen der).

✂ forvoven: modig, grænsende til det dumdristige.

✂ Første: fyrste.

✂ Gother: nordboere.

✂ hvi: hvorfor; sjældnere: hvordan.

✂ hvo: hvem (i nominativ).

✂ kjælen: tit i betydningen: øm.

✂ Kummer: sorg; bekymring; plage.

✂ Leer: betegnelse for det forgængelige menneskelegeme, jf. 1. Mos. 2,7; også om den menneskelige natur, om det skrøbelige, dødelige menneske og om legemet som bolig for sjælen.

✂ Miskundhed: barmhjertighed.

✂ Monader: de uendelig mange væsner eller elementer, hvoraf verden if. den ty. filosof G.W. Leibniz (1646-1716) er opbygget.

✂ Mulm: mørke, tåge.

✂ Muse: i gr. mytologi en af de i alt ni gudinder for kunst og videnskab; også brugt om digterens inspirerende kraft og om den kvinde, der inspirerer ham.

✂ Roes: tit i betydningen: ære, berømmelse.

✂ Støv: tit brugt som betegnelse for mennesket som det forgængeligejordiske væsen, dannet af støv, dvs. jord, muld, jf. 1. Mos. 2,7 og 3,19.

✂ Svelg: tit i betydningen: uudtømmelighed, uendelig mængde.

✂ tilig: tidlig.

✂ Vink: tegn; også: blik.

✂ væmodig: sorgfuld, fortvivlet.

✂ Zephyr: (især mild) vestenvind; også om mild brise i almindelighed.

✂ Ziir: pryd.

✂ Stærktbøjede udsagnsord og modalverber i 2. person ental har ofte endelsen -st, fx est, togst, gavst.

✂ Udsagnsord i bydemåde, 2. person flertal, har almindeligvis endelsen -er: fx græder, bryder, flyder.

✂ Oplysninger om, hvor og hvornår teksten først er trykt, bringes kun, hvis førstetrykket er fra tiden efter udgivelsen af Samtl. Skr. og før udgivelsen af SS.

Tanker i Anledning af Hr. Hans Ebbesen, Hørkræmmer her i Staden, og Jomfrue Christiane Benedicte Huulegaards Mariage

✂ Trykt efter SS bd.l, s. 87-88, hvis tekstgrundlag er Adresseavisen 1765, nr. 13, 30. jan.

7

✂ Hans Ebbesen: 1730-1814. - Hørkræmmer: Hørkræmmere blev med tiden forhandlere af spegesild, klipfisk, lertøj m.v. - her i Staden: dvs. København. - Jomfrue: ugift ung kvinde af lavere stand, modsat »frøken«, som var titel for døtre af personer, der tilhørte rangklasserne eller adelen. - Christiane Benedicte Huulegaard(s) (1744-93): datter af hørkræmmer Oluf Huulegaard og Anna Benedicte, f. Borup; søster til Ewalds ungdomselskede Arendse Huulegaard (1743-94). Som enke giftede Anna Benedicte Huulegaard sig med brygger Ole Mandix. I deres hjem i Vestergade kom Ewald som student, og her traf han Arendse. - Mariage: fr. bryllup, giftermål. - tet begroede Eger: tæt voksende egetræer. - Tornens: tjørnens. - Skovens Fløytenist: nattergalen. - treffe: ramme. - Celadon: det faste navn på elskeren i franske hyrderomaner; navnet stammer fra romanen Astrée af Honoré d'Urfé (1568-1626). Hyrdedigtningen fik sin anderi renæssance i 1700-tallet. Se også n.t.s. 90. - Rosiflerig: hentyder til Magister Rosiflengius, person i Holbergs komedie Det Lykkelige Skibbrud (1731), hvis navn betyder at rose i flæng, skamrose. - Zoil: Zoilos (3. el. 4. årh. f.Kr.), gr. litteraturkritiker; Platon og Homer blev genstand for hans skarpe kritik. Her om hård kritiker i almindelighed, i modsætning til Rosifleng. - Holdt (...) for: anså for. -Stoy: ståhej. - hoymodigt: højsindet. - Purpur: kostbart, karmoisinrødt farvestof; i overført betydning om kongers pragt. - Lavrbærkrandse: tegn på ære, storhed. - bedaares: vildledes; betages. - Sands: her det sanselige. - Men billigt Suk: Men det er et berettiget suk. - Turtelduen: billede på elskeren. T. tillægges et særligt elskovsfuldt, trofast og kærligt væsen over for sin mage. - Cloris: navn på fast figur i hyrdedigtningen.

8

✂ Tykke: vilje, indstilling. - Pynten: toppen. - Overleg: vilje, beslutning. - Satyr: i gr. mytologi halvguddommeligt, dæmonisk væsen i vinguden Dionysos' følge, afbildet med horn og hale. Her om 226 satire eller satireskriver (som med rette laster den, der kun gifter sig for pengenes el. rangens skyld). - billigt: passende. - Pant: her tegn, højtidelig forsikring. - Dekket: tæppet. - oversee: overskue. - har (...) Sted: far plads; eksisterer.

Sørge-Sange i Christiansborgs Slots-Kirke
den 18de Martius 1766 da Kong Frederik den Femte
skulde føres til sit Hvilested

✂ Trykt efter SS bd.l, s. 98-103, hvis tekstgrundlag er originaltrykket 1766.

9

✂ Sørge-Sange: opført med musik af kgl. kapelmester Johann Adolph Scheibe (1708-76). - Martius: lat. marts. - Kong Frederik den Femte: 1723-66, konge fra 1746. - For: før. - Parentation: ligtale eller mindetalc. - Sort: sort sørgeklæde, sørgedragt. - (vort Tab beriger) dig: dvs. himlen. - Vor fælleds Glæde: dvs. himlens og jordens fælles glæde. - ophæves: opløftes, svulmer. - Ægyptisk Mørke: Et stort mørke var den niende af de ti plager, som jødernes gud påførte ægypterne for at fa dem til at frigive hans udvalgte folk. Jf. 2. Mos. 10,21-23.

10

✂ Cimbrien: Jylland; her i betydningen Danmark. - smagtende: smægtende, længselsfuldt. - Vort Hoveds Krone (...) syndet: Begrædelsernes Bog (dvs. Klagesangene) 5,16; bibelstedet her og de følgende i teksten anførte (Job 30,31; 1. Kong. 3,6) er i overensstemmelse med den bibeloversættelse, der blev foretaget af Ewalds far Enevold Ewald (udg. fra 1740, Chr. Vis bibel). - Braad: stikkende tunge; giftige tand/bid. - Plads-Regn: styrtregn. - der (Reede): deres. - Men hvem: måske Jehova, jf. 1. 30. -Jehova: hebr. for Israels Gud.

11

✂ ey for dig: ikke for dig selv. - Christian: Christian VII (1749-1808, konge fra 1766), søn af Frederik V. - Vester-Havet (...) Torden (...) Tydsklands (...) i Blod: Der hentydes vel til Den preussiske Syvårskrig 1756-63, den første »verdens«krig, i hvilken den unge Ewald selv deltog på østrigsk side. - Ild (...) Jorden: Alle fire elementer var i oprør. - Paulun: egl. telt, teltbolig; her det, som skærmer eller beskytter. - Trods: frem for, bedre end. - Lorbær-Krands: laurbærkrans, symbol på æren; her krigeræren. - Olie-Green(en): gren af oliventræet, symbol på fred. - Cypresser: gravstedstræer, et symbol på døden. - Sorrig: sorg. - Flor: sørgeflor.

12

✂ bryder: bryd, spring op at rinde. - igien: tilbage, efterladt; også: til gengæld. - Oplivet: med fornyet styrke. - døver: svækker, sløver.

13

✂ Høysalige: meget salig, især hædrende om afdøde konger. - Motetto: 227 motet, kirkelig flerstemmig korsang til en bibelsk tekst. - Cithar: antikt strengeinstrument. - Begr. (5, 17): Begrædelsernes Bog; jf. n.t.s. 10. - Sig (...) fornøye: endnu en (sidste) gang glæde sig over synet af kongen.

14

✂ din (...) Godheds Ihukommelse: erindringen om (dvs. det at blive mindet om) din godhed. - Ceder: nåletræ af granfamilien, stammer fra Libanon; i Bibelen ofte symbol på det majestætiske. - Basans Eeger: egetræerne i Basan, en frugtbar højslette ost for Genezareth Sø, nævnes sammen med Libanons cedre i Es. 2,13, jf. også Ez. 27,6.- den største Skov: bibelstedet Zach. 11,2 lyder i bibeloversættelsen 1740: den faste Skov, i 1931: Fredsskoven.

Tanker i Anledning af Frøken Sophia Dorthea v. Holstein's
Dødsfald

✂ Trykt efter SS bd.l, s. 125-27, hvis tekstgrundlag er Adresseavisen 1768, Torsdags-Tillæg til nr. 19, 9. marts.

15

✂ Sophia Dorthea v. Holstein('s) (d. 1768): datter af kammerherre Adam Christopher von Holstein, ejer af Holsteinshus på Fyn. - Mord-Engelen: dødsenglen. - Teutonen: teutonere, germansk folkeslag; her om nordboere, danskere. - Odins stolte Sønner: krigerne. - der (Helte-Sprog): deres. - laae ved Machaons Fod: tryglede Machaon om helbredelse/sundhed. M. er i gr. mytologi søn af Asklepios, lægekunstens gud. - Skioldungen: dannerkongen, efterkommer af sagnkongen Skjold. - Tross: egl. om en hærafdelings bagage. Også om skarer af personer, der følger en hær, men ikke er soldater; her: løsagtige kvinder eller: den store hob; pak; påhæng. - Fæe: kreaturer. - mærkte: bemærkede.

16

✂ færdig: beredt. - uopladte: uåbnede. - tael: udtal, sig. - ubøjelig ved: som ikke giver efter for. - dem, som Jorden har sadt til Regler (...) Orden: måske om den af mennesker udtænkte og fastsatte orden; evt. de teologisk kyndige. - umiddelbar: direkte. - Harpax: sendebud i komedien Pseudolus af den rom. dramatiker Plautus (ca. 250-184 f.Kr.). Ewald har snarere tænkt på Harpagon, titelpersonen i Moliéres komedie Den Gerrige (1668). - sig til Plage: til plage for sig selv. - Fortred: skade; ondskab. - Zenon(s viise Daarer): gr. filosof (334-262), stifter af den stoiske skole, der lærer, at det af skæbnen tilskikkede skal bæres med værdighed og ro, jf. 1. 4fn.: »Nu er det saa, og saadan skal det være«. - Socrat: Sokrates (469-399 f.Kr.), gr. 228 filosof; ved sine diskussioner af etiske grundbegreber bidrog han til grundlæggelsen af en rationel etik, i hvilken dyden, dvs. moralsk godhed, går forud for alt.

17

✂ glimter: skimter. - Rulder: skriftruller. - Orm: betegnelse for mennesket. - Alviisdom (...) Almagt: Gud. - Orion: Jægeren Orion blev if. Ovid forvandlet til et stjernebillede, som måske her sammenlignes med jegets forestilling om den afdøde i det høje.

Sørge-Digt over Frue Rahbek

✂ Trykt efter SS bd.l, s. 136-38, hvis tekstgrundlag er Den danske Tilskuer 1796,s.401ff.

18

✂ Frue Rahbek: kammerrådinde Christine Marie Rahbek, død 19 år gammel 2. nov. 1768, stedmor til Knud Lyne Rahbek. - O! Viisdoms Dyb: allusion til Rom. 11,33. - den Alviise: Gud.- trætte med: diskutere med; gå i rette med. - brække: bryder, afbøder. - Dommens Røst: Guds røst. -falde mig til Trøst: styrte sammen til trøst for mig. - Chiddekel: Hiddekel (Tigris), en af de fire floder i Paradis. - Træet: muligvis allusion til kundskabens træ, 1. Mos. 3,3. - Døe! Mand! (...) han: vel allusion til 1. Mos. 3,19. - Hvorfor det største Offer ei forsoner: som selv det største offer ikke kan afvende. -Jordens Gud: betegnelse for mennesket (hvis sjæl er af guddommelig beskaffenhed) .

19

✂ Og (Du): også. - Croesus: Krøsus, egl. navn på hovedrig ly disk konge i oldtiden; her betegnelse for rig mand. - hans Kiød kun Høe: allusion til Es. 40,6. -jordiske Gudinder: kvinder, jf. Jordens Gud. - Væirlys: lygtemænd (jf. n.t.s. 91) og andre lysfænomener i atmosfæren; if. folketroen overnaturligt væsen, der ved sit skin lokker vandreren på afveje; billedligt om noget strålende, men flygtigt og bedragerisk. - hende(s Døttre), somfortørnte Gud: Eva, jf. 1. Mos. 3. fortømte: gjorde vred. - Vi vil: her nok: hvi (dvs. hvorfor) vil. - var min Moder: If. Lieb. er digtet skrevet i stedsønnen, den otteårige Knud Lyne Rahbeks navn. - gik ei (...) tilbage: muligvis allusion til Jos. 10,12 (Sol, stat stille i Gibeon). - billig: rimelig, retfærdig. -Du! (...) Hierte: vel om ægtemanden.

20

✂ uskiønsom: uforstandigt. - knurre: udtrykke misfornøjelse. - ufristet: vel i betydningen: uden prøvelser, genvordigheder. - tilgiv (...) om (...) samme Sted: tilgiv, at vi også længes efter at fa bolig i himlen.

Et Glimt fra Tiden ind i Evigheden ved
Frue Geheimeraadinde von Schulins Hvilested, 18 Junii 1770

✂ Trykt efter SS bd. 2, s. 13-15, hvis tekstgrundlag er Adresseavisen 1770, nr. 88, 18. juni.

20

✂ Geheimeraadinde von Schulin(s): Catharina Maria Schulin, født Møsting (23. okt. 1714 - 2. juni 1770), enke efter lensgreve, udenrigsminister Johan Sigismund Schulin (1694-1750). Gehejmeråd: medlem af råd, der bistod kongen i regeringsførelsen. Titel i l. klasse inden for et system af ni rangklasser. - Gran: støvkorn. - Godhed: betegnelse for Gud. - (mødte) sig: sig selv. - Indsprengt: iblandet, med spor af. -glimrende: glimtende, lysende. - Monader: se ordlisten s. 224. - svævede hans Aand: jf. 1. Mos. 1,2. - Soele Kredse: solsystemer.

21

✂ blev: blev til. - Opstod (...) LIGNER GUD: jf. 1. Mos. 1,27. - undervise: vejlede. - i ubrekket Orden: i ubrudt følge. - afsagt: afgjort, svoren. - Støv: se ordlisten s. 224. - den Mand (...) Velsigner: J. S. Schulin udformede i 1730'erne sammen med Christian VI en udenrigspolitik baseret på gensidig fred med andre nationer.

22

✂ kun bestemmer: ene er afgørende for. - forsmaaer: vurderer lavt. - Sønnen(s): kan være kammerherre, lensgreve Frederik Ludvig S. (1747-81).

Philet en Fortælning

✂ Trykt efter SS bd. 2, s. 19-27, hvis tekstgrundlag er originaltrykket 1770.

23

✂ Philet: navnet muligvis taget efter den gr. digter Philitas fra Kos (o. 300 f.Kr.). - Die Götter (...) Glück: ty. »De guder, som nu leende drager med jer, fortryder den lykke, de har skænket jer«, fra digtet »Glaucus' Wahrsagung« af Karl Wilhelm Ramler (1725-98), ty. digter fra oplysningstiden. - Elhøy: mindre høj på det daværende gods Bernstorff i nærheden af Bernstorffstøtten ved den nuværende Lyngbyvej, ca. 7 km nord for København. - DEN (...) 1770: Den betydelige statsmand Johan Hartvig Ernst Bernstorff (1712-72) var da. udenrigsminister 1751-70. Da han stod i vejen for Johann Friedrich Struensee (1737-72), Christian VIIs tyskfødte livlæge, der tiltog sig magten som gehejmekabinetsminister i 1771, tvang denne ham til at træde tilbage den 15. sept. 1770. Herefter mistede Bernstorff alle sine embeder og forlod landet tillige med Klopstock 230 (se efterskrift s. 192 og n.t.s. 46). Om Bernstorff som mæcen for de tyske kunstnere og Ewald, se efterskrift s. 195. Bernstorffs gods var foregangssted for landboreformer; sammen med nevøen A. P. Bernstorff gennemførte han såvel afløsning af hoveri og fæsteforhold som udskiftning af de gårde, han besad. - Skygger: skyggebilleder, fantomer. - bange Kummer: ængstelig sorg. - ordentlig: regelmæssigt. - Paulun: se n.t.s. 11. - Fauner: i rom. mytologi guder af lavere orden, guder for mark og skov. Svarer til de gr. satyrer (jf. n.t.s. 8). - Sirener: if gr. mytologi kvindelige væsner med fuglekrop, der ved sang lokker de søfarende på afveje for at dræbe dem; også om smuk og forførerisk, men falsk kvinde. - føde sig: nære sig. - skiælve for: er bange for.

24

✂ lasterhafte: ty lastefulde. Rettet hertil i optrykket i Adskilligt af Johannes Evald (1771), efter at germanismen var blevet påtalt i Kritiske Journal (se efterskrift s. 209). - blues: føler skam ved. - Ophøi Dig: ros dig; gør dig til, bryst dig. - overiilte: overvældede. - Harm: harme, vrede. - den fromme Sangerinde: vel hentydning til digterens muse, Camoene, jf. ordlisten s. 223. - At Sandhed vinde: for at sandheden kan vinde, dvs.: kom og se selv, for at du kan blive overbevist. - Iris: i gr. mytologi regnbuens gudinde. - er ei saa smuk: er aldrig så smuk (som). - Bacchant(ens): tilhænger af kulten omkring vinguden Bacchus (i rom. mytologi svarende til Dionysos, jf. n.t.s. 8); her drukkenbolt eller svirebroder.

25

✂ de Viises Steen: stof, som if. alkymisterne kunne forvandle uædle metaller til ædle; billedligt om den højeste indsigt. - snart under Trældoms Aag (...) spøge: Meningen kunne være: nogle arbejder hårdt, tvangsbetonet, for at finde de vises sten, andre søger den uden alvor. - nedlod sig: sænkede sig ned. - uafmaalte: utvungne, naturlige. - Sveed: slid, møje. - sang (...) Lov: lovsang. - taug: tav.- eller og: eller også. - slog man Haand i Haand: slog man hænderne sammen i sindsbevægelse. - hine Trængsels Dage: hoveriets tid. - i (...) kan: I kan.

26

✂ det Godes Giver: Gud. - Du store Mand: godsets ejer Bernstorff. - synge dig: besynge dig. -guddommelige Orden: if. Lieb. bd. 2, s. 217: orden og regelmæssighed (ikke verdensordenen). - Drive-Fiære: drivfjedre. - oeconomisk: formentlig: landøkonomisk. - rudret: formet som ruder, firkantede felter. - igiennemvirket: gennemvævet. - Skabning: her nok om det frugtbare land, resultatet af virksomheden på stedet.

27

✂ Skovens unge Børn (...) Blad: om en allé af træer (således læst af 231 Abrahamson, se efterskrift s. 210). - Christal: bæk, vandløb. - Trave: parvis opstillet række af kornneg. - sildig: sent. - triple: tripper. -Veilede: vise (den rette) vej. - Skiertsende: legende, spøgefulde. - forseet: forsynet. - varig bygt: solidt bygget. - skreg: råbte (om lovprisning). - Alt: allerede. - met: mæt.

28

✂ iskjelve: I skælver. - det Ord: dvs. om altirigs ufuldkommenhed. -det store Huus: det nuværende Bernstorff Slot mellem Gentofte og Charlottenlund. - Rader: rækker.

29

✂ trakte: trak. - Mus: mose. - Sæd: såsæd. - om og: selv om. - d for sig: ej for sig selv.

30

✂ den søde Pligt: om forplantningen. - overgiver: opgiver. - Kom (...) ihu: glemte ikke. - omdannede han Jorden: hentydning til de landbrugsreformer, som Bernstorff forsøgte sig med på sit gods, bl.a. dræningsprojekter. - Væld: stor mængde. - Beskiermelse: beskyttelse. - kiender ham (...) At: mærker hans tilstedeværelse ved, at.

31

✂ Naboe-Lav: nærhed. - aaben Grav: om ufærdigt arbejde, uorden, på linje med torne og ukrudt. - Heracliters Grille: Heraklit (ca. 540-480 f.Kr.): gr. filosof; if. traditionen repræsentant for en pessimistisk livsopfattelse. - Damoet: Damoetas, person fra den rom. digter Vergils (70-19 f.Kr.) hyrdedigte Eclogae (bedre kendt under titlen Bucolia). - Græve: greve. - Han -forlader: hentyder til Bernstorffs afskedigelse (jf. digtets datering) og retræte; sine sidste år tilbragte han dels på sit gods i Holsten, dels i Hamborg. - Sands: mening. - Findlandsk Nat: sammenligningen gælder den tavse og mørke polarnat; udtrykket kan if. Vilh. Andersen (Illustreret dansk Litteraturhistorie bd. 2, s. 406) henføres til Ossian-digtningen, jf. efterskrift s. 191. - hylende: hyl, jamren, -finder: føler.

Passions Oratorium, opført af det saa kaldede
Raadhuusstrædets Musikalske Selskab

✂ Trykt efter 55 bd. 2, s. 29-32, hvis tekstgrundlag er originaltrykket 1771.

31

✂ Passions Oratorium: musikken af den hal. kapelmester Paolo Scalabrini (1713-1803). - Raadhuusstrædets Musikalske Selskab: Ewald skrev en del tekster til dette selskab med henblik på musikalsk opførelse. Selskabet afholdt som regel sine koncerter i salen i bryggernes laugshus. - Slutter Forbund (...) du Frommeste: Lad menneskers synd og den almægtige Guds domme, ja, himmel, jord og helvede, indgå forbund mod Kristus, lad de skamløse spotte ham, 232 de forblindede opføre sig vanvittigt mod ham! Vi skal græde stille ved Kristi kors. - Støvets Synd: menneskers synd; jf. ordlisten s. 224. - Da Capo: ital. forfra.

32

✂ Maria: Jesu moder, som stod ved korset, da Jesus døde; jf. Joh. 19,25. - Kalk: bæger; allusion til Jesu ord i Getsemane, Matt. 26,39 og 42, og Jesu spørgsmål til Zebedæussønnerne, Matt. 20,22. - den ulyksaligste blant Mødre: allusion til englen Gabriels hilsen til Maria, da Jesu fødsel bebudes: »Hil være dig, du benaadede, Herren er med dig, du velsignede iblandt qvinderne«, Luk. 1,28 (1740-oversættelsen, se n.t.s. 10). -jammerligt: smerteligt; ynkværdigt. - haanligt: fornedret. - Dolkstød: If. Joh. 19,34 stak en af de rom. soldater et spyd i siden på Jesus, efter at han var død på korset, -finder: føler, mærker. - Johannes: den discipel, Jesus elskede, stod sammen med Jesu moder ved korset, jf. Joh. 19,26. - og Rum: også plads. - Han kalder ei sin Faders Legioner: jf. Jesu ord til Peter, da Peter under tilfangetagelsen i Getsemane ville gribe til sværd for at forsvare Jesus: »Eller tror du ikke, at jeg kan bede min fader om på stedet at give mig mere end tolv legioner engle«, Matt. 26,53. Legion(er): rom. hærafdeling på 3-6000 mand. - alt: allerede. - Hvorved jeg laae: Under Jesu sidste påskemåltid med apostlene lå Johannes op til Jesu bryst, jf. Joh. 13,25; 21,20. -Juda: israelitisk stamfader, en af patriarken Jakobs tolv sønner; if. Hebr. 7,14 er Jesus af Juda stamme. J. gav navn til Davids kongerige med Jerusalem som hovedstad, og navnet levede videre dels i landskabs- og provinsnavnet Judæa, dels i folkebetegnelsen judæerne, heraf jøderne. - den Retfærdige: Således kaldes Jesus Kristus i 1. Joh. 2,1. - hyl[e]: jamre; forekommer ofte i 1740-oversættelsen.

33

✂ Det er fuldbragt: Jesu sidste ord på korset if. Joh. 19,30. - Afgrunden(s): dels dødsriget (jf. fx Es. 14,15 og Rom. 10,7), dels stedet, hvor de onde ånder (jf. fx Luk. 8,31), de engle, der syndede (2. Pet. 2,4), el. Djævelen og hans hær (jf. fx Åb. 20,3) holder til. - Dag, som Propheter saae: Det er en gennemgående forestilling i NT, at Jesu død er forudsagt i GT, jf. fx Matt. 26,56. - Han kaldte (...) din Moder: jf. Joh. 19,26-27. - Miriam: Maria på hebraisk.

34

✂ Vi, som Natur og Venskab saarer: Vi er sætningens grundled. Natur (...) saarer hentyder vel til syndefaldet (jf. 1. Mos. 3), hvorved mennesket ødelagde sin oprindelige, skabte natur. Venskab saarer indeholder formentlig en hentydning til, at ligesom apostlene svigtede Jesus i det afgørende øjeblik (jf. Matt. 26,56), vil vi også gøre det. - fandt: følte, mærkede. -Juda Løve: Der tænkes formentlig på Jesus, 233 der er af Juda stamme; jf. Åb. 5,5, hvor det siges, at løven af Juda stamme, Davids rodskud, dvs. Messias, har sejret. - Min Sæd (...) Slangens Hoved: hentydning til 1. Mos. 3,15, der er blevet forstået som en forudsigelse af Jesu sejr over Djævelen. Sæd: afkom. - Og jeg har seet: jf. Ab. 22,8. - saligste blant Mødre: jf. n.t.s. 32. Jf. også Elisabeths ord til Maria: »Og salig er hun, som troede, thi det skal fuldkommes, som hende er sagt af Herren«, Luk. 1,45. - den Tempel bygt (...) han nedbrød: jf Joh. 2,19-22 og Matt. 26,61; jf. også Åb. 21,22. - Stort til: stort nok til at rumme. - en falden Engel(s): if.jød. legender faldet fra himlen på grund af hovmod; en lignende tanke ligger bag Luk. 10,18; jf. også 2. Pet. 2,4, Åb. 12,9 o.fl. - Svovel-Floder: jf. fx Åb. 19,20 og 21,8. - Glædens Kilder: jf. Es. 12,3.

35

✂ Dyb og usporlig: jf. Rom. 11,33. - hvile paa: beror på, afhænger af. - knurrer: udtrykker misfornøjelse. - overseer hans Raad: overskuer hans planer.

Ønske til Jomfrue Cecilia Wormstrup, paa Hendes Fødsels-Dag

✂ Trykt efter SS bd. 2, s. 46, hvis tekstgrundlag er Adskilligt af Johannes Evald (1771). If. A. D. Jørgensen skrevet til C. W.s 18 års fødselsdag 17. feb. 1770.

35

✂ Jomfrue: se n.t.s. 7. - Cecilia Wormstrup: Cecilia Birgitte W., f. 1752, datter af Madam W., der var værtinde på gæstgiveriet »Skibet« i Vestergade, Ewalds logi i 1769. - betage: tager bort, frarøver. - ufølte Dage: rolige, fredelige dage uden store sindsbevægelser.

36

✂ den Arme: den fattige. - Skiærts: leg, spøg (bydemåde). - Dem til Haanhed: til hån eller skam for dem selv. - Skye: sky, undgå.

Recitativ og Aria, siunget den 18. Maj 1771,
da det Musikalske Selskab for denne Vinter ophørte

✂ Trykt efter SS bd 2, s. 114, hvis tekstgrundlag er originaltrykket 1771.

36

✂ Recitativ: talesang, fortællende afsnit i kantater, oratorier m.m., fremført i syngende tonefald. - det Musikalske Selskab: Raadhuusstrædets Musikalske Selskab (se n.t.s. 31). - Sangersker: sangfugle. - underlige: underfulde, vidunderlige. - Hyrderne (...) Hyrdindens: se n.t.s. 7, Celadon og 90, Dalenes Hyrder. - vilde: ukunstlede, naturlige.

37

✂ Arioso: ital., kort, udtryksfuldt sangstykke, mellemting mellem recitativ og arie.

Da jeg var syg

✂ Trykt efter SS bd. 2, s. 115-16, hvis tekstgrundlag er Adresseavisen 1771, nr. 157, 25. sept.

37

✂ Beatus (...) negotiis: lyksalig den, der fjernt fra forretningers tryk;jf. Epoder, nr. 2 af den rom. digter Quintus Horatius Flaccus (65-8 f.Kr.), her forkortet Horat:, idet kolonet er et forkortelsestegn. - arm: fattig. - tænke sig: tænke over sig selv. - Væsenet, som den bør være lig: dvs. Gud, jf. 1. Mos. 1,26. -gyldne Lænker (...) kronet Træl: om den, der opnår rigdom eller jordisk ære, men derved bliver åndeligt ufri. - første Mand: det første menneske, Adam; her betegnelse for mennesket eller menneskeheden.

38

✂ Adspredelser: hvad der volder sjælelig uro, splittelse; forstyrrelse. - Vredens Røst: Guds vrede efter syndefaldet, jf. 1. Mos. 3,9-22. -forstrød: spredte, usammenhængende. - rave: farer, flakker. - Chimæren sluger Støvet: hentyder til 1. Mos. 3,14, hvor Gud siger til slangen, at den skal æde støv (jf. Vredens Røst). Samtidig bruges slangen/kimæren som symbol på fantasiforestillinger, dvs.: Slangen (gøglebilleder) skal opæde det støv, som din sjæl klæber ved. - veedst: ved. - Udbreder Gud: udbreder lovprisninger af Gud. - Dorine: navnet muligvis beslægtet med Doris, jf. n.t.s. 113. Her nok et typenavn som hyrdenavnene Cloris osv. -fandt: følte. - tør: behøver. - Homer: gr. digter, ca. 8. årh. f.Kr., efter traditionen forfatter til Iliaden og Odysseen. - Helene: den smukkeste af alle kvinder, datter af Zeus og Leda; i de homeriske digte Menelaos' hustru, der blev bortført til Troja af Paris; her om en kvinde, der er smuk som H. - stadig var (...) viis: Hvis vor tanke blot havde stadighed, var den god og viis. - hæfter ey derved: knytter sig ikke dertil. - Adams Barn: om det syndefulde, ufuldkomne menneske. - Strudelen: hvirvelstrømmen, malstrømmen. - Sireners Sang: se n.t.s. 23. - Klirrende: klirren. - Herolderne: her måske de, der udråber ros eller berømmelse, dvs. rygtet. - Hvislen: bagtalelse. - Kiedsommelig(es): person, der keder sig. - Sands: fornuft. - Harm: vel her: sorg, smerte. - Mangel: mangel på det nødvendige til livets ophold; nød.

Paa Kongens Fødsels-Dag 1772

✂ Trykt efter SS bd. 2, s. 177, hvis tekstgrundlag er originaltrykket 1772. Af dette fremgår det, at værket blev opført af »Raadhuus-Strædets Musicalske Sælskab« med musik af den ital. hofkapelmester Paolo Scalabrini (1713-1803). Uvist af hvilken grund mangler teksten den musikalske angivelse af recitativ, kor og/eller arie; koret nævnes dog i 1. 3 fh. og en sangerinde i den følgende linje.

39

✂ Kongens Fødsels-Dag: Den 29. jan. fyldte Christian VII (se n.t.s. 11) 23 år. - Roes: ære. - Vellyst: berusende lystfølelse. - Cimbrer: se ordlisten s. 224. - drukne: her: glædesdrukne, inspirerede. - Alfader: Gud. - Sikkre Suk: her nok: suk, der med sikkerhed vil melde sig. - JULIANE Marie (1729-96): enke efter Frederik V og mor til arveprins Frederik (1753-1805). - FRIDERIK: formentlig arveprins Frederik, Christian VIIs yngre halvbror, som også hyldes af Ewald i andre digte; muligvis menes dog kronprins Frederik (1768-1839), den senere Frederik VI, søn af Christian VII og Caroline Mathilde; konge fra 1808.

Taarer ved Herr Frederik von Arnsbachs Grav

✂ Trykt efter SS bd. 2, s. 191-93, hvis tekstgrundlag er originaltrykket 1772.

40

✂ Frederik von Arnsbach(s) (1732-72): officer, Ewalds ven (se efterskrift s. 197); død den 26. marts. - Fandt: følte, mærkede. - Seer: se. - Forsagte: som har tabt håbet, modløse. - Opirrer: irriterer. - Drift (at græde): trang til.

41

✂ brustne: bristede, om øjne, der i døden har mistet deres glans. - oplive: kalde til live. - Kitharren: citeren, antikt strengeinstrument; digterguden Apollons attribut. - tale (...) med det sidste Aar: vel: berette om ham, som jeg husker ham fra hans sidste leveår. - Saa: sådan.

42

✂ øm: medfølende. - Betænkt paa: optaget af, bekymret for. -færdig: rede, parat. - var (...) mægtig: havde magt.

Haab og Erindring

✂ Trykt efter SS bd. 2, s. 197-201, hvis tekstgrundlag er Bibliothek for nyttige Skrifter (1772), nr. 52, sp. 409ff.

42

✂ Tidens Fader: Gud. -forflyder: forsvinder.

43

✂ fundet: følt. - beholder: her: husker, bevarer i erindringen. - Gran: (støv)korn. - Alt: allerede. - drukne Skialdre(s): inspirerede skjalde, digtere. - Skabningen: det skabte, universet. - Nedelted i dit Leer: jf. Visd. 15,7, Rom. 9,21. - Alfader: Gud.

44

✂ tilveye Støv: tildele mennesket. - Velgiørende Gudinder: haabet og erindringen. - frygter for at græde: måske i betydningen: frygter at (komme til at) begræde (tabet). - Myrthekrandse: sædvanligvis bryllupssymbol, symbol på uskyld og kærlighed; også glædessymbol. - hvad tøver I?: hvorfor tøver I? - Hymne(r): højstemt især religiøs lovsang, lovprisning. - ZADOKS sorte Børn: saddukæerne, en jødisk sekt på (og før) Kristi tid, som har navn efter præsten Zadok eller Sadok. Saddukæerne afviste troen på opstandelsen, på en udødelig sjæl og på en belønning efter dette liv, jf. Mark. 12,18, Ap.G. 23,8; at saddukæerne kaldes sorte, kunne altså hentyde til, at deres lære er pessimistisk og/eller syndig. - NERONER: tyranner, egl. flertal af Nero, navnet på Roms despotiske kejser fra 54-68. - HERAKLIT: se n.t.s. 31. - Den alforherlige: her vel om håbet. - Skabere: skaber. - Daphnes Krands: laurbærkrans, se n.t.s. 67. - Epheu el. vedbend: attribut for vinguden, i gr. mytologi Dionysos, i rom. Bacchus. - Palmer: symbol på sejr, storhed, ære. - min Gudindes: dvs. håbets. - underlige: vidunderlige, underfulde.

45

✂ raader for: styrer. - Bautasteen: mindesten i oldtidens Norden; på Ewalds tid opfattet som gravsten. - Hekatombe(r): gr., egl. ofring af 100 dyr, stor offerfest. - Din sølvgraa (...) Ævige: Glands er subjekt, Tinding objekt. - og du: også du. - Og vil jeg: og jeg vil, eller: jeg vil også. - Trophæ(er): sejrstegn. - Vraae: krog, beskeden bolig. - for ved den: foran den, forrest. - dorisk: ældste og enkleste gr. bygningsstil. - Støtte: søjle. - Elysæisk: salig, himmelsk; Elysium er if. gr. mytologi de saliges opholdssted i dødsriget (modsætning til Tartaros). - Lethe: i gr. mytologi den flod i underverdenen, hvoraf de døde drak for at glemme det forbigangne. - giftig Slummer: nok om den bedøvelse, den døde opnår ved at drikke af Lethe.

46

✂ Gierne (smilende): her nok: ofte. - huusholdrisk: sparsommeligt. - Harpax: se n.t.s. 16. - smaaelig: nøjagtigt, omhyggeligt. - Barde(rs): digter, sanger; egl. digter i keltisk og germansk oldtid. - Dydens237Datter: en ædel pige. - Klang / Af Bachi Vaaben: bægerklang. - Rabner(s): Gottlieb Wilhelm Rabener (1714-71), ty. satiriker, brugt af Ewald som forbillede i prosasatiren Philets Forslag om Pebersvendene (1771) og komedien Pebersvendene (1773), jf. Vilh. Andersen (Illustreret dansk Litteraturhistorie bd. 2, s. 436). - Klopstok(s): Friederich Gottlieb Klopstock (1724-1803), ty. digter, bosat i Danmark 1751-70, fik stor betydning for Ewald. K.s digtning betød ved sin betoning af følelser og deres udtryk et brud med rationalismen. Hans digte og oder (se n.t.s. 54) besynger venskab, kærlighed, Gud, natur og fædreland. Hovedværk: det episke digt Der Messias (1748-73). Se også efterskrift s. 192 og 195. - afmaalt Lyd: artikuleret tale. - Hvad Farve: hvilken farve. - betyder: betegner. - Schleppegrell: R C. von Schleppegrell (1742-1819), da. officer. Det fremgår af førstetrykket, at »Haab og Erindring« er skrevet til F. C. S. i dennes stambog (dvs. bog, hvori venner skriver deres navn og evt. en sentens, et vers el. lign. til erindring). F. C. S. hørte til den kreds af unge officerer, Ewald var ven med.

47

✂ udvikle: fremstille, udtrykke. - Kamöne: se ordlisten s. 223, Camoene. -fortolke: forklare. - Selv ey: end ikke. - Tvil: tvivl.

Til Herr Berling og Jfr. Godiche paa Deres Bryllups-Dag
den 9 October 1772

✂ Trykt efter SS bd. 2, s. 202-203, hvis tekstgrundlag er originaltrykket 1772.

47

✂ Herr Berling: bogtrykker og brygger G. C. Berling (1737-78), søn af E. H. Berling, der grundlagde Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender (17495), senere kaldt Berlingske Tidende. -Jfr. Godiche: Godiche var navnet på en berømt bogtrykkerslægt, jf. n.t.s. 111, Madam Godike. Originaltrykket oplyser, at digtet er trykt »hos A. H. Godiches Efterleverske«. Jfr.:jomfru; se n.t.s. 7. - Bag Zembla: højt mod nord. Novaja Semlja er en russ. polarø ved det daværende da. monarkis nordgrænse. Der alluderes måske til Saxo (d. ca. 1220) som i sin fortale til Gesta Danorum siger, at der nord for Norge findes »et land, hvis navn og omfang ingen véd rede på; her oppe bor der ingen mennesker, men der er fuldt op af sælsomme utysker«. - Alt: allerede.

48

✂ Fra Soelens Bredde: Lieb. har: »Fra Polens Bredde« og citerer Chr. Thaarup: »Maaskee bør der læses Fra Solens Brede d. e. Bredegrad, 238 den varme Zone« (bd. 2, s. 293). - Fnysende: fnysen. - spretter: spjætter. -Junker: adelsmand, herremand. - Nymphe(r): ung (smuk) kvinde. - Vulcan(s): i rom. mytologi ildgud; arnestedets gud. - Bacchi: se n.t.s. 24. - Amor: i rom. mytologi kærlighedsguden. - Pan er død: »Den store Pan er død«, citat fra den gr. forfatter Plutarch (ca. 48-122): De defectu oraculorum. - Let themjtnd it out!: fodnoten kan være maliciøst ment eller være kommet ind ved et uheld, jf. Vilh. Andersen i Illustreret dansk Litteraturhistorie bd. 2, s. 390.

Fra Landsbye-Høitiden. Et Forspil i Anledning af Kongens
Fødsels-Fest den 29.Januarii 1775

✂ Trykt efter SS bd. 3, s. 9-13, hvis tekstgrundlag er originaltrykket 1775.

✂ Med musik af Scalabrini (se n.t.s. 31).

Jeg sætter min Hat

✂ Fra l. optrin. Arien indleder stykket og synges af en bonde, som derefter formanes af en anden til større ydmyghed og taknemmelighed over for Gud, kongen og baronen, deres herskab, som har gjort bønderne så meget godt.

49

✂ Jeg sætter min Hat (...): som udtryk for stolthed, selvbevidsthed, jf. ODS bd. 7, sp. 936,1. 49ff. - trods hver en Rig: såvel som enhver rig mand.

O fremmede Glæde

✂ Fra 2. optrin. Synges af godsforvalteren i begejstring over de lykkelige forhold på godset.

Soel, din Straale fryder

✂ Fra 4. optrin. Synges af godsets hovmester (her nok om den person, der forestod opdragelsen og uddannelsen af baronens unge sønner) som en hyldest til »Kongers Vink og store Mænds Exempel«.

Fra Balders Død. Et heroisk Syngespil i Tre Handlinger.
En Priisdigt af Johan Ewald

✂ Trykt efter SS bd. 3, s. 35-36, hvis tekstgrundlag er Forsøg i de skiønne og nyttige Videnskaber samlede ved et patriotisk Selskab. 11. stykke. 1774 (udk. 1775).

Over Bierg, over Dal

✂ Fra 2. handling, l. optrin.

50

✂ Valkyrier: i nord. mytologi kvindelige væsener (skjoldmøer), som udvalgte dem, der skulle dø i slaget, og førte de faldne til Valhal, Odins hal for faldne krigere. - Valhalliske Møer: valkyrier. - Sotteseng(s): sygeseng, der medfører døden, -rolige: glæder, tilfredsstiller.

I Anledning af den sal. Mad. Jakobsens Dødsfald i Rondsted
den l May 1775

✂ Trykt efter 55 bd. 3, s. 85-87, hvis tekstgrundlag er Adresseavisen 1775, nr. 78, 17. maj.

51

✂ Sal: salige.- Mad. Jakobsen (s): Cathrine Maria Jacobsen, gift med kgl. fiskemester Ole Jacobsen, Rungsted Kro, nu Rungstedlund, hvor Ewald boede 1773-75, og hvor mad. Jacobsen tog sig meget af ham. Mad.: madam, gift kone uden for rangklasserne. - Rondsted: Rungsted. - hvo kaldte den tilbage: Lieb. har rettet hvo > hvem (med argumentet, at Ewald »endog i Nominativ oftere skrev hvem end hvo«, underforstået, at formen »hvo« ikke bruges om genstandsled), dvs.: hvem formåede den (gråden) at kalde tilbage. Alternativ: den er fejl for dem, dvs. de døde venner. - Nattens tause Bred: Lethe, glemselens flod i dødsriget, jf. n.t.s. 45. - tyld: hæld.

52

✂ den begrædte Jord: jord i betydningen støv, altså den begrædte eller savnede afdøde. - Hytte: her om legemet, det jordiske hylster. - Halleluja: hebr., Gud være lovet. - alt: allerede. - troeste: mest trofaste. - al din Udsigts længste Kreds: alt hvad der kommer inden for din synskreds. - Godheds Løn: om det evige liv. - tretter: fører proces imod; går i rette med.

53

✂ miskiendte: tog fejl af. - Prøvelsen: om menneskets liv på jorden som en prøvetid. - bruus[e]: være i lidenskabelig bevægelse. - laster: anklager, beskylder. - (Halv)tretted: udmattet, træt. - Tyngsel: bekymringer, problemer. - (halv)brustne: se n.t.s. 41. - der' (Vel): deres. - 240tyldte: se n.t.s. 51. - snart: i løbet afkort tid. - Æreminde: mindesmærke. - Roes: ære. - Marmor: vel om gravmæle. - Helten(s)Arving: den afdøde. Helten: Jesus, helten fra Golgatha.

54

✂ En Død, som Din, beslutte: Lad en død som din afslutte.

Rungsteds Lyksaligheder. En Ode

✂ Trykt efter SS bd. 3, s. 88-90, hvis tekstgrundlag er Adresseavisen 1775, nr. 102, 28. juni. If. Lieb. (bd. 2, s. 244) og Brix (s. 98) skal digtet være skrevet 1773. Digtets versemål svarer til en samtidig, populær hyrdevises metrum: »Naar Stormen forsvinder, Naar Torden og Lynild ophører«. Om digtets mulige forudsætninger hos Horats, se Vilh. Andersen: Horats bd. 4,1, s. 169ff.

54

✂ Rungsted(s): om Ewalds tilknytning hertil, se n.t.s. 51 og efterskriften s. 199. - Ode: gr. sang, højstemt digt, ofte med patetisk eller filosofisk indhold, inspireret af en person eller idé; en af Ewalds foretrukne digteriske former. - Camoenerne(s): se ordlisten s. 223. - den følende Skiald: den følsomt bevægede digter. - steds' eensrislende Fald: vedvarende, monotont løbende vand. - Hiordene: kvægflokkene. - Skovens letspringende Sønner: poetisk betegnelse for hjorte, kronvildt; udtrykket kan if. Vilh. Andersen (Illustreret dansk Litteraturhistorie bd. 2, s. 406) henføres til Ossian-digtningen (jf. efterskrift, s. 191). - Meyeren: den, der mejer korn; bonden el. høstkarlen. - gyldene Dynger: dynger af høstet korn.

55

✂ skiærtsende: spøgende, muntre. - Helsinge(s): Helsingborgegnen. - kiender: genkender. - den Fremmedes Flag: de forbisejlende fremmede skibes flag. - den heldende Dag: dagen, der går på hæld, er ved at afsluttes. - Liise: lindring. - Louise: dronning Louise (1667-1721), tidligere ejer af Rungstedgård. Gift 1695 med den senere kong Frederik IV (1699-1730). - kiærlige Kummer: kærlighedssorg på grund af Frederik IVs forbindelse med Anna Sophie Reventlow, med hvem han lod sig vie til venstre hånd, mens Louise endnu levede. - Kummer og Smerte: menneske, der (som Ewald) er tynget af sorg og smerte. - Fandt glade dit Aftryk: blev glade ved at finde dit (dvs. Guds) billede. - Lov: lovprisning.

56

✂ Himlenes Vældige: englene. - Støvet kan bære: mennesket forstår at værdsætte. - Veninde: Litteraturforskere har været uenige om, hvorvidt der er tale om en autentisk person eller ej; af historisk kendte er foreslået flere: madam Jacobsen (se n.t.s. 51), datteren Anna 241 Hedevig Jacobsen, Arendse (se efterskrift s. 194f), madam Jacobsens niece Hedvig Rørs og Ewalds mor; se Brix s. 97. - Sangens Gudinde: kamønen, jf. str. 1.

Vers paa et Sølv Skildt givet til et Konge-Baand af
Hr. Agent Claesen som afgangen Fugle-Konge

✂ Trykt efter SS bd. 3, s. 99, hvis tekstgrundlag er Adresseavisen 1777, nr. 124, 5. aug. Her berettes om »den aarlige Fugle-Skydning i Helsingøer, der blev begyndt den 30 Julii«.

56

✂ Konge-Baand: Man opnår retten til at bære et kongebånd som sejrherren i fugleskydning, dvs. festlig sammenkomst, ved hvilken en forening af »skydebrødre« skyder en træfugl ned.

Tanker ved Graven af den unge Jens Sanderschov

✂ Trykt efter SS bd. 3, s. 104-105, hvis tekstgrundlag er Adresseavisen 1777, nr. 187, 24. nov.

57

✂ Jens Sanderschov døde som 14-årig 19. nov. 1777. - stampe mod Hans Braad: jf. Ap. Gern. 26,14. - huule: som frembringer en hul lyd. -Ak naar (...) den utabte Dag: måske: menneskets korte liv (Støvets Dage) er tit kvalfuldt; alligevel bør man ikke ønske sig livet kortere, eller: alligevel skal man skønne på hver dag, man far tildelt. - lisple: hvisker. - Torden Kile(r): tordengudens våben; poet. om lynstrålen.

58

✂ tylder: hælder. - din Lærer: Digtet er skrevet i den afdødes lærers navn (T). - den glimter: Skyen udsender et lyn (fra Gud), der bortriver Sanderschov fra de levendes tal.

Sang i Anledning af Kongens Fødselsdag 1778

✂ Trykt efter SS bd. 3, s. 109, hvis tekstgrundlag er Adresseavisen 1778, nr. 22, 9. feb. Sangen blev skrevet i anledning af en opførelse af Ewalds skuespil Balders Død (1775) på Hofteatret 7. feb. 1778.

59

✂ Kongen(s): Christian VII (1749-1808), konge fra 1766. - Fødselsdag: den 29. januar fyldte kongen 29 år. - Valfader: faderen for de faldne, navn for den nord. hovedgud Odin som krigsgud. - Balder: gud i nord. mytologi, tilskrives mod og mandighed, men også godhed; 242 et kristuslignende symbol på lidelse pga. sin tragiske død, der lamslog alle aserne: Alt det skabte i verden, undtagen misteltenen, var taget i ed om ikke at skade Balder. Tilskyndet af Loke dræbte den blinde Høder Balder med en pil, dannet af misteltenen. - græd den første Gang (...) ved Blod: græd for første gang over blodsudgydelse. - Valhall: Odins hal for faldne krigere. - Naar: hvornår. - Aser: sideform til »As«, fællesbetegnelse for de herskende guder i nord. mytologi. - Nornen: nornerne var if. nord. mytologi tre skæbnegudinder. - pæger: peger. - opklares Odins Øye: forsvinder (den enøjede) Odins tårer. - mild: glad, fornøjet. - Dans Elsker: Danmarks elsker, dvs. Odin (Valfader). - Norden (pæger): måske fejl for »Nornen«.

Et hengivent Ønske

✂ Trykt efter SS bd. 3, s. 115, hvis tekstgrundlag er Alm.Da.Bibl. 1778, bd. l,nr. l, s. 81.

60

✂ Myriader: talløse skarer. - Intets tause Nat: allusion til skabelsesberetningen; Gud skabte verden af mørket, jf 1. Mos. l,lf - Cherubimer: cherub (se ordlisten s. 224) er hebræisk; flertal: cherubim. - Støvets Fader: menneskets fader, dvs. Gud. - Idræt: virken, handlen.

Aftenen: et Fragment

✂ Trykt efter SS bd. 3, s. 116, hvis tekstgrundlag er Alm.Da.Bibl. 1778, bd. l, nr. l, s. 81f. Datering: if. Brix fra 1776.

60

✂ din: solens. - Frydens Glimt (...) Knuse kun mit (...) Bryst: vistnok: frydens glimt (dvs. dine frydefulde sidste glimt) knuser blot mit bryst. - min Elskte(s): om solen. - Iet grundløst Mulm forsvinde (...) mig: Lad hvert et trøstens glimt forsvinde i et bundløst mørke. - Døve: svækker, sløver.

Eselet og Bonden. En Fabel

✂ Trykt SS bd. 3, s. 117-18, hvis tekstgrundlag er Alm.Da.Bibl. 1778, bd. l, nr. l, s. 82ff. Udkast til digtet vistnok fra 13. marts 1777, dvs. kort efter Ewalds overflytning til Søbækshus (se efterskriften s. 199).

61

✂ Fabel: fortælling, ofte med moralsk belærende eller kynisk indhold. - jevnlig: her: jævnt, støt. - som jo kan: som ikke kan. - i (...) forsmaae: I foragter. - verre faren: dårligere stillet. - gierrig: begærlig, grådig. - i hvis Lod han faldt: hvem han tilfaldt, i hvis besiddelse han kom. - Tog (...) Godheds Værk! kun for sit eget: anså ufølsomt æslet for sit eget uden hensyn til, at det også er Guds værk. - daarlig: uklogt, urimeligt. - betyngedes: belastedes. - Blev med (...) Strimer fleer: Sammen med hans byrder blev også hans strimer (mærker efter piskeslag) flere, -fandt: følte. - vist: visselig, -fornam: fornemmede, bemærkede. - Bestet: dyret. - ubevæget: upåvirket. - Arme: her: elendige, nødlidende; også: fattige, -jammerlige: ynkelige.

62

✂ saa (skal man lære): sådan. - troe (...) ligemeget: Du kan tro, det er mig (dvs. det er mig virkelig) ligemeget. - salig Slummer: om døden som overgang til den evige salighed. - Thi sank vi: for hvis vi sank.

63

✂ Armes Ven: de elendiges ven, dvs. Gud. - Vink at: tegn om at.

Klage-Sang over Skiødehunden: Maske

✂ Trykt efter SS bd. 3, s. 119-24, hvis tekstgrundlag er Alm.Da.Bibl. 1778, bd. l, nr. l, s. 84ff. Datering: if. Brix skrevet i Rungstedårene 1773-75.

63

✂ Maske: Hunden har måske sit navn på grund af en maskelignende farvetegning på hovedet (jf. ODS bd. 2, sp. 4, 1. 3). - Arabelle: if. Brix Ewalds vært fiskemester Jacobsens datter Anna Hedevig. - Floer: sørgeslør. - døve: dæmpe. - Muphti(s): mufti, muslimsk retslærd. Man opfattede på Ewalds tid en m. som en muslimsk ypperstepræst. - (Stor-)Sultanen: muslimsk fyrste. Sultan Mustapha III døde 1773. - Baar: båre. - Tunca: tonkanød, velduftende bestanddel i snus. - frostigt: iskoldt, meget køligt. - latinsk(e): lærd (med bibetydningen: pedantisk, stivstikkeragtig). - Spaniers og Bolognesers Lyst: hentyder til, at Maske er en bologneser (dvs. fra den ital. by Bologna), en race, der var almindelig som skødehund. På maleren Goyas fremstillinger af spaniere af høj eller lavere rang (fx maleriet af Hertuginden af Alba fra 1795) ses tit en b. - det beklemte Bryst: Arabellas bryst. - Dekke(t): tæppe. - Lucretia: den dydige L., gift med en fornem romer, begik if. sagnet i 509 f.Kr. selvmord efter at være blevet voldtaget. - Cerberus: if. gr. mytologi hund med to eller flere hoveder, der vogter indgangen til dødsriget Hades. - Fraae: fråde. - 244male: gengive i kunstnerisk form. - trende: tre. - aandte: udtrykte, meddelte.

64

✂ Crocodillers Gift: hentyder til, at krokodillen if. folketroen er et falsk, hyklerisk væsen. - (Morder-)Kobbelet: her hundekobbel. - Actæon(s): Aktæon blev if. gr. mytologi forvandlet til en hjort og dræbt af sine egne jagthunde som straf, fordi han belurede den kyske og jomfruelige Artemis, mens hun tog bad. -forevende: fremføre som undskyldning, foregive. - Gesandt (...) Jupiter: Den lat. fabeldigter Phaedrus' (ca. 15 f.Kr.-ca. 50 e.Kr.) fabel »Canes legatos miserunt ad Iouem« (Phaedrus, 4,19) fortæller, at hundene engang sendte gesandter til Jupiter for at klage over, at menneskene behandlede dem med foragt ved at lade dem leve på en sultekost bestående af klidbrød. Skrækslagne over at møde guden tilsvinede hundene hans palads med ekskrementer og blev jaget bort. Af skam vendte de aldrig hjem; hundene afsendte nye bud, som først blev parfumeret bagi. Men også for dem gik det galt, og Jupiter idømte dem den straf, at de skulle sulte, så de bedre kunne holde sig; de hunde, der sendte dem, blev straffet med, at de aldrig skulle blive fri for menneskenes ydmygelser. Hundene venter stadig på sendebudene, og alle fremmede hunde, der kommer, snuser de bagi. -Jupiter: øverste gud i rom. mytologi. - Harm: stærk sorg. - mit: midt. - Diet: levemåde, spisevaner. - peen og kræsen: omhyggelig, pertentlig med sit ydre. - overalt: i det hele taget. - Matrone: ældre (værdig) gift kvinde. - hun (...) sminker sig med Soed: I stedet for at pleje sig lader hun sig tilsmudse af sod fra ildstedet i køkkenet. - Mynstring: parade; også: eftersyn, kritik. - Konseyl: rådslagning, møde. - taler i Tenor: taler med skinger stemme. - (Saaledes var det) og: også. - viis: her vel ironisk: med gammelkloge el. snusfornuftige lader. - vegrer sig (.. .)for: afviser, -fandt: følte.

65

✂ kyst: kysset. - Fortroe: betro. - Leve-Traad: livstråd, livslængde, jf. ndf., Pareen. - Og saae man: man så også. - Dødning Uhr: insekt (borebille), hvis tikkende lyd if. almuetro varslede død. - drømte tit om Æg (...) sveed sin Grød: If. folketroen kunne æg varsle om ulykke, men Dansk Folkemindesamling har ikke kunnet finde belæg for, at det samme gjaldt sveden grød. - Plaitil: her nok navnet på en pudelhund (Maskes kryllede veninde); navnet kan være dannet af fr. »plaît-il« med betydningen »Kan du være sød!«. - blæstes op af Vinde: fik luft i maven. - Pareen: I rom. mytologi var pareerne opr. fødselsgudinder, men blev af digterne identificeret med de gr. moirer, skæbnemagter, der hos den gr. digter Hesiod (o. 700 f.Kr.) 245 fremtræder som tre skæbnegudinder, én af dem med navnet Klotho, dvs. spindersken, idet menneskeskæbnen tænktes spundet af hende som en tråd. - misundte: undte ikke. - Lyst: lys. - Gram: smerte, sorg. - Aesculaper(s): læger; Æskulap var if. gr. mytologi lægekunstens gud. - Nimrods Børn: jægere; jf. 1. Mos. 10,9 og 1. Krøn. 1,10.

66

✂ Fandt: følte. - Svededrik: vanddrivende drik. - soer: svor. - Tretten: trætten, striden, diskussionen. - Cyclop: if. gr. mytologi en kæmpe med ét øje midt i panden. - stridigt: stridt, genstridigt. - Byster: børster (strittende hår). - Phlegetonisk: Hos rom. digtere, fx Vergil, omtales Phlegeton, en flod i underverdenen, der flyder med ild og glødende klippestykker. - Skov-Colleger: dvs. jægerne. - decideres: træffes afgørelse. - arquebuseres: henrettes ved skud. - Kithanen: se n.t.s. 41. -fromme: gode, dydige. - opgiemt: bevaret, gemt.

67

✂ Skiærts: spøg, leg. - uskatteerligt: uvurderligt, uerstatteligt. - Harlequinade: fr., narrestreg, løjer. - Hervey(s): den eng. digter James H. (1714-58), hvis meditative digtning var beslægtet med Edward Youngs. H. blev oversat til da. 1764-77. - Sneedorfs viise Blade: Forfattereren og pædagogen Jens Schielderup Sneedorff (l724-64) udgav 1761-63 det moraliserende tidsskrift Den patriotiske Tilskuer. S. var stiftende medlem af Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse, jf. efterskrift s. 208. - Young(s): Edward Y. (1683-1765), eng. digter; især hans digt »The Complaint, or Night Thoughts on Life, Death, and Immortality« (da. 1767) spillede en væsentlig rolle for Ewald. - jeg uværdig: jeg uværdige, eller måske: som jeg uden rimelig grund. - bandet: forbandet. - babelsk: om den babelske sprogforvirring, jf. 1. Mos. 11,9. - Overlæg: overvejelse; drøftelse. - og brød overtvert: end afbrød. - Leg: læg (bydemåde). -Sphinx: if. gr. mytologi et uhyre med vinger, løvekrop og en jomfrus ansigt; den sad på en klippe og forelagde de forbigående gåder; de, der ikke kunne løse gåderne, blev dræbt af sfinxen. - Gorgonider(s): if. gr. mytologi tre kvindelige uhyrer, deriblandt den frygtelige Medusa. - Daphne(s Bark): gr. laurbærtræ, Apollons (se n.t.s. 41) hellige træ. Nymfen Dafne afviste Apollons tilnærmelser og blev under sin flugt forvandlet til et laurbærtræ. I sin sorg over tabet af hende bærer Apollon altid en laurbærkrans; denne er blevet symbol på den ære, man kan vinde især som kunstner. - Staae stille Hund: parodi på den alm. formel i gravskrifter: »Stat stille Vandringsmand osv«. - væ dig: ve dig. - elskværdig: elskelig.

Under Frue Caroline Walthers Portrait

✂ Trykt efter SS bd. 3, s. 127, hvis tekstgrundlag er Alm.Da.Bibl 1778, bd. l, nr. 2, s. 127f. Ewald havde tidligere hyldet Caroline Walter i et fødselsdagsdigt, se s. 137.

68

✂ Frue Caroline Walther(s): Caroline Frederikke Walter, f. Halle (1755-1826), skuespiller. Hendes mand havde titel af kommercesekretær, dvs. han var en rangsperson; derfor tituleres C. W. Frue og ikke »madam« (jf. n.t.s. 51). - Portrait: udført 1777 af kobberstikker Terkel Kleve (1743-97) efter tegning af Corn. Høyer, fremstiller C.W. som Aglae, hovedpersonen i Claus Fastings syngestykke Aglae eller Stylten (1774). Findes på Teatermuseet. - hvad: hvilken. - Thalia(s): if. gr. mytologi komediens muse.

Indføds-Retten

✂ Trykt efter SS bd. 3, s. 128-34, hvis tekstgrundlag er Alm.Da.Bibl. 1778, bd. 2, nr. 6, s. 44-54.

68

✂ Indføds-Retten: Lov om indfødsret af 29. jan. 1776 sikrede indfødte danskere, nordmænd og holstenere statsembederne. Loven var et resultat af stats- og gehejmekabinetssekretær Ove Høegh-Guldbergs (1731-1808) forsøg på at sikre den danske adel (og velhavende borgerlige) adgang til de magtfulde embeder i statsadministrationen. Over for ham stod A.P. Bernstorff (1735-93), der var stærk modstander af den nationale og borgerlige politik. Han ønskede at bevare den tyske adel som kernen i embedsstanden. I 1776 udsatte Selskabet for de skiønne Videnskaber en pris for en ode om emnet. Ewald vandt dog ikke prisen. - aandløs: åndeløs (af bevægelse). - lisplende: stammende, læspende. - Men svagt (...) du skuer: Men er du helt i dine følelsers vold, kan du dårligt give dem udtryk i sang eller digt. - drukne: inspirerede. - som Støv udbreder: som mennesket (jf. ordlisten s. 224) i sin lovsang udbreder, fortolker. - Vey: vej (bydemåde). - Jord-Guden(s): mennesket (jf. n.t.s. 18).

69

✂ Calliope: if. gr. mytologi musen for episk digtning; den skønne digtnings beskytterinde. - Perus Muld: Det indianske Inkarige, hvis kerne var Peru, var berømt for sit guld. Spanierne gjorde indianerne til slaver (Sklaver). - tyngre: tungere. - Blod befrugter Daphnes Træ: Daphne: jf. n.t.s. 67. Blodet, der befrugter træet, må hentyde til, at 247 der hersker krig eller blodig undertrykkelse, hvor træet vokser. Grækenland havde siden 15. årh. været erobret af osmannerne (tyrkerne), der var fjender af de kristne. I 1770, fa år før Ewald skrev sit digt, førte den russ.-østr. krig til oprør i Grækenland. Oprøret blev slået ned af besættelsesmagten. - Hvor (...) Timurs dampende Trophæ: hentyder muligvis til det osmannisk besatte Grækenland, men snarere til en anden lokalitet. Timur Lenk (1336-1405), mongolsk (ikke tyrkisk) erobrer, gjorde sig til herre over bl.a. Persien, Lilleasien og dele af Sydrusland. Kendt for sin grusomhed; rejste på sine sejrstogter tårne af afhugne hoveder. - Ørk: ørken. - Hagar: slavinden H. fik med Abraham sønnen Ismael. Mor og søn blev på befaling af A.s hustru Sara fordrevet til ørkenen, hvor de bosatte sig, jf. 1. Mos 21,9-20. Hagar blev gennem Ismael stammoder til ismaelitterne, et forbund af tolv stammer, der var beslægtet med israelitterne, og som havde hjemme i ørkenen syd for Palæstina. -Felleder: udyrket areal. - alfar Vey for Nationer: Heri kan ligge en hentydning til to forhold. 1: Hagars efterkommere, ismaelitterne. 2: Den europæiske udforskning af Arabien, der begyndte med den da. ekspedition, udsendt 1761 af J. H. E. Bernstorff (se n.t.s. 23) på Frederik Vs (se n.t.s. 9) vegne. Carsten Niebuhr, der var eneste overlevende af ekspeditionens da., sv. og ty. deltagere, var kommet hjem 1776 og skrev de næste ti år fem omfattende værker om rejsen. Arabien var derfor et aktuelt emne i 1778. - Øyemed: her: sigtepunkt for blikket. - Magogs Horder: if. Lieb. bd. 2, s. 250 gammeltestamentligt navn for fjerne, uciviliserede ørkenboere; egl. efterkommere af Jafets søn M.; her måske allusion til Ezekiels Bog 38-39, der profeterer om fyrsten Gog i Magogs land og hans overfald på det israelske folk. I Enevold Ewalds Bibelkonkordans (1740) bruges udtrykket om skytherne. - Overdrev: fælles uopdyrkede jordarealer.- Vrimmel samlet at: en vrimmel, som er samlet for at. -Jordfostrets Næring før den blev: menneskets føde, før den blev moden. - Humler: humlebier, der efter folkelig opfattelse var asociale snyltevæsner og stjal honning fra de arbejdsomme tambier.

70

✂ Kue: kube.-forstrøed: strøet el. spredt omkring; splittet. - Bereed at mætte Myriader: beredt på at mætte talløse skarer. - Huusholdrisk: økonomisk, sparsommelig. - Gysende: gysen. - underlige: forunderlige, underfulde.

71

✂ Skioldungen: Christian VII, sagnkongen Skjolds ætling; genstandsled for Fornam: hørte, fornemmede. - Pode: egl. ung plante; her afkom, efterkommer. - CHRISTIAN: Christian VII (1749-1808), konge 248

1766

72

✂ Planteren: egl. gartner; her om kongen. - Gothers Lod: goternes jordlod, dvs. det da. rige, bestående af Danmark (Dan), Norge (Nor) og Holsten (Angul). - Cimbrerne: jyderne. - Phoebus: navn for digterguden Apollon som solgud. - Hippocrene: gr., egl. hestekilde, if. gr. mytologi en til muserne indviet kilde på bjerget Helikon, udsprunget ved Pegasus' skraben. Pegasus er musernes hest. En drik af kildens vand vakte digterisk begejstring. - Python-Banes Tone: Apollon dræbte i Delfi dragen Python, dvs. han blev dens bane(mand). Tone er her den klang, der var i Apollons harpe. - Daphnes Krone: laurbærkrans. - Lorbær-Træets Helligdom: jf. n.t.s. 67. - Olie-Greenen(s): gren af oliventræ, symbol på fred, forsoning. - Palmen: symbol på ære. - Barden: digteren, sangeren.

73

✂ Saxers Elv: floden Elben, der udspringer i Bøhmen (Tjekkiet), men løber gennem Sachsen, og som før sit udløb danner Holstens sydgrænse mod vest. - troeloves med Nordhavet: dvs. forener sig med, løber ud i Nordsøen (Vesterhavet). - Trave: flod, der løber ud i Østersøen ved Lübeck og danner Holstens sydgrænse mod øst. - Zemblas hvide Høye: polarøen Novaja Semljas snebjerge. Jf. n.t.s. 47. - Jord-Strøg: landområde. - Mesechs Lod (...) Tubal: Mesechs jordlod; Mesech var efterkommer af Noahs søn Jafet, jf. 1. Mos 10,2. Tubal: efterkommer af Noahs søn Jafet, jf. 1. Mos 10,2. M. og T. er gammeltestamentlige navne for nomadiske folkestammer. - alt for lette Hytter: nomadetelte. - Asa-Odins Slægt: efterkommere af Odin, overhoved for de nord. guder, aserne. - din Engel(s): måske »Nordens Engel«, nævnt i digtet »I Anledning af Hendes Kongelige Majestæts Dronning Juliana Maria Høie Fødsels-Fest den 4. September 1778«, SS bd. 3, s. 137. - Smaragd og Guld: her billede på grønne skove eller græsgange og gyldne kornmarker. - Marmor-Pyramider: vel æreminder over afdøde, dvs. oldtidens gravhøje og bautasten. - Leyre: Lejre ved Roskilde var kongsgård for de danske sagnkonger. - Vid: visdom, skarpsindighed.

74

✂ sang (...) Skiold-Ungens Vælde: besang skjoldungens magt, 249 herredømme. - Gomer(s ...) Stæder: if. 1. Mos. 10 en af Jafets sønner, Noahs sønnesøn. Hans efterkommere henførtes bl.a. til Lilleasien (Frygien). Her ligesom Jafets slægt repræsentant for Sydens Nationer, også blot: fremmede, udlændinge. - Arilds Skik: ældgammel skik eller hævd. - Teutoner: germansk folkeslag; her om nordboere, danskere. - Spurrerne: spurvene. - Trave: samling af kornneg, parvis opstillet. - saa gridsk (...) Humlen se n.t.s. 69. - Hesperisk Have: hesperia: gr. aftenlandet. If. gr. mytologi bor nattens døtre yderst mod vest, i hesperidernes (dvs. aftendøtrenes) have; her vokser de gyldne æbler, som skænker evig ungdom. -Japhets Slægter: efterkommere af Noahs søn Jafet, jf. folketavlen i 1. Mos. 10, omfattende folkene ved Middelhavet, i Lilleasien m.m.; her måske i almindelighed om sydlige folkeslag. - trætte: strides. - Europæers Føde-Sted: alle europæeres spisekammer, fodringssted.

75

✂ Og Jorden (...) der' Lod: Og jorden, der var i deres lod, deltes, dvs. mellem danskerne og de fremmede. - den anden Dan: Christian VII. - Grams Arving: Christian VII, den anden Dan. Kong Gram var if. Saxo kong Skjolds søn. - sin Himmel: sin herlighed. - vilde: henrykte, berusede. - Udtyd: forklar, fortolk. - Thi nu: dvs. efter loven om indfødsretten. - Spidsberg(s): den no. polarø Spitsbergen. - Eden: Paradisets have.

76

✂ Kan henrykt ey fortolke sig: er så henrykt, at hun ikke kan finde udtryk derfor.

Det nye Aar 1779

✂ Trykt i SS bd. 3, s. 139-40, hvis tekstgrundlag er Adresseavisen 1779, nr. l, 4. jan.

76

✂ Held dig (...)fra Verdners Gud: Digteren ønsker gudsendt lykke for det nye år. - CHRISTIANS Riger: Christian VIIs lande: Danmark, Norge og Holsten. - gyldne Stoel: trone.- Palme-Qvist:palmekvist, symbol på sejr og storhed; her om kronprinsen. - FRED'RIK byd oprinde: Befal Frederik at vokse sig stor. Frederik: den 11-årige kronprins, se n.t.s. 39. - Stadfæst: grundfæst, styrk. - Nordens Ven: arveprinsen, se n.t.s. 39.- Cimbrernes Veninde: enkedronning Juliane Marie, se n.t.s. 39. - Belter af Smaragd (...) Sløer af Guld: jf. n.t.s. 73. - omgiord: spænd rundt om. - Vælde, / Var kun tildekket (...) Muld!: Der tænkes vel på afgrøderne som rigets største kraftkilde. - Fodbred: 1 fod = ca. 31,5 cm. - Held: lykke. - Vor sølvblaae Vey til Roes: 250 om havet, jf. romancen »Kong Christjan« s. 80, 1. 1. - tilvelte (...) Velsignelser!: (om bølgerne:) skyller (eller lader strømme) fred og velsignelse til os. - Viid: vid; visdom; skarpsindighed. - Kiæmper: krigere. - mag: sørg for. - det Godes viise Giver: Gud. - retviis: retskaffen, retfærdig.

77

✂ indfødt (Hierte): Ordet havde aktualitet, jf. digtet »Indføds-Retten« (s. 68).-før det erindrer sig: før det tænker på sig selv. - agte det: anse, regne det for. - Med (...) Danne-Dyd: med danskerdyd, underforstået: med ærlighed, retskaffenhed som hos de sande danske, jf. »Dannemand« (hædersmand). - Danskes Hiem: danskernes hjem, her i betydningen det danske land.

Fra Fiskerne. Et Syngespil i Tre Handlinger.
En Priisdigt af Johannes Ewald

✂ Trykt i SS bd. 3, (s. 155-56, 164, 182, 187-88, 205-206, 213), hvis tekstgrundlag er Forsøg i de skiønne og nyttige Videnskaber. 13. stykke (1779).

✂ Stykket bygger på en autentisk historie om en redningsaktion, udført af hornbækfiskere i 1774. Ewald har læst om begivenheden i Ove Malling: Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere (1777).

En Bonde seer fra Ploven

✂ Fra 1. handling, 1. optrin. Synges af fiskerhustruen, den gamle Gunild som en formaning til datteren Lise, der er angst for sin fæstemand, fiskeren Svends skæbne på havet.

77

✂ Arioso: se n.t.s. 37.

En Søemand, med et modigt Bryst

✂ Fra l. handling, 3. optrin. Synges af fiskeren Knud, som vil sætte mod i sin fæstemø Birthe, Lises søster. Birthe er bekymret, fordi stormen har taget fiskerfamiliens bundgarn, hvad der betyder et stort økonomisk tab.

78

✂ tifold: ti gange. - tordet: turdet, vovet. - Boven-Bram-Seil: stort firkantet sejl, udspændt mellem råerne, dvs. tværliggere på masten.

Naar Syd-Vinden kuler

✂ Fra 2. handling, 2. optrin. Synges af Lise. Hun er ulykkelig over, at hendes fæstemand, fiskeren Svend, har vist hende foragt, fordi hun vil holde ham tilbage fra redningsaktionen. Hun beslutter nu at blive herre over sin frygt ved at overvinde sin kærlighed til Svend.

78

✂ kuler: blæser frisk. - Isse-Fiord(s): fjord i det vestlige Nordsjælland, fjernt fra Hornbæk.

Kong Christjan stoed ved høien Mast

✂ Fra 2. handling, 5. optrin. Romancen synges af fiskeren Knud, der foregiver at have planer om at gå i krigstjeneste til søs. Melodien er skrevet af Ewalds ven, D. L. Rogert.

79

✂ Romance: på Ewalds tid især brugt om et folkeligt digt; nu om et lyrisk-episk digt. - Kong Christjan: Christian IV (1577-1648, konge fra 1588); der refereres til søslaget ved Kolberger Heide 1644 under krigen mod svenskerne. - Værge: sværd, våben. - Gothen(s): poet.: egl. person fra Götaland, dvs. svensker. - Speil: agterspejl, agterdelen af skibet. Det beskrives, hvordan skibene synker eller måske: hvordan de glider bort i røgen. - Niels Juel: da. søhelt (1629-97); der refereres nok til slaget ved Køge Bugt 1. juli 1677, hvor N. J. sejrede over svenskerne i tre tempi. - Stormens Brag: vindens retning. - det røde Flag: signalet til angreb. - Nu er det Tid: ni. til at flygte. - bestaae: stå imod, holde stand mod. - Nordhav: Kattegat. - Vessel: Peder Wessel Tordenskjold (1691-1720) da. søhelt; der refereres formentlig til slaget ved Dynekilen 1716, ligeledes en sejr over svenskerne. - Da tyede Kiemper til dit Skiød: Krigerne søgte tilflugt i havet (og druknede). - Vall(en): (højtliggende) kyst, her nok om den sv. kyst. - Vraal: skrig, jammer. - Den tykke Skye: krudtrøgen.

80

✂ Roes: ære. - Spil: kampbulder, våbengny.

Liden Gunver

✂ Fra 3. handling, 3. optrin. Synges af Lise. Hun tror ikke på Svends kærlige ord på grund af den foragt, han tidligere har vist hende. Romancen synes inspireret af et folkevisemotiv, måske «Agnete og Havmanden« (Danmarks gamle Folkeviser, 38)

80

✂ som helst: allerhelst; sædvanligvis. Her måske blot poetisk fyldord. - i Qvel: i kvæld, om aftenen. - prøvet Guld: ægte guld. - meder: fisker. - Paa Søemands Troe: i tillid til en sømands ærlighed. - Skiel: skæl; havmanden er skællet som fiskene. - Skrømt: forstillelse.

En Edder-Fugl

✂ Fra 3. handling, 5. optrin. Synges af Gunild. Den skibbrudne Thomas, som fiskerne har reddet, tilbyder dem en sum penge, som kan erstatte de mistede bundgarn. Fiskerne er i tvivl om, hvorvidt de bør modtage den.

81

✂ Nord-Havet(s): Kattegat.

Epigrammer

En nye aandelig Sang, hvori indføres Forsonerens Jesu Christi kierlige Advarsel til dem som fristes af de onde og ulyksalige Tanker at ville forkorte deres eget Liv

✂ Trykt efter SS bd. 3, s. 222-28, hvis tekstgrundlag er originaltrykket 1779. Blev trykt som gadevise med denne anmærkning af Ewald: »Da Selvmord syntes at blive almindeligt endog hos den ringeste Almue; søgte jeg at indrette denne Sang, og selv dens Titel, efter de Enfoldiges Indsigt og Kiøbelyst.«

83

✂ aandelig Sang: religiøs sang. -flyer: flygter fra. - din troefaste Ven: dvs. 253 Kristus. - paa Mørkets Bred: på grænsen til døden. - Veemod(s): her: fortvivlelse. - Gethsemane: if. Matt. 26,36 og Mark. 14,32 navnet på den have på eller ved Oliebjerget, som Jesus gik ud i sammen med sine disciple efter deres sidste påskemåltid; her bad Jesus til Gud, og her blev han forrådt af Judas og pågrebet af ypperstepræstens folk. - Skreg angstfuld (...) vil jeg udtømme: jf. Matt. 26,37-44 (1740-oversættelse, se n.t.s. 10). - Kalk: bæger. - Harm: vrede. - Agt: opmærksomhed. - Mærk paa: lyt til. -jeg var herlig, før du var: jf.Joh. 1,1-3 og 17,5. - (før du) var: var til. - Som Englene tilbede: allusion til Matt. 4,11.

84

✂ aftoed (...) Blod: jf. l.Joh. 1,7 og Ab. 1,5; også Jer. 4,14 (1740-oversættelse); afto(ed): aftørre, fjerne, -fornamst dit Hierte: mærkede dit hjerte slå. - arme: elendige. - til Satans Arm: hentyder til kirkens forkyndelse af, at selvmordere var hjemfaldne til helvedesstraf - min Røst: allusion til Joh. 10,1-6 og 16,25-28. - Hvad eller: spørgende i betydningen: eller. - At du: siden du. -Jeg bygte Verdner: If. Joh. 1,3 blev alt til ved Guds ord, Kristus. -før min Aand (...) af Støvet: If. 1. Mos. 2,7 formede Gud mennesket af støv og blæste livsånde i dets næsebor, så det blev en levende sjæl. - Alt staaer (...) ved min Røst: Gud skaber og opretholder alt ved sit ord. - Mit Vink betegner Stierners Vei: formentlig allusion til Job 9,7-9. - Ormens Gang: måske om ormens (el. slangens) underjordiske bolig. - din Siæl indsvøbt i Leer: If. Es. 64,7 er mennesker ler, formet af Gud, jf. også 1. Mos. 2,7, Job 10,9 og 2. Kor. 4,7. - Det Dybe, og det Høie: allusion til Rom. 8,39.

85

✂ Agt: opmærksomhed eller agtelse. - denne Jord (...) fortære: allusion til Sef. 1,18 og 3,8; jf. også 2. Pet. 3,10. - sig: sig selv. - Mon han (...) sit Bud: Mon han kundgjorde sit bud for den forkrænkelige del af mennesket (dvs. legemet, modsat sjælen)? - Ormen: nedsættende om mennesket; i kristen metaforik også om slangen i syndefaldsberetningen, 1. Mos. 3. - svimle: blive svimmel; vakle. - Qvæl: kvæl, stands. - Det Aandedræt (...) begavet: allusion til 1. Mos. 2,7, jf n.t.s. 84: før min Aand (...) af Støvet. - Afgrunden(s): dødsriget; helvede; jf. Ab. 9,1-11. - trodsende Rebel (...) Overtræder: hentyder til, at Adam og Eva trodsede Guds forbud og spiste af kundskabens træ, jf. 1. Mos. 3. - Forbund(s): pagt. - Drift: tilskyndelse. - Min svage Vandrer: mennesket. - min Vei (...) er snever: allusion til Matt. 7,14.

86

✂ Tilsynde: opnå ved synd. - tiltrodse: opnå ved trods, stædighed. - Almagt: Gud. - Luune: sindsstemning, humør. - Aaget, som du bærer254paa (...) din Byrde lettes: allusion til Matt. 11,29-30. - tifold: ti gange. - Ustadighed: forgængelighed; måske: vankelmodighed. - Fornummet: fornemmet. - At nu dit Haab: siden dit håb nu. -jeg (...) vil: jeg vil have. - Hvi flyer (...) troefaste Hyrde: jf.Joh. 10,11; 1. Pet. 2,25.

87

✂ kildre(s): føle velbehag. - Paatryglet: påtrængt, pånødet. - Lise: ro, lindring. - Blev (...) dit Uhæld got: blev din pinefulde sindstilstand og vanskæbne god, til at bære. -paakald mig i din Nød: jf. SI. 50,15. -frelses, om du troede: jf. fx Luk. 17,19 og Rom. 10,9. - den Algode: Gud.-paa Nattens Bredde: på dødens rand; jf. str. 1: Mørkets Bred. -Værskyld el. værdskyld: om Kristi forsoningsdød og den nåde, de troende gennem den har del i.

88

✂ Havets Bølger (...) Gift (...) Tanker: dvs. man kan ikke ved at drukne sig, med gift eller dolk dræbe sin sjæl, som er hjemfalden til dommerens vrede. - Præg af Gud: hentydning til sjælens guddommelige beskaffenhed. - Støv hvorpaa det anker: formentlig legemet, som mennesket beklager sig over som sjælens onde fængsel. - vil du skiule dig: jf. Sl. 139,7-8. - ham, hvis Vrede (...) paa Jorden: Gud. - Lynilds tunge Skye (...) Dommes Torden: måske Sir. 43,15. - Morgenrødens Vinger: jf. Sl. 139,9. - Iil: hast, travlhed. - Blodhævneren: Gud; jf. 1. Mos. 9,5 og Matt. 23,34-36. - Orm: betegnelse for mennesket, jf. Sl. 22,7. - Min Friestads Hegn: måske om kirken, som er omhegnet af Guds fred; evt. om Edens Have, som Adam og Eva blev jaget ud af efter syndefaldet. Friestad(s): fristed. - Morder-Engelen(s): dødsenglen. Det er en alm. forestilling, at det var en dødsengel, der som den tiende plage gik gennem Ægypten og dræbte alle førstefødte, jf. 2. Mos. 11 og 12, især 12,23. Jf. også 1. Krøn. 21,15-27. - Dynd: åndelig urenhed, slethed. - slynge dig (...) i Afgrunden: jf. Es. 14,15 og 2. Pet. 2,4.

89

✂ Den Orm, som evig nager: jf. Es. 66,24 og Mark. 9,48. - lyder du: hvis du adlyder. - uafseelig: endeløs.

Til Min M***

✂ Trykt efter SS bd. 3, s. 229-30, hvis tekstgrundlag er Alm.Da.Bibl. 1780, bd. l, nr. l, s. 74ff. Datering: formentlig skrevet 1776. Om versemålet, se evt. Vilh. Andersen: Horats bd. 4, s. 176f.

89

✂ M***: Frederik Mokke (1754-1836), kammerjunker, statsminister 1810-14, elev af Ewald og en af hans mest trofaste støtter i de 255 sidste leveår. - Biarkemaalet: oldnord. heltedigt, der skildrer Lejres fald og sagnkongen Rolf Krakes heltedød; kendt gennem Saxos lat. gendigtning. - Nornerne(s): se n.t.s. 59. - River der Aand i: river deres ånd ind i. - (Krigerens) Thor: den stærkeste af de nord. guder, krigsguden.

90

✂ Minni: egl. (nord.) mindebæger, skål for den afdøde, her i betydningen (minde- eller højtids)sang. - Brage: if. nord. mytologi digtekunstens gud. - Odrærer: odrører (»sjælens bevæger«), if. nord. mytologi den kedel, hvori skjaldemjøden blev opbevaret; enhver, der drak af skjaldemjøden, blev digter. - der Miød: deres mjød. - (Elskerens) Freja: if. nord. mytologi gudinde for kærlighed og frugtbarhed. - Dalenes Hyrder: mennesker; der hentydes til hyrdedigtningens ideallandskab, dalen, befolket af hyrder, som lever en enkel tilværelse i pagt med naturen og fri af civilisationens byrde. Hyrdedigtningen fik sin anden renæssance i 1700-tallet. - dine (...) Druer Mosel: Moseldalen er berømt for sine vine. - Kryster: omfavner lidenskabeligt. - cimbriske Halvguder(s): betegnelse for de da. stormænd; til dem hører Moltke. - Føl[e]: blive begejstret for. - fredsomme: fredelige, måske: fredselskende.

91

✂ Støvets Forbarmer: Frelseren (jf. Ewalds tragedie Adam og Ewa, 1769). - Rolf: sagnkongen Rolf Krake; jf. Ewalds sørgespil Rolf Krage (1770). - Balder: jf. Ewalds syngespil Balders Død, se s. 50 med note. - Christjan: Christian VII; se n.t.s. 11. - Fredrik: kronprinsen; se n.t.s. 39. - smeltende: som kan fa hjertet til at smelte. -indsvøbt i en Støvregn: muligvis: under stærk gråd. Støvregn kan have betydningen »plaskregn«; se under opslagsordet »Støbregn«, ODS bd. 12, sp. 831,1. 10. - Philet (...) Bernstorf: Ewald hyldedej. H. E. Bernstorff og begræd hans skæbne i sit digt »Philet en Fortælning«. Bernstorff døde 1772, se n.t.s. 23. - Cheruben: vel Bernstorff i sin himmel; måske Fr. Moltke. - Jordens Elsker: menneskevennen Moltke.

Poenitenten. En Ode

✂ Trykt efter SS bd 3, s. 254-56, hvis tekstgrundlag er Samtl Skr. bd. l, s. 285ff. Datering: if. Brix skrevet ca. 1777.

91

✂ Poenitent(en): angerfuld, bodfærdig synder. - Ode: se n.t.s. 54. -Skin: fremtræden, der bedrager. - Dunst af Dynd (...) tændte: naturfænomenet lygtemænd blev i folketroen opfattet som 256 overnaturlige væsener, der lokkede vandrere ud i den bundløse mose; videnskabeligt er de blevet forklaret som svovlholdige dampe (Dunst) fra moser, der ved berøring med atmosfæren bliver lysende.

92

✂ beloe:lo ad. - En snever (...) Saligheder: jf. Matt. 7,14. - Brudefaklers Dans (...) Kiøkkens Ild: er blevet udlagt som hentydning til de ægteskabsplaner, Ewald havde i 1774, men som moderen og J. C. Schønheyder (se n.t.s. 94) satte sig imod, jf. efterskriften, s. 199f. - Omkring (...) Vandene: billede på den vej (til helvede), pønitenten betræder, og som sammenlignes med en farlig vandring gennem en mose. - brek: bryd. - Ophirs Guld: i GT betegnelsen for det fineste guld; kong Salomo importerede guld og ædelsten fra Ofir, jf. l. Kong. 10,11. Her påkalder pønitenten forgæves de jordiske herligheder, for at de skal frelse ham. - adspred den Nat: spred det nattemørke.

93

✂ svovlede (...) matte Lue: jf. n.t.s. 91, Dunst af Dynd. - Skabningen: mennesket. - Støvets Roes: menneskelig ære, berømmelse. - Lynild viser Hevneren: Lynet giver varsel om straffen. - Bredde: rand, bred. - Nag: skrupler; sorg. - Braad: stikkende redskab, også om slangens tunge; overført om, hvad der piner, nager, -forskiød: afviste. - Midleren: om Kristus, der formidlede forbindelsen mellem menneske og Gud. - Pagt: det forhold mellem Gud og mennesker, Jesus oprettede (den »nye pagt« modsat den »gamle pagt«, dvs. forholdet mellem Gud og Israels folk).

94

✂ hilder: indhyller; vikler ind (så man snubler), -forløste: udfriede af syndens vold.

Følelser ved Den hellige Nadvere. En Ode, tilegnet Hans Høiærværdighed Hr. Dr. Schønheyder

✂ Trykt efter SS bd. 3, s. 257-58, hvis tekstgrundlag er Samtl Skr. bd. l, s. 303ff. Versemålet er det antikke asklepiadeiske metrum.

94

✂ Ode: se n.t.s. 54. - Schønheyder: Johan Christian S. (1742-1803), præst ved Trinitatis Kirke; Ewalds formynder og sjælesørger fra 1774 til hans død. - Purpur(skier): mørkerødt eller rødviolet farvestof; symbol på ophøjet, kongelig pragt. - Naadens Herold: Guds udsending. Lieb. foreslår: »Et Englebud«. - Lysets trodsende Aand: hentydning til den oprørske engel Lucifer (lat. lysbringeren, jf. n.t.s. 34, en falden Engel(s)), som blev nedstyrtet fra himlen. L. er navn for Satan som personifikation af den tanke, der er oprørsk 257 mod Gud. - Du salige Flok: om de troende, menigheden. - eller om: eller hvis. - Knæler blant dig: knæler sammen med dig (nemlig den salige Flok}. - Alt: allerede. - ublinkende: uden at blinke, skræmmes.

95

✂ Miskundhed (s): nåde, mildhed. - Jord-Gud: mennesket. - Forsoningens Kalk: alterkalken. - rygende Dug: tåredampe. - Israel: patriarken Jakob. - Da han drømmende saae (...) herned: jf. Jakobs drøm, 1.Mos. 28,12. - klæver: klæber, hænger. - Pagtens Blod: Kristi offerblod, som altervinen er billede på, knytter an til beretningen om pagtens blod i 2. Mos. 24,8. - gispende: her måske: bævende. - sin Fiende: det syndige menneske.

96

✂ Retferdighed: himlens straffende retfærdighed. - Svelg: se ordlisten s. 224. - Magt-Ord: befalende ord.

Til Sielen. En Ode

✂ Trykt efter SS bd. 3, s. 259-62, hvis tekstgrundlag er Samtl. Skr. bd. l, s. 307ff. Ewalds renskrift har påskriften »I Anledning af Pindse-Festen 1778«. Versemålet er den alkæiske strofe og svarer til en strofeform hos Horats (se Vilh. Andersen: Horats bd. 4, s. 173). Datering: if. Brix skrevet 1777.

96

✂ Ode: se n.t.s. 54. - nedfaldne (...) Broder af Engle: sjælen, som er af guddommelig oprindelse. - Myrens Fodstie: jordoverfladen, jorden. - Dagens Hersker: solen.

97

✂ drømmer Kræfter: drømmer sig kræfter til. - Saa: sådan. - oplive (t): give (nyt) liv. -fandt dig selv: følte dig selv, blev dig bevidst. - dit blivende Øiekast: dit øjekast, blik, idet det blev til. - Kierlighed: her nok betegnelse for Gud.

98

✂ Dalenes Tusende: menneskene. Dalene: her de jordiske regioner i modsætning til de himmelske; smlgn. n.t.s. 90. - Du følte dig: Du følte, du var til, levede. - Blussende (...) Leer (...) kryber i: skamfuld ved de fornedrende livsforhold (i syndens pøl), -forsøgte: erfarede, prøvede. - Dyndets Borger: den faldne sjæl. - Sinai(s): bjerget, hvor Moses modtog loven af Gud, jf. 2. Mos. 24,12. - Giftige Dunster, og Nattens Blendverk: se n.t.s. 91. - Pølen: syndens pøl. - nedbøiet under din Last af Leer: tynget af din jordiske mennesketilværelse, synden. - Qvalm: giftige dunster. - Giendferd af Jordens Hersker: J. H. må betegne Adam før syndefaldet, jf. 1. Mos. 1,26; at sjælen er et genfærd heraf, skyldes synden.

99

✂ Snarer: egl. fælder, her: jordiske fristelser, - bespeidet: beluret. - 258Sirene(rs): se n.t.s. 23. - Cherubens / Flammende Sverd: jf. 1. Mos. 3,24. - Drukken: overvældet. - Pison(s): en af de fire floder i Paradis. - bestraalte: beskinnede. - Dristig: her nok: frækt, formasteligt. - Glands af den Helligste: Guds afglans på jorden. - Figentræ (...): Skiule jf. 1. Mos. 3,7. - dine Ønskers Fader: Gud (hvorfra sjælens længsler stammer). - en salig Straale fra Golgatha: Jesu forsoningsdød frelser sjælen. - lutres: renses. - stille: fa til at lægge sig. - Harm: vrede. - Gledne: de faldne.

Til hans kongelige Høihed Arveprinds Frederik, den 11. October 1779. En Ode

✂ Trykt efter SS bd. 3, s. 263-65, hvis tekstgrundlag er Samtl Skr. bd. l, s. 436ff. Om versemålet, se n.t.s. 89.

100

✂ Arveprinds Frederik: se n.t.s. 76. - Fredrikkers Dag: jf. digtets fodnote. - underlig: forunderlig, vidunderlig.

101

✂ Seklers: århundreders. - Alfader(s): Gud. - merk paa: indprent dig. - mig, som udvalgt af Alfader: »den heldige Dags Aand«, se s. 102. - der: deres. - Ceder: se n.t.s. 14. - Fredrik: Frederik IV; se n.t.s. 55. - Dannemand: se n.t.s. 77. - Heltens Erindring: erindringen om helten. - blev: blev til. - Godhed(s): betegnelse for Gud. - den hellige Stamme: vel den da. kongestamme, skjoldungerne. - Held: lykke.

102

✂ Alt fornemmer det: allerede mærker det (nemlig Norden). - Indfødte(s): de, der har indfødsret, jf. n.t.s. 68. - Selvforhverved: selverhvervet. - Skalaernes, Ild: digternes inspiration. - heldige: lykkelige. - Bulder: uro. - Myrther (...) Viingudens Fest: Myrter kan være symbol på glæde, men if. traditionen er den gr. vingud Dionysos (i rom. mytologi Bacchus) bekranset med vedbend (efeu), når han går i spidsen for sit følge. Ms. har: Epheu. - Virak: røgelse; også om anden vellugt.

103

✂ Byd dem (...) værde Forsæt: byd dem (dvs. folket) fatte store forsætter, som er min Frederik værdige.

Til min M** paa hans Broders Fødselsdag

✂ Trykt efter SS bd. 3, s. 313-15, hvis tekstgrundlag er Alm.Da.Bibl. 1780, bd. 2, nr. 7, s. 274ff. Om versemålet, se n.t.s. 94, Følelser ved Den hellige Nadvere.

103

✂ M**: se n.t.s. 89. - hans Broder(s): Adam Ludvig Mokke (1743-1810), regimentschef, siden general. Brødrene dannede sammen med svogeren Adam Wilhelm Hauch (1755-1838) et venskabsforbund. - Fødselsdag: 6. dec. - Damon: gr. filosof (4. årh. f.Kr.), ven med Phintias. Da tyrannen Dionysios II dømte P. til døden, fik denne en frist til at ordne sine affærer mod, at D. imens lod sig tilbageholde som gidsel. P. nåede tids nok tilbage til at redde D., og Dionysios blev så bevæget over D.s og P.s venskabshandlinger, at han benådede P. I Ewalds digt er Damon og Phintias (fejlagtigt kaldet Pythias) betegnelse for Frederik og Adam Ludvig Moltke. - bestemte: afgrænsede, fastsatte. - troer det: anser det for. - kristalne: krystalklare. - Nectar: if. gr. mytologi den drik, der gjorde guderne udødelige; også om udsøgt drik. - seer det (...) strømme forbi: ser det (dvs. mennesket) med græmmelse nektaren strømme forbi sig, nektaren, der for mennesket er en drik uden smag, fordi det menneskelige bryst kun kan rumme et vist mål af lykke.

104

✂ nidsk: havesygt. - dunstende: stinkende. - Korinthiske Kar: lat. vasa Corinthia, kar af korinthisk erts, en særlig fin kobberlegering. - Viisdom: tiltale til Damon, dvs. Fr. Moltke. - i tusind' Rør: ad mange veje. - Begger: bæger. - Croesus: egl. navn på en hovedrig, lydisk konge i oldtiden; her betegnelse for enhver rig mand. - Drachme: oldgræsk sølvmønt. - smitter: besmitter, tilsmudser. - Pharsaliens Helt: tilnavn til den rom. kejser Gajus Julius Cæsar (100-44 f.Kr.), efter at han havde besejret sin tidligere ven Pompejus i slaget ved Farsalos (48 f.Kr.). - Philippi Søn: Aleksander den Store (356-323 f.Kr.), der skabte det hellenske verdensherredømme, var søn af kong Filip af Makedonien. - Socrates (469-399 f.Kr.): gr. filosof. Athenienserne dømte ham til døden for ungdomsforførelse og krænkelse af statens guder. Hans elev Platon har bl.a. meddelt hans forsvarstale i retten og nogle af de samtaler, han førte med sine venner i fængslet. - Held: lykke. - endelig: begrænset.

105

✂ den Eviges Haand veiede Polerne: vel hentydning til skabelsesberetningen. - alt: allerede. - Castor og Du (...) dobbelt Siel: Castor og Pollux, de lat. navne på Zeus' tvillingesønner, var berømte for deres trofaste venskab. Da C. døde, tillod Zeus P., der var udødelig, at tilbringe hveranden dag i Hades og hveranden i himlen. - End: endnu, nok (et). - Pythias: fejl for Phintias. - Hero(ers): helt, egl. halvgud. - H**(s): Adam Wilhelm Hauch; jf. n.t.s. 103. - Sangersken: camoenen; se ordlisten s. 223. - den Heldige: den lykkelige. - sin Veninde(s): vel A. L. Moltkes hustru Margrethe Sophie Hauch. - 260drukken: overvældet, betaget, -fandt: følte. - Veien til Stiernerne: For at belønne Castor og Pollux for deres venskab anbragte Zeus dem i stjernebilledet Tvillingerne.

106

✂ Calliope: se n.t.s. 69. - Ofte strømme Din Dag: Gid din (fødsels)dag ofte må strømme. - kunstige: kunstfærdige; efter kunstens regler.

Johannes Ewalds sidste poetiske Følelser nogle Timer før hans Død

✂ Trykt efter SS bd. 3, s. 316, hvis tekstgrundlag er originaltrykket (1781).

106

✂ sidste poetiske Følelser: dikteret af den 37-årige Ewald kort før hans død 17. marts 1781. Samtl. Skr. har bemærkningen: »Vor Digters sidste Sang. Han dikteerte den i een af de mange sørgelige søvnløse Nætter, faa Dage førend han sov hen« (bd. 3, s. 265). Salmen blev omdelt ved Ewalds begravelse. Først i 1855, med Roskilde Konvents Psalmebog, blev den en salme for menigheden; nu Den Danske Salmebog nr. 614. - Golgatha: den høj, hvor Jesu kors stod, jf. Matt. 27,32-33. - (du seer det) ja: jo (germanisme). - Glavind: lanse eller spyd. - Harm: vrede.

107

✂ Liise: lindring, fred.

Impromptu

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. l, hvis tekstgrundlag er NkS 489e fol., nr. III,a.

111

✂ Impromptu: improviseret digt. Anledningen til digtet skal være en påstand om, at man ikke kunne rime på navnet Godike. - Madam Godike: Anna Magdalena Høpfner (1721-80), g.m. den bekendte bogtrykker A. H. Godiche (se n.t.s. 47). Hun førte med stor dygtighed bogtrykkeriet videre efter mandens død. Madam: se n.t.s. 51. - Presse: bogtrykkeri. - Gaae Vandrer bort: jf. n.t.s. 67, Staae stille Hund. - roed: slå rod; evt.: grave, rode jorden op. - Bodike eller buddike: egl. rund trææske; her om ligkisten. - A°: forkortelse af det lat. anno, dvs. i året.

I Abrahamsons Stambog

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 33-34, hvis tekstgrundlag er Samtl. Skr. bd. 4, s. 355, her med overskrift »Til A***«, samt NkS 489e fol., nr. IX, 15r.

111

✂ Abrahamson(s): den da.-ty. kritiker Werner Hans Frederik A. (17441812), redaktør af tidsskriftet Den kritiske Tilskuer, medudgiver af Alm. Da.Bibl., anmeldelser i Almindelig Dansk Literatur-Journal. Officer, forfatter til bl.a. den satiriske vise: »Min Søn, om du vil i Verden frem / Saa buk«. A. var en af Ewalds mest trofaste beundrere. Ewald har i sit ms. bemærkningen: »skrevet i en Stambog d. 15. Januarii 1773«. Stambog: se n.t.s. 46. - Kalliope: se n.t.s. 69. - Neptunus: if. rom. mytologi havets gud. - sød: fersk (ved fordampning). - vittig: klog, snild, -forsagt: modløs. - Lastrets: lastens. - Pluto: if. ældre gr. mytologi var Plutos gud for rigdom; her er måske tale om Pluton (lat. Pluto), underverdenens gud (d.s.s. Hades). De to forveksles/identificeres ofte med hinanden. - Dødens Frugt: måske en (tænkt) modsætning til frugterne på livets træ, altså noget, der ikke findes; jf. l. Mos. 3,3. - agter (...) ved: bryder sig om, kerer sig om.

✂ -fandt: følte.

112

✂ Myrtherne: m. er sædvanligvis symbol på glæde, kærlighed og uskyld. - Pison: flod i Paradis. - befølte: befamlede. - Mørkets Konge: natten, Intets Ven. - Hesperus: aftenstjernen. - blender: forblinder. - dens vink i Lynild: dens (dvs. godhedens) tegn i lynet. - Straaler: lys. - Kobber-Muur: bruges ofte billedligt; jf. Jer. 1,18. Ewald citerer i en efterskrift i stambogen 1. 60-61 fra Horats' epistel 1,1 til Maecerias: hic murus aeneus esto, / nil conscire sibi, nulla pallesære culpa: Lad dette være bronzemuren: at vide med sig selv, at man er uden skyld, som kan fa en til at blegne. - Kreds: virkekreds; element. - Vellyst: velbehag. - den Alvise: Gud. -finder: føler. - Flor: slør. - Cocyti: genitiv af Cocytus, if. gr. mytologi jammerens flod i underverdenen. - Amor(s): i rom. mytologi kærlighedsguden. - Pluti: genitiv af Plutus, jf. n.t.s. 111. - Martis: genitiv af Mars, if. rom. mytologi krigsguden. - Palmer: hæderstegn. - Apollons Krands: laurbærkrans; se n.t.s. 67.

Fragment

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 40, hvis tekstgrundlag er NkS 489e fol. nr. IX, 18r. Udkast (18r og 18r) indeholder omfattende rettelser; se SS bd. 6, s. 334-35.

113

✂ Sågar: sagaer, sagnagtige fortællinger. - Før Guldet var et gyldent Rige: Guld er blevet betragtet som symbol på det højeste gode, rene og vise og tillagt guddommelighed. Forestillingen om en guldalder har rødder i indisk og jødisk kultur, men har faet digterisk udformning hos Hesiod (se n.t.s. 65) og senere hos den rom. digter Ovid (43 f.Kr.-18 e.Kr.). If. dem var guldalderen den lykkelige tid, der udgjorde den ældste periode i menneskehedens historie, efterfulgt af sølv- og kobberalder, dernæst heroernes tid og endelig nutiden, jernalderen. Fra den klassiske kultur er betegnelsen gået videre som udtryk for en tidligere, utopisk tilstand, som skal vende tilbage. - Skjalder: sangere, digtere. - Nok er det: hvorom alting er.

Fragment

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 40, hvis tekstgrundlag er NkS 489e fol., nr. IX, 19v.

113

✂ Jøder sig: nærer sig.

Fragment

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 44, hvis tekstgrundlag er NkS 489e fol., nr. IX, 38v.

113

✂ arm: fattig.

Til Cecilia Wormstrup

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 45-46, hvis tekstgrundlag er NkS 489e fol., nr. IX, 39r.v.. If. A. D.Jørgensen skrevet til C. W.s fødselsdag 17. feb. 1770. Trykt i Charis 1807, s. 17-19.

113

✂ Cecilia Wormstrup: se »Ønske til Jomfrue Cecilia Wormstrup«, n.t.s. 35. - Apoll (...) Daphne: se n.t.s. 67. - Græne: grene. - Hippocrene: se n.t.s. 72. - Doris: navn kendt fra hyrdedigtningen; her om 263 Cecilia Wormstrup. - ni Æoniske Gudinder: de ni muser; se ordlisten s. 224.

114

✂ opammed: opfostrede. - Skjærts: leg, spøg. - Lorbær: laurbær. - Eraton: Erato, if. gr. mytologi gudinde for elskovsdigtet. - klirrer: klimprer (om hyrdindens stolthed osv.). - Damoet: se n.t.s. 31. - hiin: dvs. digteren (som er skildret i 1. 4-8). - Terpsichore: if. gr. mytologi dansens og korlyrikkens muse. - dandser / Ens Død: mimer eller fremstiller ens død. - Flor: sørgeflor. - Satyr: se n.t.s. 8; her om satirisk inspiration, -færdig: villig, parat; også: dygtig, øvet. - Latones Søn: Letos søn, dvs. Apollon. - Vivil: hvi (dvs. hvordan, evt.: hvorfor) vil. - Chiddekel: Hidekkel, en af de fire floder i Paradis. - Gabbatha: domstolen i Jerusalem, hvor Pilatus dømte Jesus til korsfæstelse, jf. Joh. 19,13. - Urania: Venus Urania, i rom. mytologi den himmelske kærligheds gudinde. - prosaisk: på prosa.

115

✂ opirred: tirret, irriteret. - Han synger ey min Fest af Egensind: det er på grund af egensindighed, at han ikke besynger min fest.

Fragment

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 48-49, hvis tekstgrundlag er NkS 489e fol, nr. IX, 53r. Datering: muligvis 1772 (jf. efterskriften s. 196). Trykt i: Lieb. bd. 2, s. 181.

115

✂ Yong(s): Edward Young, jf. n.t.s. 67. - Lethe(s): if. gr. mytologi den flod i underverdenen, hvoraf de døde drak for at glemme. - Bræd: bred. - ufødt: ubevæget. - Vand: dvs. Lethe. - alt: allerede. - Cypressernes: se n.t.s. 11. - Dryader: i gr. mytologi skov- og trænymfer. - Dækket: tæppet. - Monader: se ordlisten s. 224. - Piloten - Søens Søn: styrmanden, rorgængeren.

Vers

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 49, hvis tekstgrundlag er NkS 489e fol., nr. IX (på bindet bagi). Datering: sandsynligvis fra perioden 1771-73. Trykt i Lieb. bd. 2, s. 182.

116

✂ Bendsen: formentlig Lars eller Laurids Bentzen (1752-1830), renteskriver, en ven fra perioden 1771-73. - Sandsen: fornuften. - Venus: if. rom. mytologi kærlighedsgudinden. - smagtende: smægtende.

Natte-Tanker

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 87-89, hvis tekstgrundlag er NkS 489e fol, nr. XIII, 3r-4r. Datering: if. A. D.Jørgensen 1772 el. 1773. Trykt i Lieb. bd.2, s. 49-50.

116

✂ Natte-Tanker: allusion til Edward Youngs digtcyklus »The Complaint, or Night Thoughts on Life, Death, and Immortality« (1742-45). Tiden på det utrykte digt er ikke Ewalds, men skyldes Chr. Thaarup, der udførte det tekstkritiske forarbejde til Lieb. Liebenberg antager, at digtet er skrevet omtrent samtidig med »Over Johannes Kinast«, dvs. jan. eller feb. 1773 (bd. 2, s. 241). - Itourn'd (...) heart: ortografisk ukorrekt citat fra det afsluttende brev nr. IV i den eng. digter Alexander Popes An Essay on Man. Addressed to a Friend (1733-34). C. C. Lous' oversættelse (i Pope's Forsøg om Mennesket, 2. opl. 1776, s. 80) lyder (idet digteren henvender sig til en ven): »At jeg den tonefulde Konst, ved dig tilskyndet, vendte / Fra Lyd til Ting, fra Phantasie til Hierte og til Siel«. - Armod: den fattige; personificeret begreb i lighed med Flid og Dyder. - Trættens Træl: den, der ikke kan lade være med at yppe kiv. - Vold: den voldelige. - og sig: og sig selv.

117

✂ Mosens blege Meteor: om lygtemænd (jf. n.t.s. 91). - Og ved den røde Ild som dantser: rettet i ms. fra »Og røde Stjerners Glimt, som hoppe«. - Nattens (...) Flor: mørket. - Haaret kryber: håret rejser sig. - Naar Uglen Skriger om (...) Adspreder ey ...: Tilføjelserne i parentes skyldes SS, jf. efterskriften, s. 216-17. På grundlag af Ewalds utrykte varianter samt 3. strofe af »Over Johannes Kinast« (s. 118) og kladde hertil bringer Lieb. (bd. 2, s. 50) følgende version ved Chr. Thaarup af de to sidste strofer:

✂ Naar Mørkets Fyrster forestille
Ret løierlige Spøgelser,
For til et Tidsfordriv at drille
De taabelige Mennesker;
Naar Uglen skriger om For[træd,]
Og Dødens lodne Spaa[mænd tude:]
Da kommer Haabet til [min Pude,]
Og Livet til mit Hvfilested.]
265 Thi den, som Phoebus tilig l [ærte]
Sin underlige Harm[onie,]
Hans varme, fulde[, store Hierte]
Udbrede Himlene sig [i;]
Hans Siæl omspænder Sol[ene,]
Hans stærke Tanke [griber Tiden,]
Og nu og da, og [før og siden]
Adspreder ei [hans Følelse.]

✂ Uglen: if. folketroen en ulykkesfugl. - Dødens lodne Spaa-(Mænd): ulvene. - Phoebus: Phoibos gr. lysende; navn for kunstens gud Apollon som solgud. - underlige: underfulde. - Adspreder: se n.t.s. 38, Adspredelser.

Over Johannes Kinast

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 89-91, hvis tekstgrundlag er NkS 489e fol, nr. XIII, 4r, llr.v. Datering: 1773. Trykt i Molbech s. 232-34.

118

✂ Johannes Kinast (1705-73): sognepræst ved Frederiksberg Kirke. - den Høye: Gud. - faldne Boelig: det afdøde legeme; muligvis: den syndige jord. - Cherubimer(s): egl. cherubim, hebr. flertal af cherub; se ordlisten s. 224. - Grav: grube. - I Rigdoms Dyb: allusion til Rom. 11,33: »O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab«. - opdages: bemærkes. - Din Sjæl (...) sig i: jf. n.t.s. 117f. - alt: allerede. - underlige: underfulde. - Gran: støvkorn. - Veyrlys: lygtemænd (jf. n.t.s. 91) og andre lysfænomener i atmosfæren; her billedligt om noget strålende, men flygtigt og bedragerisk. - Dunst: tåge; hvad der i sig selv intet er. - Mon (du fornemmer): ms. har if. SS muligvis: »O«.

119

✂ vi: ms. har: hvi. -flaggre: flagrer rastløst. - Levninger: jordiske rester. - vor Lærer: dvs. religionslærer; måske er digtet et lejlighedsdigt, bestilt af medlemmer af J. K.s menighed. Jf. undertitlen i Charis til »Over Andreas Schyth«, n.t.s. 120.- Forstyrrelser: ødelæggelser. - Lignelse: efterligning, billede (af Gud), dvs. mennesket. - billigt: rimeligt. - Og: også.

120

✂ fornyer dig til sin Boelig: der hentydes vel til opstandelsen på den yderste dag (jf. »kødets opstandelse«, Joh. 11,24 osv).

Over Andreas Schyth

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 91-94, hvis tekstgrundlag er NkS 489e fol., nr. XIII, 5r-6r Trykt i Charis 1806, s. 49-54 med undertitlen »Ved en elsket Religionslærers Død. Et Anecdoton [dvs. tekst, der overleveres mundtligt] af Johannes Ewald. Jf. n.t.s 119, vor Lærer. »Religionslærer« blev tidligere brugt som betegnelse for præster.

120

✂ Andreas Schyth (1723-72) var øverste kapellan ved Nicolai Kirke. -underlige: forunderlige. - Velan: opmuntrende tilråb.

121

✂ fordobbler Støvets Dage: forlænger et menneskes tid på jorden. - Som aander (...) Plage: (om støvet, dvs. mennesket) som ånder (dvs. er i live), sig selv og os til plage. - snart: hurtigt. -Jordens Ven: her nok: menneskevennen, den gode. - Muld: jordiske rester. -Alt (blander han): allerede.- Cherubimers: se ordlisten s. 224 og n.t.s. 118.

122

✂ En Times Tab fortjente den: Der var grund til at klage over tabet af blot en time (af hans liv). - Nyre-Prøver: en, der ransager hjerte og nyrer; om Gud. - opdagede: var opmærksom på. - Bund: forbund; om pagten mellem Gud og mennesker. - Brøstfældig: faldefærdig. - Hytte: om kroppen. - mægtig: stærk.

123

✂ Vort Lys: om Andreas Schyth. - Taaren trøste: måske: lad tåren trøste. - Godhed: Gud. - Tjener: »Guds tjener« er betegnelse for en gejstlig.

Nytaarsdigt til en Moder

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 94-97, hvis tekstgrundlag er NkS 489e fol, nr. XIII, 8r, 4r.v., 5r, 7v, 10r.v.- Digtets tekstforhold er komplicerede, specielt er strofernes rækkefølge usikker, jf. SS bd. 6, s. 358-63. Datering: if. A. D. Jørgensen antagelig skrevet o. nytår 1773. Trykt i Charis 1806, s. 78-82 under overskriften: »Til en Moders Fødselsdag fra en Datter. (Et Anecdoton [se n.t.s. 120] af Joh. Ewald.)«.

123

✂ mit Intets troe Veninde: næppe Ewalds egen mor, til hvem han skal have haft et dårligt forhold. Måske om det kvindelige, moderlige som sådant. Evt. kan digtet være et lejlighedsdigt; jf. overskriften i Charis. mit Intet(s): måske om den tilstand, det ufødte barns sjæl befinder sig i. Jf. s. 138 om sjælen, der »først frembrød« ved fødslen. - Oplivede: vakte. - finde: føle. - Gysende: gysen. - Strudler: hvirvler. - Chaos: if. gr. mytologi det tomrum, i hvilket verden blev skabt.

124

✂ Myriader: talløse mængder. - Lær mig: belær mig om. -førjeg var267endnu: allerede før jeg var til. - Viis mig mit Forbund med din Lyst: Forklar mig, hvordan jeg er blevet en forudsætning for din lykke. - underlige: underfulde. - opelsk(t)e: bringe til udvikling ved omhyggelig røgt og pleje. - Svælg: altomfattende væsen. - Orions Vey: if. gr. mytologi blev jægeren Orion dræbt af Artemis; i underverdenen fortsatte han sit jægerliv. If. Ovid blev O. forvandlet til et stjernebillede, som tænkes at fortsætte hans jagt på himlens bane. - Vredens røde Straale: lynet.

125

✂ Pindi Sangerinder: muserne. R: genitiv af gr. Pindos, bjerg helliget Apollon og muserne. - kunstled: kunstig, opstyltet. - tyldte: hældte, fyldte (i store mængder).- Zittrende: sitren, -forsone: gør bod for.

126

✂ Hvad eller: eller. - betegner: præger. - din Erindring: erindringen om dig.

127

✂ Mod: her nok: lyst. - gjenne: fjerne, fordrive.

Nytaarsdigt til en Fader (I)

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 97-98, hvis tekstgrundlag er NkS 489e fol.,nr. XIII, 8v. Datering: if. Brix antagelig skrevet o. nytår 1773. Trykt i Charis 1806, s. 20-21 under overskriften »Et Andet [nl. »Anecdoton«, se n.t.s. 120] fra en Datter til en Fader (af Ewald)«.

127

✂ Troer du (...) det er! -: Tror du, at natten har fortæret det år, som gik? Ak nej, det er stadig til (i erindringen). - alt: allerede. - betegner: præger.

128

✂ Han lyse dig: Måtte han velsigne dig, el. måtte han lyse for dig, jf. Joh. l, 4-5; 8,12. - For ved: foran. - din Gjeldbundne Datter(s): jf. oplysningerne om trykkets overskrift.

Nytaarsdigt til en Fader (II)

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 98-99, hvis tekstgrundlag er NkS 489e fol., nr. XIII, 9r. Datering: if. Lieb. antagelig skrevet o. nytår 1773. Trykt i Charis 1806 s. 17-19 under overskriften: »Nytaarshelsen fra en Datter til sin Fader. (Et Anecdoton af Joh. Ewald.)«. »Anecdoton«: se n.t.s. 120.

128

✂ en Fader: jf. n.t.s. 127. - bliv!: bliv til! - og sig: og sig selv.

129

✂ O at: oh gid. - mærke paa: indprente sig. - beslutte: afslutte.

Fragment

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 108, hvis tekstgrundlag er NkS 489e fol., nr. XIV, 10v. Datering: if. Brix skrevet efteråret 1777. Strofeformen er det alkæiske metrum, se evt. Vilh. Andersen: Horats bd. 4, s. 173. Trykt i Lieb. bd. 2, s. 191.

129

✂ finde: føle. - nyne: nynne.

130

✂ MoorLand(s): allusion til 4. Mos. 12,1; i oversættelserne frem til og med 1871 forekommer stednavnet Morland (af mor: morian, neger), derefter anvendes ordet kusjtisk, der betyder ætiopisk. - den sig betroede Fryd: dvs. Nilens vand. - den Arme: Lieb. har: »dens Arme« (bd. 2, s. 191). - Drænker: oversvømmer. - umaalte: umådelige. - Nilen: Den Hvide Nil (Bahr-el-Abyad) løber i Khartoum sammen med Den Blå Nil (Bahr-el-Azraq), der udspringer i det ufrugtbare Ætiopien. - Fedmer: rigelige afgrøder. - Navnløse Bjerg: vel om de ufrugtbare bjerge i Ætiopien. - Fostre(s): afkom, spæde børn. - Tøver ey Havets kolde ustadige / Vandrer (...) Lilier: kan evt. læses: Ej tøver havets kolde ustadige vandrer (dvs. skyen?) med at vande de slappe liljer. - De mætte aande: formentlig: Når de er mætte, ånder (dvs. udspreder) de. - Skye: nok om den vellugt, liljerne udånder efter vandingen. - Og jeg, hvis Hjerte (...) skulde jeg (...) Stable mit Leer for AlGodheds Kilde: Skulle jeg, i hvis hjerte det guddommelige er nedlagt, hvorved det føler tusindfoldig lykke, som det øser ud, skulle jeg i brødres kreds, med mit bryst af ler (dvs. i min jordiske forkrænkelighed, eller trangbrystethed) dæmme op for den guddommelige kilde jeg har i mit hjerte? - Held: lykke

Aftenen (I)

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 151, hvis tekstgrundlag er NkS 489e fol., nr. XVII, nr. 5 (1r.v.) og nr. XIX, 2r. Datering: måske sommeren 1773 eller 1774. Om motivet, se Ernst Frandsen, s. 159ff. Versemålet er blankvers. Trykt i Charis 1807, s. 57-60.

130

✂ Roesens (...) Ven: solen. - skjærts: leg, spøg (bydemåde). - Søelunds Høy: lokalitet nær Søbækshus ved Humlebæk, hvor Ewald opholdt sig 1775-77. - Helsinge: Helsingborg. - Christal: krystal, dvs. bæk.

131

✂ Har alt: har allerede. - Sophies gyldne Spiir: Sophienberg, dronning Sofie Magdalenes (1746-1813) lystslot, beliggende ved Rungsted, 269 var endnu på Ewalds tid i brug som kongeligt lystslot. - trettes: strides. - smagtende: smægtende. - beladt / Med Jetters Rov: belæsset med jætternes røvergods. - tillaver: forbereder. - bunte: brogede. - Skjærf: bredt bånd, der bæres fra skulderen til hoften (tidl. ofte som gehæng for våben) el. om livet. - virked: forarbejdet, broderet, især om udsyning med guld- el. sølvtråd (jf. »guldindvirket«). - Leyre: se n.t.s. 73.

132

✂ Kam: opstående rand på (strids)hjelm, hjelmkam. - Busken: fjerbusken. - Streifer: strimler, striber. - Floer: sørgeflor. - Harm: vrede.

Død og Dom

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 153-54, hvis tekstgrundlag er NkS 489e fol.,nr. XVII, nr. 7. Datering: if. A. D.Jørgensen fra 1770-71. Brix tidsfæster digtet til ca. 1777.

132

✂ opholde: her vel: standse, holde tilbage. - Orm(ens): betegnelse for mennesket. - Støvets Dage: menneskelivets gang. - flye: flygter (bort). - Almagt: Gud. - Ukjendeligt: uskelneligt.

133

✂ Leer: menneskelegemet. - den som knuser: dødsenglen. - tilreder sig: bereder sig på. - Dynd: slethed. - Bræk: bryd op. - synes: skønnes, bedømmes som. - hellig: her: from.

Fragment

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 154, hvis tekstgrundlag er NkS 489e fol., nr. XVII, nr. 8, 1r.

133

✂ Dagens Hersker: solen.

Til Generalinde Elisabeth Mokke

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 157-58, hvis tekstgrundlag er NkS 489e fol.,nr. XVII, nr. 14. Datering: ca. 1775. Trykt første gang i Samtl. Skr. bd. 4, s.405.

134

✂ Elisabeth Moltke: mor til Frederik Mokke (se n.t.s. 89); hun holdt hus på godset Krogerup nær Søbækshus ved Humlebæk sammen med sin datter, der var enke efter kammerherre Frederik v. der Maase (d. 1774) og ejerinde af godset. - Enfoldig: enkel. - Held: 270 lykke. - raske: muntre. - vilde Toner(s): naturlige, spontane toner. - Bemooste: mosklædte. - Armes Moder: den, der er mor for de nødstedte. - der Bryst: deres bryst.

Epigram

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 160, hvis tekstgrundlag er NkS 489e fol., nr. XVII, nr. 15, 2v. Optegnet på samme ark som ms. til bryllupsdigtet »Til Hr. Knap og Jfr. Lemvig« (1774). Versemålet er det daktyliske heksameter. Trykt i Molbech s. 236.

135

✂ Epigram: se n.t.s. 81. - Thoren (...) Hunde: ty.:

✂ I dårer, hvor længe vil I forfølge barden? -
og gribe efter luftens søn?
Smilende undflyr han jer - over de jordiske luftlag, på åndevinger,
driver han spas med stjernerne og forestiller sig at være en
lygtemand med ildlokker;
Svagt som vindens hvisken i sivene fornemmer han stundom
kvinders skrig, der varsler om ulykke, som hvepsenes summen
hører han den ørkesløse pøbel græmme sig og gale og skråle -
undrer sig over, hvad det er for småkryb hernede, der hader og
frygter ham,
ryster på sit flammehoved, og forfølger sin udstrakte bane
rolig og smilende og lys som månen ved hundenes tuden.

Fragment

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 163-64, hvis tekstgrundlag er NkS 489e fol, nr. XVII, nr. 19. Versemålet er fra v. 9 blankvers. Trykt i Lieb. bd. 2, s. 189-90.

136

✂ ufaldne: de salige; englene; de syndefrie. - Væ den besmittede: ve den urene, syndefulde. - tilsoer: tilsvor, lovede. - Om gridsk og stolt Unøysomhed - om Trods (...) maaskee kan blænde til en Tiid (...) det veedjeg ey: Jeg ved ikke, om grisk og hovmodig ubeskedenhed, om trods osv. måske kan blænde for en tid.- daarlig: tåbelig.- Viisdom(s) (...) Almagt(s): navne for Gud. - nedstræbe: søge ned. - Tilflugt for AlGodheds Vink: tilflugt fra Guds bud, befaling; evt.: Guds blik. - med et Ord: kort og godt. - Raserie: vanvid, urimelighed. - Dynd: moralsk fordærv. - Om - og hvorledes Ont (...) skumle Nat: (Jeg ved ikke,) om og hvordan det onde formår at synes godt bag sine skyer, 271 (formår at synes) skønt bag det tågeslør, der bryder visdommens lysglans, (formår at synes) lyst i den evigt mørke nat. - Damp: tågeslør. - brækker: bryder. - lyve (Glædens Dragt): tale usandt om. 137 der (altfor svage Sløer): deres. - Hævnens Ild: dvs. Guds vrede. - kalde: påkalder.

Til Thalias Caroline paa hendes Fødselsdag d 5te Febr: 1772

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 185-87, hvis tekstgrundlag er NkS 489e fol., nr. XVIII, nr. 2, 1V-2v (A). Trykt i Lommebog for Skuespilyndere udgivet af Knud Lyne Rahbek (1788), s. (55)-60.

137

✂ Thalias Caroline: den unge skuespillerinde Caroline Walter, jf. n.t.s. 68. Thalia var if. gr. mytologi komediens muse. - undervise: meddele, underrette. - Pindus: gr. Pindos, bjerg helliget Apollon og muserne. - den sin: den som sin. - vigtigt (Smiil): betydningsfuldt. -Olymp: gr. Olympos, bjerg i det nordl. Grækenland, i gr. mytologi gudernes bolig.

138

✂ raske: livlige; livskraftige, -først: her: ikke mere end, kun lige (dvs. værende på et tidligt stadium). - sig: sig selv. - kyste: kyssede. - Der (Hjertes): deres.- Vink: tegn, gestik. - Polyhymnia: muse for de hellige hymner.

139

✂ hulde: skønne. - Gratier: lat. for det gr. chariter, tre gudinder for skønhed og ynde, knyttet til bl.a. kærlighedsgudinden Afrodite og muserne. - Som Skildres ey: som ikke kan beskrives. - Venus: if. rom. mytologi navn for kærlighedsgudinden; på gr. kaldet Afrodite. - trædskelig: her nok i positiv betydning: kløgtigt, underfundigt. -Hebe: ungdommens gudinde. - Cybele: lilleasiatisk gudinde; opfattet som gudernes mor. - trættedes: stredes. -Juno: if. rom. mytologi g.m. den øverste gud Jupiter. Parret svarer i gr. mytologi til Zeus og Hera. Juno var kvindernes og kvindelivets gudinde. - Ninon: den fr. adelsdame N. de Lenclos (1620-1705), kendt for sine mange kærlighedseventyr; holdt i Paris en elegant salon.

140

✂ Saturnia: Juno. - Skjærts: spøg, leg. - Pindi: genitiv af Pindus, se n.t.s. 137.

Aftenen. Et Fragment II

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 191, hvis tekstgrundlag er NkS 489e fol., nr. XIX, 2v. Trykt i Molbech s. 235 med bemærkningen: »Til samme Fragment [dvs. »Aftenen (I)«, ovf. s. 130] høre, som det synes, følgende Linjer:«

Poenitenten et Fragment

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 193-94, hvis tekstgrundlag er NkS 489e fol.,nr. XIX, 3v (A). Trykt i Molbech, s. 235-36. Versemålet er det daktyliske heksameter. Datering: if. Brix sandsynligvis skrevet 1776-77.

140

✂ Poenitenten: den angrende, bodfærdige. - Vandrer(e): betegnelse for mennesket med henblik på livsvandringen; jf. n.t.s. 67, Staae stille Hund. -Jordens Gud: mennesket. - Støvets usmittede Broder: Adam før syndefaldet. - Euphmt(s): d.s.s. Frat, if. 1. Mos. 2,14 en af de fire hovedstrømme, i hvilke floden i Edens Have delte sig. E. gennemløber Tyrkiet, Syrien og Irak.

141

✂ Midleren(s): formidleren; om Kristus som mellemmand mellem Gud og menneske. - Drukken: betaget, henrykt. - slumrede Lov-Sang: betydningen er vel: befandt mig i en drømmeagtig tilstand, i hvilken jeg lovsang Kristus. - Purpur: kostbar, mørkerød farve med blåligt skær; værdighedstegn. - sværmende: summende. - bekymrede Trælle: mennesker, der er underlagt deres verdslige bekymringer. - han var det: det var ham. - Ewald: udeladt i en efterfølgende variant med mange rettelser; denne kan sammenfattes sådan: »Himmel, hvor var jeg? - hvor er jeg endnu? Min salige Fører, / Stands din brusende Flugt - Fra Virvel til Virvel bortreved, / Trættes min Sjæl - den spæde, den quæles af mødende Tanker; / Alt for store for Aander i Støv - dem fatte kun Engle -/ Stands din Flugt thi flaggrende dale de matte Vinger - / Hist min Ven, hist seer jeg en Høy, som indbyder til Hvile - / Yndige Høy, hvor venlig du dog tilsmiiler den trætte / I den balsamiske kjølende Luft, som skjærtser omkring dig - / I dine Skygger er Kjærlighed, Fred, og smeltende Tanker - / Fra din bemoosede Top nedstrømmer den reeneste Vellyst - / Her lad mig hviile min trættede Sjæl og ledske mit Hjerte - / Yndige Høy - men hvi gyser min Aand og iisner af Andagt / Meer end før? - Hvi smelter jeg bort i væmodige Taarer?- / Anger opfylder mit Bryst - mit skjælvende Knæ nedbøyes - / o min Fører, hvi kryber / Iisnende Længsel i Sangerens Bryst, i det 273 flammende Hjerte? / Yndige Høy / Saligheds«. If. Vilh. Andersen (Illustreret dansk Litteraturhistorie bd. 2, s. 383) er fragmentet optakt til et episk digt svarende til Klopstocks Messiade (se efterskriften s. 192 og n.t.s. 46) eller snarere John Milton: Det genvundne Paradis (Paradise Regained, 1671), »hvis »Helt« altsaa ikke skulde være Frelseren, men den omvendte Synder«.

Vinteren, et Fragment.

✂ Trykt efter 55 bd. 5, s. 194-95, hvis tekstgrundlag er NkS 489e fol., nr. XIX, 3v-4r. Trykt første gang i Charis 1805, s. 22-23.

141

✂ Finland(s): se n.t.s. 31. - Doffre(s): Dovre, fjeldplateau nord for Gudbrandsdalen, Norge. - Mosens kniprende Tyran: storken (kniprende: knebrende). - Kivith: navn for viben, efterlignende dens skrig. - Rønner: rønnebærtræer. - bekjendte: velkendte (for svalen). - Skræk for: til skræk for; en skræk for.

142

✂ sørgelige (Fugle): sørgmodige; som viser sorg. - Heyre (...) Ugle: alle standfugle, uden den sang, der kendetegner en varmere årstid. - at (indbyde): for at. - synes: ses. - helder: falder; nærmer sig sin død. - er (...) undre paa: Er det så mærkeligt? - den gode Jomfrue: vel musen. - taugt: tiet.

Cantata for Raadhuus-Strædets Concert

✂ Trykt efter 55 bd. 5, s. 203, hvis tekstgrundlag er Samtl. Skr. bd. 2, s. 364-67.

142

✂ Raadhuus-Strædets Concert: se n.t.s. 31. - Recitativ: se n.t.s. 36. - Hun: naturen. - Norden: nordenvinden. - Philomele (...) Ithys: Filomele var if. gr. overlevering datter af sagnkongen Erichtonios. Kong Tereus i Daulis havde faet hendes søster Prokne til hustru og havde med hende en søn, Itys. Tereus blev betaget af sin svigerinde Filomele, voldtog hende og skar hendes tunge af, for at hun ikke skulle røbe ugerningen. Men Filomele skildrede alt, hvad der var sket, i en kunstfærdig billedvævning. Prokne hævnede sig ved at slagte Itys og sætte hans kød for faderen. Søstrene flygtede, forfulgt af Tereus. Alle blev forvandlet til fugle: Prokne til en nattergal, Filomele til en svale. I en anden version er det Filomele, der forvandles til en nattergal, hvorved navnet F. har faet sin poetiske betydning. 274 Om nattergalen siger grækerne, at den med sin sang: »Itys, Itys« klager over den dræbte søn; om svalen siges det, at den kvidrer så uforståeligt, fordi den har faet sin tunge skåret af. - Markens høie Sangerinde: lærken.

143

✂ Pindi høie Sangerinder: muserne (se n.t.s. 137). - finder: føler. - synge: besynge.

Til Jomfrue Anna Hedevig Jacobsen, da Solen var overtrukken med Skyer i Sommeren 1773

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 204, hvis tekstgrundlag er Samtl. Skr. bd. 2, s. 393-94.

143

✂ Jomfrue: se n.t.s. 7. - Anna Hedevig Jacobsen: datter af Ewalds værtsfolk på Rungsted Kro, f. 1751. - Norden: nordenvinden. - Zembla: se n.t.s. 47. - Hyrdinde: se n.t.s. 7 og 90.

144

✂ Vaaret(s): våren, foråret. - Zephir(s): vestenvinden eller mild brise i almindelighed. - Svolmer: svulmer. - Flye: flygt for, undgå. - mørke (Øie): formørket af mismod, vrede, uædle følelser.

Morgen-Sang

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 205f, hvis tekstgrundlag er Samtl. Skr. bd. 3, s. 261-64. Optaget i forkortet og bearbejdet form i Evangelisk-Christelig Psalmebog udg. af N. E. Balle (1793).

145

✂ Myriader: talløse skarer. - Lær og: Lær også. - Du som behersker Himmelen (...) Magt og Ære: I det følgende er Fadervor indskrevet og parafraseret, jf. Matt. 6,9-13. - Serapher(s): i Es. 6,1 brugt om engle med seks vinger omkring Jahves trone. - som giør saa trygt: vel: som gør én så tryg. - Zebaoth: i GT betegnelse for Gud som hærskarers herre, dvs. herre over Israels hære, uvejr, jordskælv osv., den vældige gud, som virker i alt. - Halleluja: hebr., lovet være Gud. - nyder: besidder, har fordel af.

146

✂ trænger: har det trangt, svært; evt.: har jeg trang. - Forskyld[e]: tilregne skyld (for en brøde). - Snarer: fælder; fristelser. - styrtes: nedstyrtes. - Ondskabs Træl: vel den onde, syndige menneskenatur; næppe: fristeren, den Onde. - Din Priis: din lovprisning.

Over M. B**

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 207-208, hvis tekstgrundlag er Samtl Skr. bd. 3, s. 288-91.

146

✂ M. B**: Madam Berling, dvs. G. C. Berlings (se n.t.s. 47) første hustru, den 31-årige Maria Catharina Berling, f. Godiche. Madam: se n.t.s. 51. - Anker: symbol på håb. - Salighed: livet efter døden, det evige liv.

147

✂ søer: tilsvor, gav løfte om. - Dødens Skygge: jf. SI. 23,4 (bibeloversættelsen fra 1740). - Livets Kilder: jf. Si. 36,10 og Joh. 4,14. - Vælde ud af Almagts Throne: jf. Ab. 22,1. - den evig grønne Krone: hentyder til livets træ, der vokser ved livets flod midt i det ny Jerusalem, Ab. 22,2. - det nye Jerusalem: jf. Ab. 21,1-22,5, hvor det ny Jerusalem, eller den evige stad, er beskrevet i en vision om det evige liv. - (hvad var vi uden) dette: dvs. Almagt Ord eller måske det nye Jerusalem, dvs. salighedshåbet. - Bølgers og Orcaners Spøg: kastebold for bølger og orkaner, prisgivet deres leg. - Klippens og Hav-Strudlens Trette: et bytte, klippen og malstrømmen strides om. - Kiede: kæde, dvs. ankerkæde. - raabe: anråber om. - Forjettelsen (...) Forladtes Graad: jf. Åb.21,4.

148

✂ Dødens Braad: jf. 1. Kor. 15,55. - hine: dvs. Natur og Dyder. - min Morbroers troe Veninde: Digtet skal udtrykke G. C. Berlings søstersøn, E. A. H. Møllers tanker. - (Nu) alt: allerede. - Lydige (...) paa Jorden: jf. 5. Mos. 5,16. -finder: føler. - Os allene traf Din Død: Kun vi, dvs. de efterladte, blev ramt af døden (den døde er i Guds rige).

Over M. Th**

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 210-11, hvis tekstgrundlag er Samtl. Skr. bd. 3, s. 299-301.

149

✂ M. Th**: Madam Dorothea Cathrine Thonning, g.m. amtskirurg Rasmus Thonning; død 22 år gammel 13. sept. 1772. Madam: se n.t.s. 51. - Digteren havde Prædilektion (...) Udg.: Fodnoten skyldes udgiveren af Samtl. Skr. Chr. G. Proft. Prædilektion: forkærlighed. - viise Daare: jf. måske n.t.s. 16, Zenon(s viise Daarer). - Tret: træt, kæmp. - hvorfor: fra hvilken. - Myriader: talløse skarer. - tabe (...) Liv: dør. - Bliv: bliv til. - den Retfærdige: den, der er fritaget for skyld; også den, der ikke fraviger Guds bud. -finder: føler.

150

✂ brustet: bristet; om øjne, der i døden har mistet deres glans. - oplod276sig: åbnede sig. -faldne: visnede. - Lilie: symbol på uskyld, renhed, kvindelig skønhed. - vor Smerte / Bygge: bydemåde: lad vor smerte bygge. - Ære-Støtter: gravmonumenter. - Skrig: klageråb. - Suk og: suk også. - Vandrere: betegnelse for mennesket med henblik på livsvandringen, jf. gravskriftformularen »Stat stille Vandringsmand osv.«, se n.t.s. 67.

Paaskrift paa en Kaffekande

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 212, hvis tekstgrundlag er Samtl. Skr. bd. 4, s. 365. 151 saa: således også. - Mokka: fin arabisk kaffe fra Yemen. Kaffe korn til Norden i beg. af 1700-tallet.

Til B*** og E***

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 212-14, hvis tekstgrundlag er Samtl Skr. bd. 4, s. 394-98. Trykt i Lieb. bd. 2, s. 114-17.

151

✂ B*** og E***: ej identificerede. - staaende: som står stille. - opholder: opretholder; holder liv i. - dets Gud: støvets gud, dvs. mennesket. - Faldne(s): syndige mennesker. - Lov: lovprisning. - Dig: dig selv. - den nyelig Skabte: Adam, jf. 1. Mos. 2,7ff. - Vellyst: lystfølelse. - Harm: sorg; nød; ydmygelse. - Mandinde: jf. Evas skabelse og navngivning, 1. Mos. 2,23.

152

✂ aagrer: driver åger med (så ikke alle kan fa del deri). - Prindser: fyrster. - Og de udtømmede Provindser / Udtømme din Lyksalighed: Selv i de provinser (dvs. egne), der er udpinte pga. de vrede fyrsters krige, har menneskene en ressource tilbage, nemlig kærligheden, at øse af.- Og saae min Sangerske dig: min muse så dig også. - usavnet: ensom. - sorte: onde, slette. - Chamos: (her genitiv, altså egl. Chamos') i GT afgud for moabitterne, folkeslag øst for Det døde Hav; jf. Dom. 11,24.

153

✂ udbred Dit Hierte: tolk, hvad dit hjerte føler. - underlige: forunderlige, vidunderlige, -finder: føler. - Sympathie: samfølelse. - min henrykte Sangerinde: min begejstrede muse. - drukken: lidenskabeligt bevæget, henført. - Kiede: kæde, sammenhæng.

Til F* og L*

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 215-16, hvis tekstgrundlag er Samtl. Skr. bd. 4, s. 402-404.

154

✂ F* og L* : muligvis farver Rasmus Find og jomfru Anna Lund, som blev viet 26. maj 1773. - Almagt(s): Gud. -føler sig: føler, han er til, bliver sig selv bevidst. -Jordguden: mennesket, her nok med allusion til Adam i Paradiset. - taber / Sig: hengiver sig.

155

✂ emailerte: med smykket overflade, -findes: måske: føles. - elskværdig: elskelig. - Eger: egetræer. - diamantne: der skinner som diamanter.

Tanker ved Salig Hr. Ulrich Friderich Suhms Grav

✂ Trykt efter SS bd. 5, s. 221-22, hvis tekstgrundlag er Adresseavisen 1778, nr. 12, 21. jan. Digtet er i SS bragt i et tillæg, der omfatter tekster af usikker oprindelse.

156

✂ Ulrich Friderich Suhm: søn af den velhavende mæcen, historikeren P. F. Suhm (1728-98); døde 16 år gammel. - feyrest' Blomster: fagreste blomstring el. flor. - Raad: beslutning, plan. - Bane: livsbane. - Retviished: retfærdighed, - giv og tag: allusion til Job 1,21. - Balsom: balsam, lindring. - skuer alt: ser allerede.

157

✂ End: endnu. - Kreds: virkekreds. - Held: lykke. - medynksom: medfølende. - vist: visselig.

Rimbrev til L. Bensen

✂ Trykt efter SS, 2. opl. (1969) bd. 6, Tillæg udg. af Erik M. Christensen, s. 4-6. Tekstgrundlaget er originalmanuskriptet; dette er i Bakkehusets forvaring og tilhører Frederiksberg Kommunes Biblioteker. Datering: vel o. 19. juli 1772, jf. s. 159,1. 19 og 21. Brevet er skrevet af Ewald og vennen Peter Spendrup (se ndf.) i fællesskab. Ewalds hånd gengives i nærværende tryk med ordinær, Spendrups (i øvrigt ukendte) med kursiv skrift. Ms. indeholder tilføjelsen: A Monsieur Monsieur L: Bensen å son Logis.

157

✂ L. Bensen: se n.t.s. 116. - Patron: beskytter, velynder. - Moecen: mæcen. - Apoll: Apollon, se n.t.s. 41. - Monfrere: fr. »min broder« (finere tiltaleform). - Domestiquer: tjenerskab. - Pretioser: kostbarheder. - Hans: Johannes (Ewald). - Peder: Peter Matthias Spendrup (1747-1828), cand.theol.; overtog siden faderen Mads Spendrups 278 brændevinsbrænderi. I årene 1771-73 boede Ewald i ejendommen Vingårdsstræde 135, som ejedes af Mads Spendrup. Ewalds venskab med sønnen stammer fra denne periode. - hovner: svulmer op. - Paars (...) Cliim: i Holbergs komiske heltedigt Peder Paars (1719-20) strander hovedpersonen på Anholt; i hans fantastiske roman Niels Klims underjordiske Rejse (1741) styrter helten ned i jordens indre.

158

✂ Dog skal det da: dog, hvis det da skal. - Poem: (større lyrisk eller episk) digt. - tillige: sammen. - ventelig: sandsynligvis. - Roes: ære, berømmelse. - nyne: nynne. - Giæk(ke): tåbelig person. - kiække: sladre. - Minerva: i rom. mytologi bl.a. videnskabens gudinde. - kapsuun[e]: lægge kapsun (tøjle, tømme) på. - Mercur: i rom. mytologi handelens gud. - sclaviske: som passer sig for en slave.

159

✂ Mars: i rom. mytologi krigsguden. - Calliope: se n.t.s. 69. - Plutus: se n.t.s. 111. - Bacchus: i rom. mytologi vinens gud. - Gratier: se n.t.s. 139. - tylde: hælde. - Venus: i rom. mytologi kærlighedsgudinden. - Doris: navn kendt fra hyrdedigtningen. - Brunetter: I Levnet og Meeninger (se efterskriften s. 184) taler Ewald om »disse bydende, mægtige, fortryllende Brunetter« (LM s. 121). - et Brød til dit Suul: spiller på talemåden at fa sul (kød) til brødet, evt. også brød i betydningen levebrød. - Fetter: her måske om åndeligt slægtskab. - Tjener: stregen over n er en fordoblende nasalstreg, som angiver den ældre skrivemåde: Tjenner. -Jul: forkortelse for Julii.

Fra et brev til moderen, Marie Huulegaard, dateret D. 6te Novbr 1778

✂ Trykt efter SS bd. 4, s. 366-67, hvis tekstgrundlag er Det kgl. Bibliotek, Nyere Brevsamling. Ewalds sengeliggende mor har, fremgår det af hans brev, bedt sønnen om »en Prøve af min Konst, til Tids-Fordriv«.

159

✂ min Sangerinde: min muse. - Vinde: tarmluft.

160

✂ der (jammer-Klang): deres. - Dunser(s): dumrian, dosmer (af eng. »dunce«; især kendt fra Alexander Popes værk The Dunciad, 1728-42). - kilt[e] (...) op: (om langt skørt o.lign.:) løfte op og fæstne fx om hofterne med et bånd.