Rimbrev til L. Bensen
(1772)
✂
Høystærede Herre! -
Udvalgteste Venl-
Patron!
og Moecen!
og Apoll
og Monfrere!
Og hvad du vil være! -
✂
Forund dine troe Domestiquer den Ære,
Med heldende Hoved, og zittrende Pen,
Deels liggende, deels paa en Stoel at frembære
Vor Sjæls Pretioser! - En vigtig Affaire -
Hans ender og Peder begynder iglen -
En vigtig Affaire forrycker og trycker
Vort Hierte og sprænger det næsten i Stycker,
Det hovner af Tanker og brister af Riim,
O hielp os Gudinde som styrker og smycker
Den strandende Paars og den synkende Cliiml
158
Tæt Tankernes Skib med en digterisk Liim!
Dog skal det da synke - vel! - Muse besvim! - -
Haha! - Min Collegas Gudinde fik Nykker! -
Og min, som man veed, gik alt længe paa Krykker -
Og det, som jeg her maae bekjende med Skamme;
Den stakkels Madamme
Er læk, og brøstfældig, forfalden og svag,
Hvorhelst man beseer hende, for eller bag;
Da nemlig, og saasom, Vi tvende bekjende,
At Frændskab, Bekjendskab og Venskab i Dag,
Da atter et Aar af dit Liv gaaer til Ende;
Har optændt en Ild af det varmeste Slag -
En Flamme, hvoraf vi bestandig vil brænde -
En Lyst-Ild i Brystet og Glædes-Raquetter,
Hvis evige Hale først Døden udsletter;
Saa er det vor Sag,
I dette Poëm, af den nyeste Smag,
At - hidt nu med Pennen - at viise den Iver
Som varmer, opliver og river og driver
Vort Hierte magnetisk til alt det som giver
Dit Hierte Behag. -
Vi ville tillige - ieg Peder som skriver
Og Hans i sin Seng, hvor han ventelig bliver -
Vi ville udbrede din Ære og trække
Din Roes og dit Minde - - saa langt det kan strække;
At Store og Ringe og Viise og Giække
Maa skryde og nyne og sladdre og kiække,
Saa Jorden maae sprække,
Om dine Bedrifter, Du Helt af vor Digt; - -
Saa ville vi og iagttage vor Pligt
Og som det sig giæve Poeter mon sømme
Vor Skyldigheds Randsier til Bunden udtømme
Og ynske - Lad mig! - Jeg er øvet i sligt -
Som springende Lax i forsølvede Strømme,
Saa gid du i Glæde maae pjaske og svømme! -
Minerva kapsuun dig med Viisdommens Tømme
Mercur skal befrie dig fra sclaviske Drømme! -
159
Vær stoer hos Apollo - Vær skaanet af Mars! -
Vær elsket af Guderne himmelske Lars! - -
Calliope selv skal besætte din Hylde! -
Din Pung og din Skuffe skal Plutus forgylde! -
Dit Begger skal Bacchus bekrandse og fylde! -
Og Sødhed i Hiertet skal Gratier tyldel - -
Og Venus skal skjænke en blomstrende Pige,
En sortøyed Doris -, - Ey blaae vil han sige! -
Bort med hans Brunetter! - min kiære Monfrere
Jeg veed dog at blaae skulle Øynene være!
Nei mørke! - Ney lyse! - Ney sorte! - Ney blaae! - -
Lad dem alle da staae! -
Et mørkt - og et lyst - og et sort - og et blaae -
Saa fik vi med Æren en Ende derpaa. - -
✂
Gud give dig hastig et Brød til dit Suul! -
Det ynske vi
✂
troe Domestiquer og Venner
Din Spendrup - din Ewald - din Petter og Tjener
✂
Paa Stoelen - I Sengen. Den nittende Jul:
✂
Og som vi kan skrive foruden at lyve
Sytten Hundrede to og Halvfierdesindstyve
JoPehandernes SpenEdrupwald. -