Uddrag fra Andres Tanker. [No. 1-7. Den 23. Oct. 1772-. Dec. 1772.z9

Tilfælde, som ald menneskelig Magt ikke var i Stand til at hindre. En Storm kan knuse Deres Skibe. En Røvere kan skille Dem ved Deres Formue. Og saa er De jo saa mange Mennesker liig, som har havt samme Skiæbne. Forbarm De sig derfor over ulykkelige! Min Lykke, min Rolighed, min Æmilie og Hendes Børns Velfærd er i Deres Hænder. Forlader De os, holder De op at være ædelmodig, saa er Døden vor eeneste Tilflugt. Den skal aftørre fire lidendes Taarer, og giøre Ende paa deres ubeskrivelige Græmmelse. — Men ney min Fader! Deres Hierte er for menneskeligt til at de med Ligegyldighed kan see paa vores Undergang i vore beste Aar. De vil trøste os, og ved at giøre vel imod os, vil De lette vores Qvaal. En overflødig Velsignelse vil da krone Deres sølvgraae Haar. De kan da prunke med det stolte Navn af en Befriere, og have den Fornøyelse, at jeg og min Æmilie maa takke dem for vor Lykke.