Uddrag fra Doct. B. Münters […] Taksigelses-Prædiken holden efter Kongelig Allernaadigst Befaling paa 4de Søndag efter Nyt-Aaer over den store Guds Hielp, som er beviist Kongen og hans Folk.

bleve os tilbudne, vor Sted var ikke længere en Bolig for Flid og Arbeydsomhed: allevegne og til alle Tider bleve de Forbiegaaende ved alle de Tillokkelser, som ere ved en verdslig Lyst, indbudne til Lediggang, til Adspredelse, til Vellyst. Og ved alt dette var enhver misfornøyet, søgte at stille sin Bedrøvelse ved Forlystelser, og fandt ald denne Glæde kiedsommelig og væmmelig. Lader os dog nu blive klogere, mine elskelige Venner! Alvorlig nok har Gud advaret os, endogsaa den vildeste og utæmteste Synder maae have fornummet og forstaaet hans Stemme. — Kommer, lader os falde ned og tilbede for Gud, som har tugtet os, men nu igien med Maade vendt sit Ansigt til os. Enhver iblant os, som ved sin Samvittighed overbevises, at han ved sine Afvigelser fra Gud har tillige været Aarsag til de Tugtelser, som vi hidindtil have erfaret, vende sig nu igien til ham, og bevise ham derved sin Taknemmelighed for vor Befrielse.