↩
Terzet fra syngespillet Balders Død
Terzet fra syngespillet Balders Død
(1775)
- ✂
- DE TRE VALKYRIER
- (De ere bevæbnede, som Skioldmøer, og foruden de Spyd, som hænge dem over Skulderen, har enhver af dem et kort Spyd i Haanden. De holde hinanden ved Hænderne og gaae i Kreds, imedens de synge.)
- ✂
- ALLE TRE
-
✂ Over Bierg, over Dal,
Over brusende Søer,
Utrættede svinger
Valhalliske Møer
De blodige Vinger.
Døer! kæmper og døer!
Er det Budskab, de bringer.
- ✂
- DEN FØRSTE
- Ei Sottesengs Qval.
- ✂
- DEN ANDEN
- Ei Hunger.
- ✂
- DEN TREDIE
- Ei Fængsel.
- ✂
- ALLE TRE
-
✂ Men Heltenes Længsel,
Men Banesaar bringer
Valhalliske Møer,
Over Bierg over Dal,
Over brusende Søer,
Paa blodige Vinger.