[H.C. Hersleb] RECENSION over de i No. 1 af Blandingerne indeholdte Materier [No. 1-4]

RECENSION

over

de i No. 1.

af Blandingerne

indeholdte Materier

No. 1.

Kiøbenhavn, 1772.

Trykt hos H. I. Graae, boende udi Knabroestrædes i No 70.

2

        

3

I. Smaae Stykker i Vers og Prosa. 1. Tanker i Andledning af hendes Kongelige Høyheds Princesse CHARLOTTE

AMALIES Fødsels Dag.

Dette lidet Vers er høytravendes og mystisk f. f. Naar Forfatteren siger i den 5te Strophe „O Gud lad Christian og hans Uudersaatter“ og i den efterfølgende „Sin gode Engel sin Velsignelse" Meeningen heraf haver Forfatteren reserveret sig selv, da vi ikke indsee hvori disse tvende Stropher skulde connectere. Ligeledes naar han udelader et Verbum i Enden af Verset som vi dog andsee som en licentia poetica.

4

4

2. Erfarenheds Forklaring over en Deel brugelige Ord (af en fransk Officier.)

At Dømme om Bemærkelsen af denne Forklaring overlade vi til andre, da vi and- see det allene som satyriske Forklaringer paa nogle Ord.

3. Til en Grav-Skriftmager,

Disse korte og lystige Stropher ere ikke andet end en imitation af den berømte Pope fom og saa Forfatteren selv tilstaaer.

4. Et ypperligt Middel mod Trøske.

Et got Huusraad som er tienligt for gamle Kierlinger, som ofte betiener sig af saadanne, men ikke værd at bruges af en studeret Mand, af hvilken mand maae slutte at det er indført i Blandingerne da man ikke kan troe at ustuderede

Personer ogsaa viide beblande sig med slige Ting.

5. Logogryph: eller Ord-Gaader.

Et af de smukkeste Stykker blandt disse Stykker af Blandingerne, men kunde maaske behage Læseren mere, dersom at Forfatteren havde tillige opløst dette, thi da da det lette- lig sees, at det er en imitation efter den fran- ske Maade, hvor disse Logogrypher ere me-

5

5

get brugelige (i mercure de france findes en 2 a 3 Stykker Logogrypher indført i hver Deel) da burde Forfatteren have observeret at i mercure de france staaer alletider Forklaringen af disse Logogrypher bag efter ellers ere disse Ord-Gaader ikke saa meget begagelige som i førstningen, da man saa ofte seer saadanne Ord-Gaader at være indført i Bibliotheket for nyttige Skrifter.

Vi beder ogsaa at Forfatteren af Ord-Gaaden vilde i næste Nummer af Blandingerne tiikiende give os hvad det Bogstav y skal be- tyde som staaer ved Enden af Logogryphen.

6. Landsbye Præsten.

En Fortælning ved Dr. Godlschmidt

Denne Fortælning er af samme Beskaffenhed, som de vi ofte under Titel af Moersomme Bibliothek finder i Aften-Posten, som efter vores Meeninger for at fylde dette halv Ark af Aftens-Posten, da disse Fortællinger ere ikke meget fornøyelige og moersomme, v beede derfore at Forfatteren vilde en anden Gang lade saadanne Fortællinger indrykke i Aftens-Posten, (dette er ligesaavel som det forige Stykke en imitation af mercure de france.)

7. Fortvilvelse af Kierlighed.

En Sang.

Et lystig og munter Stykke Syjettet er beha- gelig og vel udførte og Poesien er net vi vilde

6

6

ellers ønske at heele Blandingerne bestoed af slige muntre Stykker, da de vilde finde me- re Bifald og følgelig flere Læsere.

(Ligeledes en imitation af mercure de

france)

8. Smaae Knæb. Til Nytte for Procu- ratorene.

(Tagen af nouvelles causes celebres.)

Materien svarer til Stykkets Titel og er meget kort, som vel er, da det blev ellers meget kiedsomt at læse. Det synes ellers at skulde væ- re en Satire paa Procuratorernes indvendinger mod deres contraparter, men har ikke vilde lykkes Forfatteren

II. Videnskaber

Forfatteren haver i Begyndelsen vildet imi- tere den kritiske Journals muntre Stiil, som dog ikke haver reuseret for ham.

Det synes at Forfatteren haver vildet indføre Hr. Etats Raad Guldbergs Verdens Historie blandt de Skriftet, som Presse Frieheden haver foraarsaget, da dog den Første Deels 1ste Bind allerrede er udkommen inden Presse Frieheden var tilladt nemlig 1768.

Forfatternes Mening om Hr. Capitain Nie- burs Beschreibung von Arabien, forstaaer vi sandelig ikke, og derfor beder om en udfør-

7

7

ligere Critic over den i næste Nummer af Blandingerne.

Forfatteerens Meening om Einer TambeSkilever kommer overens med vores, nemlig at vi maatte ønske at der maate findes flere som vilde følge Hr N. Bruuns Exempel der allerrede haver beriget vores Danske Skue- Plads, som var paa faldene Fode, med 2de Original Tragædier, da vi haabe at Hr. Bruun continuerer hvorved at han vilde giø- re sig det Danske publicum meget forbunden.

III. Dramaturgie.

Forfatteren haver været meget theologisk sin det i hinseende til at han i Kierlighed uden Srøm- per (det ulignelige original Stykke) vil have den nye Psalme Bog forandret til den nye Vise Bog. Da maaske det første kommer mere overeens med Publicums Smag og det vilde blive en Forfatter alt for besværlig at forandre alle Ting, efter enhvers Gout og man vilde ansee ham med en latterlig Mine, ifald han giorde det, thi vi haver det franske Ordsprg chacun á son gout,

Dette samme errindre vi ogsaa i henseende Eeiner Tambe Skielver, hvor Forfatteren vil have forandrete den Talemaade, det veed vor Herre, til det veed Himlen da det første dog ikke strider mod Religion og Erbarhed.

8

8

Vi indsee ikke hvorfore at Forfatteren øn- sker at Einer maatte for saadan en Blessur at det var ham muligt at gaae faae længe op og ned og snake saa længe, og at han ikke maatte faae en dødelig Blessur, da det dog er bekiendt af Historierne, at et Menniske kan faae en dødelig Blessure og dog leve længe derefter, (f. E. Epaminondas vid. Cornel, nepos de vita Epaminondæ.

Forfatteren slutter og saa at Einer haver faaet Blessuren i Lungen da derom tales slet ikke i Tragædien selv, ligefom det ikke var mueligt at Einer kunde faae den paa andre Stæder end i Lungen.

(I Øvrigt er disse Blandinger en imitation

af mercure de france, dedié au Roi, par une Société de gens de lettres,)

9

No. 2. RECENSION

af No. II.

af Blandingerne

I. Smaae Stykker i Vers og Prosa.

I Tanker i Andledning af hans Konge- lige Høyheds Printz FRIDERICHS Fødsels Dag

Den 17 October 1772. (stor 8 Stropher.)

Disse Stropher ere ikke saa tvungene, uforstaaelige og mystiske som de til Princesse CHARLOTTES Fødsels Dag, hvil- ke vi allerede i No. 1. af disse Blade have

10

10

criticeret, Det Udtryk „God og From" som Forfatteren benytter sig af, er ellers det naiveste i hele Verset.

2. Poetens egne Anmærkninger over det Foregaaende.

Vi undrer os over, at Forfatteren haver selv giort Anmærkninger over sit eget Vers, men vi andsee at det er giordt allene for at faae indført, at den Tale Maade „From og God" er taget af en inscription paa Fridrichsborg Slot, da dog dette kunde langt bædre været anført som en Nota under Verset.

3. Til Voltaire.

(Efter det Engelske af Young.)

Disse Tvende Stropher passer meget ve paa Hr. Voltaires Caractair, men vi takke heller ikke den, som haver lader disse Strophe indføre iblandt Blandingerne, da det ikke er kommen fra hans egen Hierne, men fra den lærde Young.

11

11

4. Et tilforladeligt Middel mod Liigtorne.

Dette Middel er ligeledes et Huus-Raad, som det i No. 1 af Blandinderne mod Trøske og derfor gierne kunde udelades af de saa kaldede Blandinger.

5. Ord Gaade.

Disse Ordgaader have vi foresadt os ikke oftere speciellemnt at vilde criticere da vi ville henvise vores Læsere til det første No. af disse Blade; vi erfare ogsaa nu af de sidste Nummere af Bibliotheket for nyttige Skrifter, at de paa den franske Maade tilkiedne giver Bemærkelsen af disse Ord Gaader.

6. Hvorledes Hiacinter drives om Vinteren paa Glas med Vand.

Forfatteren behøvede ikke saa vidtløftig her at opholde sig, da denne Drivnigs-Maade

12

12

er meget bekiændt her i Kiøbenhavn, hvorfor at Forfatteren maae en anden Gang indføre noget iblandt Blandingerne som i det ringeste ikke var saa meget brugeligt.

II. Videnskaber

Forfatteren kunde giærne spare sin Umage, med her at opregne Professorenes Collegia, da derover hver Aar trykker en Liste "de Col- legiis & lectionibus publicis Profesforum“ og faaes hos Academiets Pedeller, denne Liste er endnu acuratere, da den viser tillige hvad Timer Professorerne holder disse Forlæsninger.

III. Litterarisk Journal.

De Herrer Forfatteres (af denne Journal ) Meening er i alle Ting overensstemmende med vores, angaaendes, De Patrioti-

13

13

ske Errindringer, ved det uden Authorisation oprettede General-Commissions Directorium. Da vi ønskede tillige, at dette Di- rectorium enten reent maatte blive ophævede som rettest var, eller og autoriseret, og at Po- litie-Mesteren (hvis Pligt det er, at see paa Borgernes Beste) vilde reent forbyde dette Directoriums Fortsettelsee indtil det blev nær- mere af Kongen approberet og authoriseret.

4. Forfatternes Ønske bør vist at være enhver oprigtig Patriots; thi det vilde blive Landet til stor Nytte, om vore Bønder Huuse kunde blive indrettede paa en bedre Maade, end de for nærværende Tiid ere, og der synes os, at det Kongelige Land Huusholdnings- Selskab burde udsætte en Præmie, for den som kunde give den beste Underretning om, hvorledes baade Bønder Huusene, som og Huusene i Købstæderne best og kunde ind-

rettes.

14

14

5. Vores tanker om Cicilia Anders Daatters anden Skrivelse til Argus, ere disse, at det var at ønske, at Presse Friehe- den var reent forbuden, for slige slette Skrifter og allene tilladt for gode og nyttige Skrif- ter, thi hiine gavne Staten slet ikke, men ere allene en riig Høst for adskillige Bogtrykkere, som beblande sig med, at trykke saa- danne Skrifter, efter dette Principium „bonus odlucri re qualibet.“ Af de gode Skrifter dermod findes kuns faae. Vid. Juvenalis fatir 14. v. 41. - - - „& catilinam

quocunque in populo videas quocunque

subaxe

sed nec Brutus erit, Bruti nec avuncu- lus usqam."

Priisen og Tittelen af ovenandførte Piece tilkiænde giver strax at Materien er ikke af

megen Verdie.

15

15

IV. Dramaturgier

Vi haver allerede i No. 1 af disse Blade sagt vores Meening om Einer Tambe Skiel- ver, og om Kritiken over den som var indført i No. 1. af de saa kaldede Blandingerne, og derfore ikke vil opholde vores Læsere med at repetere, dette vi eegang have sagt. Da vi dog see at at Forfatterne af denne Dramaturgie ikke vil forandre deres Meening, om Einers Blessure, hvor fore vi for at undgaae al Dispute vil lade dem beholde ders Tæn- kemaade og vi vores, som er denne at Einer Tambe Skielver er et Mesterstykke af et Dansk Original Sørge-Stykke. Da deri ikke allene findes ypperlige Moraler for en Regent, (f. E. Første Optog 7de Optrin) men endod er complet Mynster paa en smigrende Hof Mand Arne.

16

Da vi troer, at kunde satisficere adskillige af vores Læsere med at rette nogle Trykfeyl som haver indsneget sig i No. 1. af disse Blade, saa vilde vi ogsaa føye vores Lærere heri da Rumet tillader det.

Pag. lin. læs

5

6

7

lin.

6. f. f. f. E.

19. Meeninger Mening er

21 v vi

28 behagelig behageligt ibid. udførte udført 10 ellerrs ellers 7 18 mere meer

De øvrige, ifald flere i de næst følgende No. skulde indsnige sig, beder vi vores Læsere selv at rette; formodendes at ingen Fornuftig opholder sig over Trykfeyl.

17

No. 3.

RECENSION af No. III. af Blandingerne

I. Smaae Stykker i Vers og Prosa.

I. Apostrophe til Gudfrygtighed.

Poesien er flydende og næt i heele Verset, men fornemmelig ynder vi følgende Stropher best. "Lyksalig den der vover at forlade Den lave Verdens Overflade Et uvist Her, et alt for flygtigt Nu, Oprigtig, smilende og reen som Du."

Disse Vers synes os at komme overens med nogle af Tullins i hans Priis-Skrift om Søefarten. (a)

(a) See Førsøg i de skiønne Videnskaber Første Styk- ke pag. 6. lin, 11. etc. etc.

18

18

2. Den Lutherske Skriftermaade i Holland.

Da Materien er endnu ikke endt i No. 3. af Blandingerne og vi derfor ikke kan indsee de Hrr. Forfatteres Hensigt hermed, saa ville vi opsætte vores Recension herover til næste Nummer.

3. En velgrundet Selvroes.

(Af et Sted i Lord Lytletons Skrifter.

Fleere saadanne Sentencer vare artige nok i sær om de Herr Forfattere udsøgte dem af de beste Engelske Moralske Skrifter.

Dette Vers er især meget artig for dem som kan forstaae det paa den rette Maade.

4. Om Mosserens Nytte.

De Hrr. Forfattere af Blandingerne haver giordt sig megen Umage for at beviise Mossernes Nytte, ligesom en Ting som aldrig tilforn haver været bekiendt, men haver vi ikke en langt udførligere Beskrivelse over dem, udi Hr. Bomares Natur Historie i Form af et Dictionaire.

De Hr. Forfatter vil vel svare os, at maaske ikke alle haver Bomares Lexicon eller at ustuderede ikke just forstaaer sig paa Bomares Beskrivelse; men vi svarer dem, at deres (nemlig de Hr. Forfatters) Beskrivelse er ikke nyttig for hiine, saasom den paa adskillige Stæder er for kort (f. E. Pag. 39.) hvor de siger at Lichen Pulmonarius er tienlig for Lunge

19

19

Svagheder; men da maaske den halve Deel af Deres Læsere ikke ere kyndige i Natur Historien eller Medicinen burde de have sagt hvad Lichen Pulmonarius var: for disse derimod (nemlig de ustuderede) er den meget mindre nyttig. Da de Hr Forfattere betiener sig af for mange Latinske Kunst Ord. (a.)

5. Ord Gaade.

Da vi see, at de Hr. Forfattere ere meget rige paa Ord Gaader, maae vi slutte at de maae have hemmelige Kilder, hvorfra at de henter dem.

Vi takker ellers de Hrr. Forfattere for deres Godhed, at de haver opløst os den OrdGaade i No. 1. af Blandingerne.

6. Et probat Middel imod Halsbrynde.

Disse Midler for adskillige Svagheder, som indføres iblandt Blandingerne, synes os bedre at kunde henføre til den Medicinske Tilskuere.

7. Juridiske Medicinske Spørgsmaal.

Forfatterne siger at Medici overlade til de Lovkyndige at dømme herom, og den Dom som de Allegere synes os at henhøre meere til Physiken, da de dømmer ex Rationibus Phy-

Professor v. Aphelen haver meget vel oversadt adskillige af disse Termini i hans Natur Historie i Form af et Dictionaire, som er en Oversettelse af Bomares.

20

20

ficis (ex. gr. stærkeste Lemmer) end til Lov- kyndigheden, de Hr. Forfattere lover os en Invending herimod, og derfore vil opsætte vores nærmere Tanker herom

II Videnskaber

(Fortsettelse af Opregnelsen paa Professore. nes Collegia.)

Vi haver allerede givet vores Læsere vores Tanker om denne Liste, over Professorenes Col- legia tilkiende udi No. 2. af disse Blade, og derfore ikke vil opholde os herved, alleene at vi haver observeret, at de Hr. Forfattere Caracteriserer alle de Medicinske Doctores med Hr. undtagen D. Tode, saa vi deraf maae slutte, enten at de Hr. Forfattere ikke haver stor Høyagtelse for Hr D. Tode, eller og at det kommer af en vis selv Undseelse af Hr Doctoren.

III. Litterarisk Journal.

6. Korte Betragtninger over Aarsagen til Korn Mangelen, etc. etc.

Denne Piece synes os ikke at være de Hr.

Forfattere vedkommende, da de i No. 1. af Blandingerne Pag. 14. siger „October Maaneds første Producter ere følgende,, og deriblandt anfører de denne Piece, omendskiønt den allereede er udkommen, og haver vun-

21

21

det Premien i Landhusholdnings Selskabet, Anno 1771. De kunde desuden gierne spare deres Umage at recensere den, da vi allereede nyelig haver seet den recenseret i No. 24. af den Kritiske Journal.

8. Brave Danskes Gang og Ønske paa Arve Prinds FRIDERICHS Geburts Dag den 11 October 1772. recenserer de Hr. Forfattere af Blandingerne lidet vel laconisk.

9. Mod Promemoria imod Raisonemens over Enkekassen anførrer de Hr. Forfattere alle- ne det Argument, at „Forfatteren af p. m. ikke haver funden for got, at komme frem med sin Giendrivelse, førend Author til de anfægtede Raisonnoments var borte,, hvilket Argument synes ikke at være af nogen Kraft, da den Anfægtede gierne kan forsvare sig omendskiønt fraværende.

10. En Tale til mine Landsmænd og

Medborgere de Danske, Norske og Holstener.

Denne Tale kritiserer de Hr. Forfattere af denne Journal ikke, men siger allene „at det er en af de Taler hvorom man ikke haver noget at sige.,,

Vi nødes deraf til at slutte, at enten er denne Tale meget vel skreven, som vi neppe

22

22

troe, eller og at den er uden for de Hr. For- fatternes Fag, som den dog ey burde være.

Denne Kritik over nye udkomne Skrifter kunde de Hr. Forfattere af Blandingerne gierne spare, da vi allerede have 2de Recensioner derover, nemlig, den Kritiske Journal og Fortegnelse over alle udkomne Skrifer siden Tryk-Friheden, og i det Sted opfylde deres Blade med andre nyttige Materier, som vilde behage Læseren meere.

IV. Dramaturgie.

Vi tænkte at de Hr. Forfattere af Blandingerne allereede havde kriteseret Kiærlghed uden Strømper, men vi feylede, da vi see at de begynder paa nye igien.

De kalde sig „uværdige Dramaturgister som de ere„ hvor værdige de ere, overlade vi til andre at dømme om, det allene ville vi erindre, at de Ord, „som de ere„ gierne at kunde have været udeladte, da det allene er fyldekalk. Ligeledes siger de at den, (nemlig Kiærlighed uden Strømper) haver baade gefaldet og befaldet dem, da det eene Ord maaske, kunde have været nok, men vi ville ikke opholde vores Læsere længere herved, men gaae til Sagen.

De Hr. Dramaturgister roser først Kiærlighed uden Strømper, (Ære nok for Forfatteren af Kiærlighed uden Strømper,) si-

23

23

gendes „at den i det Heele forekommer dem saa smuk, at de længes efter at see, hvilken Skiønhed af saa mange mest indtager dem.,, Ved den Talemaade „at See„ meener vi de Hr. Dramaturgister forstaae, at see den op- ført, som vi dog neppe troer offendtlig at skee, da den ikke er indrettet til at opføres paa en Theater.

Dernæst efter at have meget vidtløftig roest Kiærlighed uden Strømper, med en meget underlig Lignelse, laster de den, da de siger: At „Forfatteren gierne kunde have valgt et æd- lere nyttigere og vanskeligere Æmne, (a) til at vise sin Theatralske Muse,, men sandelig, vi tager os her den Friehed at sige De Hrr. Dramaturgister imod, da vi vist troer af Forfatteren af Kiærlighed uden Strømper, haver haft meere Umage med at udføre dette Æmme, end om han hafde taget et Historisk Æmme. Vi troer ogsaa, at Forfatteren haver ogsaa haft sine visse Aarsager hvorfor han haver valgt sig dette Æmne.

De Hr. Dramaturgister siger ogsaa efter mange Omsvøb, at det Nedrige i Planen, skiænner for meger frem etc. etc.

Nu haver da de Hrr. Dramaturgister baade roest og lastet Kærlighed uden Strømper, saa vi ere uvisse om, Kiærlighed uden Strøm-

24

24

per haver gefalder dem eller ikke, som vi dog troer, at kunde være Forfatteren af Kiærlighed uden Strømper ligegyldigt, da den dog ha- ver erlanget det veldømmende Publicums Ap-

probation. (a)

Ad Notam.

Da vi leverede No. 2. af disse Blade til Trykken, var det os endnu ikke bekiendt, at Magistraten havde forbudt, det uden Autorisation oprettede General Commissions Directorii Fortsettelse, som vi derfore vil bede vores Læsere at erindre i henseende til vores Recension over De Pa- triotriske Erindringer ved det uden vedbørlig Authorisation oprettede General Comissions Directorium. See Nv. 2. Pg. 13.

Hvad andgaaer det Avertissement som vi haver seet i No. 184. af Adresse Avissen.

Fra de Hr. Forfatterer af Blandingerne undte vi os over at de ikke lod det avertere inden at de be- gyndte at skrive Blandinger, men vi slutte, at de i Begyndelsen ikke haver villet tilkiende give Publicum, at Blandinger vare en Emitation af adskillige Udenlanske Ugeblade, (som vi allerede haver viist i No. 1 af disse Blade,) men nu derimod ere bevægede dertil afadskillige for os ube- kiendte Aarsager.

(2) Langt bædre er den Recension øver Kiærlighed uden Strømper som er indført i Fortegnelsen over alle siden Trykfrieheden udkommene Skrifter 2. Aar- gang 28. Styke No. 412

Trykfeylene i No. 2. skal blive rettede naar Rummet

tillader det.

25

No. 4.

RECENSION

af No. IV,

af

Blandingerne

I. Smaae Stykker i Vers og Prosa.

Giøglerne.

Efter Gays Fabel: The Jugglers.

Vi see her et muntert og lystigt Stykke, som vist maae behage Læserne, da Materien er moersom og Poesien flydende, hvorfore vi og ønske oftere at see slige Stykker indførte i Blandingerne.

26

26

2. Fortsættelse af Erfarenheds Forklaring over en Deel brugelige Ord, (see No. 1. af Blandingerne.) .

Denne Forklaring kan maaskee behage adskillige Læsere; Men vi troe vist, at der kuns gives faae som indsee anden Hensigt heraf end den vi have sagt i No. 1. af denne. Recension pag. 4. nemlig at det maatte være satyrisk.

De Hrr. Forfattere siger i No. 1. af Blan- dingerne, pag. 2. at denne Forklaring er skre- ven af en fransk Officier, som dog neppe sy- nes troeligt af den Beskrivelse, som de giver paa en Franskmand, som er en fuldkommen Satire paa Franskmændenes umaadelige Egenkiærlighed.

3. Utaknemmelighed. 1, Efter et Sted i Youngs Busiris. 2. Og i Rowes i hans Fair Penitent z. Efter Thomson i hans Coriolanus

Saadanne Sentencer i fremmede Sprog kan vi ikke indsee at de Hrr. Forfattere ind

27

27

føre af anden Aarsag i Blandingerne, end for at viise Læserne deres Kyndighed i mange fremmede Sprog, da de lige saa vel som vi indsee at disse Sentencer ere af megen liden Nytte for de som forstaae disse fremmede Sprog, og af slet ingen for de som ikke ere kyndige i samme: — Og derfore holde vi det for tienligt om de Hrr. Forfattere forandre deres første Indretning lidet heri, nemlig: i stæden for at indrykke Sentencerne i de- res Original Sprog allene indførte en accurat og god Oversættelse af dem.

4. Om Mossernes Nytte.

Fortsat (see No. 1. af Blandingerne.

Vi have allerede kortelig sagt vores Tanker herom, udi No. 3, af disse Blade, og derfore ikke vil opholde os længe herved. Vi see at de Hrr. Forfattere betiener sig fremdeeles af de latinske Kunst Ord (a) som vi slutte at maae være en Familie Syge, som endnu nedstiger

(a) Proffessor v. Aphelen kalder Lichen Saxatilis Steen eller Kork Muuss o. s. v.

28

28

fra den berømte Humolfus Humblus som de Hrr. Forfattere ufeylbarlig kiender.

5. En Rebus eller Bogstav Gaade.

Atter en nye Art af Gaader, som vi see at være indrettet efter den engelske Maade, vi have ikke uden lidet at erindre herved, nem- lig: At de Hrr. Forfattere siger Lin. 5.

„At de Hrr. som handle med Vid´ kunne see"

„Vore Blandinger have saa godt Oplag

som De"

ved de Ord De synes vi at de Hrr. Forfattere sigter til de engelske, da vi ikke kan udlokke anden Meening heraf

Det synes ellers at de Hrr. Forfattere troer at der ere nogle som skulde tvivle paa at de Forfatterne ikke havde mængde af Gaader; men vi forsikkre høyligen, at vi bestandig have troet, at de Hrr. Forfattere have haft et

29

29 stort Oplags Magazin af Gaader af diverse Sorter.

6. Til Forfatteren over Recensionen over Blandingerne No. 1.

Da vi see heraf at Hr. Forfatteren er en stoer Elskere af Skialdre Kunsten og i Særdeleshed af den siirlige og bekiendte Viise „God Dag Rasmus Jæn etc.„ Saa ville vi for at divertere Hr. Forfatteren Continuere med den — alleene vi tiltage os den poetiske Friehed at omsættee den lidet i Ordene og svare Forfatteren, Per Jæn, saaledes

„ Hvor vil du i din Tanke

— — — henvanke

Mens du har stoiet saa

Med Skoe og Hoser paa. "

Hr. Forfatteren betiener sig meget nydelig af personelle Andgreb, hvilke han ikke ubeqvem kunde give et Sted i hans Forteg-

30

30

nelse over en Deel brugelige Ord. Og ikke upassende kalde dem Stymperes Vaa- ben; Men vi forsikre ham høyeligen at slige siirlige Spydstager herefter som hidtil aldeeles skal være uden for vores Kaager. Da vi troe os end og stærke nok foruden saadanne at efterkomme en Recensents Pligter over saa svært et Ugeblad som Blandingerne, og det uden ald Indflydelse fra nogen Amme-Stue, hvis Snak Forfatteren synes ikke at være ube- løben i, f. E. den smaae Stiil, pag. 58. sy-

nes saaledes af Forfatteren at være indført saa løselig maaskee og uden hans egen Overbeviis-

ning om Indholdens Rigtighed over alt.

Efter at Forfatteren længe haver knuret, lidt smaat tager han fat paa Hagedorns Grammatici men falder hen i mystiske Streger saale-

des ——

Vi skulde vel ikke troe at Forfatteren vilde at man heraf skulde slutte at han engang tilforn haver leveret Pressen et Foster af hans Hier-

31

37 @ne, og der udtrykket sig med Ord, hvor han nu alleene exprimerer sig med Streger — Og i saa Fald var han en allerkiereste sød Her- re. — Hr. Forfatteren opholder sig ogsaa over at vi (ikke saa gamle endnu at vi kunde bære korte Peruqver) haver vovet at recensere hans Foster. — Men vi maae tilstaae at vi aldrig have vidst, at det var noget væsentlig for en Reeensent at bære Peruk,

I det øvrige fornøyer vi os meget at Hr. Forfatteren er saa stærk i Trykfeil, hvilke dog ingen fornuftig tilregner os. — Vi kan des- uden finde adskillige Trykfeil i de ypperlige Blandinger, men vi ansee dem ikke som For- fatternes men Bogtrykkerens Forseelse, og derfore overlade disse Ting til

Vi slutte ellers at Hr. Forfatteren haver dette (nemlig at opholde sig over Trykfeyl) til- fælles med den vidtberømte Steen Dalekarl som ogsaa havde en meget stærk Indsigt i samme, over hvilke han undertiiden giorde sig ret ly-

32

32

stig, og vær for Resten i. sin Skrive-Maade saa kaad fom den beste Matros.

7. Et Middel imod gule pletter i Huden.

Ved dette Middel haver de Hrr. Forfattere vildet forskaffe sig Venner af det smukke Kiøn. Men vi frygte for at faa, og maa- skee ingen vil betiene sig heraf. Da vi vel troe at det vil tage Pletterne af, men det vil vel ogsaa tage meere med sig (som vilde blive en slem Incomodite) thi enhver veed at Kalk Vand er bidende og Blye Extract forgiftig, som sees af Blye-Sukker, eller det som Na- turkyndige kalder, Sacarum Saturni.

8. Naturlig Forstand bedre end Lærdom.

(En Anecdote.)

Den Klygt eller Vittighed som de Hrr. Forfattere holder fore at være i denne Anecdo- te, maae vi tilstaae at vi ikke indsee men synes tvertimod at den er meget simpel.

33

33

Il. Litterarisk Journal.

II. Harlequin Patriot eller den uægte Patriotisme. — En comisk Comoedie i 3 Handlinger paa Vers af Johannes Evald.

Den Roes vi ere Hr. E. skyldige for adskillige Skrifter, nøder os til at sette Fingerne paa nogle smaae sandsynlige Feyl i Stykker.

F. E. — Det de Hrr. Forfattere af Blan- dingerne allegere pag. 80.

„O snart! en anden! Værre — En — O

See 3die Handling 5te Optrin, som dog kan undskyldes — naar man anseer @Personen som en der er i Fortvivlelse.

Det comiske synes paa adskillige Stæder at være lidet affecteret — som foraarsager at Stykket bliver paa nogle Stæder upassende.

I Henseende til Øyemedet, da kan vi ikke see andet end at Hr. E. vil at den skal være en Satire saa vel paa alt for stoere Patrioter, som ere galne af Patriotisme, omendskiønt de ikke

34

34

veed hvad egentlig det Ord Patriot betyder (F. E. en Junior Philopatrecas) som paa veltalne Folk, da man finder et ypperligt Myn- ster paa begge slags i Harlequin. Hr. E.

ellers i 1ste Handlings 3die Optrin me- get vel adskillige Skribentere som en sulten Mave aller andre slette Aarsager have drevet til at levere Pressen deres usle Foster.

De mange Pauser eller Streger, som vi ikke haver tællet, giør Comoedien paa adskil- lige Stæder lidet uforstaaelig. (a).

(a) Vi troe at en kort Underretning om Hr. Evalds Fortienester ikke kunde mishage vores Læsere og derfore fremsette den her.

Han er en Søn af Enevaldus Evald . som var Pro- fessor Publicus i Theologien, han leverede Anno 1759 en Pyrologia Sacra til Trykken og Anno 1764. Svar paa Spørsmaalet hvorfore en guddomelig Forløser var fornøden 1764. Lykkens Tempel en Drøm, (om er anført udi det 3die Stykke af Forsøg til skiønne og nyttige Videnskaber) Anno 1769. Adam og Eva,

35

35

12. Eremitens Tanker ved Hoffets Andkomst til Hovedstaden.

Dette Skrift er af den Sort, som er best at andvende til privat Brug (f. E. Krøller.)

Titelen tilkiendegiver os, at Materien ikke er af megen Værdie, og nødes vi til at istemme de Hrr. Forfatteres af Blandingernes Ønske: nemlig: ,,at det var skade at Forfatterens Tanker ikke var bleven i Eenlighed, som Pu- blicum gierne kunde taale.,,

eller den ulykkelige Prøve Anno 1770. Rolf Krag, et Sørge-Spil i 5 Handlinger, Anno 1771. Adskilligt af Johannes Evald stoer 4 Ark stoer Octavo 1771 De brutale Klappere, og i Aar den comiske Comoedie Harlequin Patriot, foruden en Deel Passions Oratoria.

Foruden haver Hr. Evald ogsaa udgivet endeel andre smaa Stykker uden at sætte sit Navn der under, hvoriblant Philets Forslag om Peber-svenne.

36

39 III. Dramaturgie.

(Fortsættelse af Recensionen af Kierlighed uden Strømper.)

Vi ønske at de Hrr. Forfattere vilde snart ophøre med deres Recension over det ypperlige comiske Stykke — Men vi ere faldne paa de Tanker, af naar Recensionen af Kiærlighed uden Strømper er endt, de Hrr. Forfatteren da skulde savne Stof til deres Dragmatiqve, og af den Aarsag søger med mange Omsvøb at fortsætte den i Haab, at inden den Tiid noget Nyt det dramatiske Fag vedkommende skulde udkomme, hvorved de Hrr. Forfattere kunde viise deres Vittighed.

For at betage Forfatterne af Blandin- gerne deres Umage at opholde sig over nogle Trykfeyl som have indsneget sig No. 2. og 3. af

37

37

disse Blade, saa ville de behage at observere følgende:

I No. 2.

Tag, —- Lin. — les 9 — io 0* 17Oétbj, MO 11 Oftbr,

10 *— Ii.bædre — bedre

— — 16 ve — vel

— — i8 Strophe — Stropher

19 — i b kiændt — bekiendt

— — 6 giærne — gierne

15 — 4 ophævede — ophævet

14 — 10 odlucrirc - odorlucriere

16 — 4 Lærere — Læsere

3 NO. 3-

20 ~ 4 opsætte — udsætte

24 -— 8 forbudt — forbudet

Da de Hrr. Forfattere af Blandingerne have lovet i et Avertissement udi Adresse Aviserne No. 184 at Blandingerne ogsaa skulde indeholde, moralske, mathematiske og juridiske

38

25

Materier, saa haabe vi ogsaa med det første at see nogle af disse Videnskaber indført i Blandingerne Da vi ingenlunde troe at deres Løfters Opfyldelsee skulde falde dem besværligt.

Om Trykfrieheden.

(Efter Baron Bielefeldt.)

Baade den offentlige og private Sikkerhed udfordre at Onde Skrifter maae forbydes Pressen (f. E. Skrifter med gode Sæder, Sikkerhed, Regiering o. s v.) Derfor bør Politien have Opsigt saa vel med Bogtrykkerne, som med Boghandlerne, at de ikke trykke eller udsælge saadanne onde Skrifter, som med rette fortiener at brændes, og Forfatteren saa vel som Udsælgeren at sættes i Hals-Jern.

39

39

Trykfrieheden bør ikke være for meget indskrænket i en Stat, ey heller for meget til- ladt I Holland og Engeland giør de Misbrug af den — I Frankerige ere de me- get strænge i henseende til Trykkefrieheden. @I Spanien ere de naragtige, da de formedels Inqvisition dempe ald Forstand og Tænke- Kraften selv.

Men i henseende til Frankerige, da maae man tilstaae, at Øvrigheden formedels de franskes Spidsfindigheder, ere nødte til at have et vaagen Øye med de Skrifter som trykkes.

Da Author til et vist slet Skrift blev aabenbaret, og ført for Øvrigheden spurgte Politie-Mesteren den berømte d´Argerson ham ad. Af hvad Aarsag han havde skrevet dette slette Skrift "Min Herre!" svarede Skribenten, „skal jeg ikke ogsaa leve?" Men Hr. Argenson Svar blev retteligen: "Jeg

40

40

seer deri aldeeles ingen Nødvendighed Thi saadanne Herrer ere uværdige til at bære det Navn Skribent og ere lige som Utøy blant det Menneskelige Kiøn.

Ligeledes agte vi herefter naar Rummet tillader det at anføre flere saadanne Materier.

Indsendt.

Pro Note.

Man ønsker, at hvad smaae Artigheder, Knur eller andre Kryderier, der maatte vexles fra en Forfatter til hans Recensent, eller og, imodsat Tilfælde, Satsen omvendt, (endskiønt man har Aarsag fornemmeligen at fæste Øye pau første Fald) maatte dog indrettes paa deres egen og ey paa uvedkommende tredie Mands Regning.

Pressens Misbrug blir des lettere undværlig; Og lad være end et Hovedblad skulle derved tabe noget enten i den indvortes Fortieneste eller i Af- træk, saa berettige man dog, ved Ærbarhe- dens Love til Forvisning om Ønskets Opfyldelse.

Disse Blade udgaaer i samme Orden som hidtil.