Haab og Erindring
✂ Trykt efter SS bd. 2, s. 197-201, hvis tekstgrundlag er Bibliothek for nyttige Skrifter (1772), nr. 52, sp. 409ff.
42
✂ Tidens Fader: Gud. -forflyder: forsvinder.
43
✂ fundet: følt. - beholder: her: husker, bevarer i erindringen. - Gran: (støv)korn. - Alt: allerede. - drukne Skialdre(s): inspirerede skjalde, digtere. - Skabningen: det skabte, universet. - Nedelted i dit Leer: jf. Visd. 15,7, Rom. 9,21. - Alfader: Gud.
44
✂ tilveye Støv: tildele mennesket. - Velgiørende Gudinder: haabet og erindringen. - frygter for at græde: måske i betydningen: frygter at (komme til at) begræde (tabet). - Myrthekrandse: sædvanligvis bryllupssymbol, symbol på uskyld og kærlighed; også glædessymbol. - hvad tøver I?: hvorfor tøver I? - Hymne(r): højstemt især religiøs lovsang, lovprisning. - ZADOKS sorte Børn: saddukæerne, en jødisk sekt på (og før) Kristi tid, som har navn efter præsten Zadok eller Sadok. Saddukæerne afviste troen på opstandelsen, på en udødelig sjæl og på en belønning efter dette liv, jf. Mark. 12,18, Ap.G. 23,8; at saddukæerne kaldes sorte, kunne altså hentyde til, at deres lære er pessimistisk og/eller syndig. - NERONER: tyranner, egl. flertal af Nero, navnet på Roms despotiske kejser fra 54-68. - HERAKLIT: se n.t.s. 31. - Den alforherlige: her vel om håbet. - Skabere: skaber. - Daphnes Krands: laurbærkrans, se n.t.s. 67. - Epheu el. vedbend: attribut for vinguden, i gr. mytologi Dionysos, i rom. Bacchus. - Palmer: symbol på sejr, storhed, ære. - min Gudindes: dvs. håbets. - underlige: vidunderlige, underfulde.
45
✂ raader for: styrer. - Bautasteen: mindesten i oldtidens Norden; på Ewalds tid opfattet som gravsten. - Hekatombe(r): gr., egl. ofring af 100 dyr, stor offerfest. - Din sølvgraa (...) Ævige: Glands er subjekt, Tinding objekt. - og du: også du. - Og vil jeg: og jeg vil, eller: jeg vil også. - Trophæ(er): sejrstegn. - Vraae: krog, beskeden bolig. - for ved den: foran den, forrest. - dorisk: ældste og enkleste gr. bygningsstil. - Støtte: søjle. - Elysæisk: salig, himmelsk; Elysium er if. gr. mytologi de saliges opholdssted i dødsriget (modsætning til Tartaros). - Lethe: i gr. mytologi den flod i underverdenen, hvoraf de døde drak for at glemme det forbigangne. - giftig Slummer: nok om den bedøvelse, den døde opnår ved at drikke af Lethe.
46
✂ Gierne (smilende): her nok: ofte. - huusholdrisk: sparsommeligt. - Harpax: se n.t.s. 16. - smaaelig: nøjagtigt, omhyggeligt. - Barde(rs): digter, sanger; egl. digter i keltisk og germansk oldtid. - Dydens237Datter: en ædel pige. - Klang / Af Bachi Vaaben: bægerklang. - Rabner(s): Gottlieb Wilhelm Rabener (1714-71), ty. satiriker, brugt af Ewald som forbillede i prosasatiren Philets Forslag om Pebersvendene (1771) og komedien Pebersvendene (1773), jf. Vilh. Andersen (Illustreret dansk Litteraturhistorie bd. 2, s. 436). - Klopstok(s): Friederich Gottlieb Klopstock (1724-1803), ty. digter, bosat i Danmark 1751-70, fik stor betydning for Ewald. K.s digtning betød ved sin betoning af følelser og deres udtryk et brud med rationalismen. Hans digte og oder (se n.t.s. 54) besynger venskab, kærlighed, Gud, natur og fædreland. Hovedværk: det episke digt Der Messias (1748-73). Se også efterskrift s. 192 og 195. - afmaalt Lyd: artikuleret tale. - Hvad Farve: hvilken farve. - betyder: betegner. - Schleppegrell: R C. von Schleppegrell (1742-1819), da. officer. Det fremgår af førstetrykket, at »Haab og Erindring« er skrevet til F. C. S. i dennes stambog (dvs. bog, hvori venner skriver deres navn og evt. en sentens, et vers el. lign. til erindring). F. C. S. hørte til den kreds af unge officerer, Ewald var ven med.
47
✂ udvikle: fremstille, udtrykke. - Kamöne: se ordlisten s. 223, Camoene. -fortolke: forklare. - Selv ey: end ikke. - Tvil: tvivl.