Almen fonetik, [EliFischerJørgensen1948-51] 038-1210

↩

EiJ i Almen fonetik 194b

Indhol dsfort egn el s en: ansats og afsats = tilgang og fragang? Br det ikke bedre betegnelser? Baade ansats og afsatsftbetyder sædv. noget helt andet paa dansk. assimilation: saa skal vel ogsaa dilation med.

lydudvikling = lydforandring (dette er en mere neutral ter- minus, den fefrste har evolutionistisk konnotation).

s. 1-2 L. Roudet: Elements de phonétiaue générale, Baris *10, synes jeg er saa fortrinlig at den fortjente at tages med bl. de haandbcfger der særlig anbefales. - Derimod kunde Graramonts Traité raaaske udgaa her og bedre anfd- res i afsnittet om assimilation etc. og/eller i slut- bibliografien. Som haandbog i fonetik i sædv. forstand er den jo eg. temmelig uanvendelig. Maaske vilde det være pråtkfcisk for hver bog deller enkelte af dem) at anfdre hvilken lydskrift den anvender (f.ex. at Nyrop anvender den internationale); det er en ganske nyttig orientering, da begyndere har svært ved at magte flere forskellige notationssystemer paa een gang.

fem

det betyder sædvanlig en bestemt slags Pattedyr (jf. pengekat og den kat man faar katstrygning med). Bedre raaaske: et udtryk (fonemforbindelsen kat). Men fonem har de jo ikke faaet forklaret endnu. Saa kunde der staa: lyd forbind el s en khat(h). - Biler der kunde vælges et ex. uden disse komplikationer, og som indholdsmæssigt er lige saa anskueligt (men det er slet ikke saa let at finde, særlig naar man ogsaa vil have klare komrattationer i.det feflgende ). Biler synes du ikke det gdr noget med erne? maaske kunde seks bruges - det er plerematisk definer- bart inden for lukket system ligesom pattedyret kat4 og kommutabelt med heks og saks. men jeg véd saa ikke om man skal skrive [sæks] eller hvadA se næste note. gaar det med disse ortografiske tegn? særlig [aa] er T 4 3 4-. 4 nn nranl 4 n vsan cs •Pom tTCiR -V

paa s. fem ved x støcles 3J i st.f. [e].

Q,ø

lidt betænkelig, og særli jeg lidt af at der ataar L- en mulighed var4 at man 1 det'indledende afsnit gør som du har gjort4 og saa til gengæld lod virkelig fo- netisk notation være uunderstregetu altsaa efter typen: ]aa] men [o], du maa forresten ogsaa tage stilling til iivordan du vil gøre forskel paa fin og grov lydskrift ’fonemskrift]$ jeg plejer at understrege den grove4 men man kan jo ogsaa som amerikanerne sætte skraastreger Omkring grov og [] omkring fin. i hvert fald er defc praktisk at man kan se umiddelbart af en notation om den er fin eller grovs i modsætn. t. jones* praxis.

den følgende lyd* sml. b. givende lyd. ordet alene virker uklartj i sig~selv.

der maa vel saa staa: de om- ikke betydningsadskillende

ef almen fonetik

d. det foreslaas at sige kombinatoriske eller bundne va- rianterA dels fordi bunden er en god modsætning til friA og dels af hensyn til glossematikkene brug af kombina- tion. e. maaske bedre at sige* det er bl. a. københavnere der gerne vil tale fint. udtalen med [al] er sikkert ogeaa dialektal. — a propost man skal være forsigtig med værdidomme der kan virke generende paa enkelte elevers side sex ved a7”siger du noget som er lidt farligt4 aa dit auditorium meget vel kan rumme folk der udtaler [o] og [a] og dog ikke bryder sig om at blive socialt rubrice- ret paa denne maade. og det virker farligere at skrive end at sige den slags ting mundtligt - i sidste tilfælde kan man tale eller tie efter konduite, i hvert fald tror jeg man staar sig ved mere neddæmpede udtryk. s. syv a. arahertallenei der kan vel siges* taltegnene, det gæl- der jo omtrent hvike som helst taltegn - ogsaa f.ex. romertalleneA selv om de er mere analytiske. s, otte a. bedre vel: stemmer ikke altid helt med mod.kin.udt. - de gør det dog i masser af tilfælde, b. den semitiske skrift er derfor en stavelseskrift og ikke en bogstavskrift• s. ni og ti: mine traverexempler er kost [kostA kost] og [ve^r] vejrA vær hverA værd. de er“'maasS~'5edre:~forklæTé“og ^o-- ^al^er”?ørs^TTaar blevet flertydige i den ministerielle ortografi^ og paa side ti savnes et dansk eyempel. s. ni a. og dialektal udtale. s. ti a. samme bemrkn. s. elleve a. da have han udtales [ha‘?]4 va£ f.ex. gave bodreA men def-ua^aler mange msnnesker [ga*w*]j bectst f.ex. male. samme linie: [i] er jo desværre ændret nu i den in- ternationale lydskrift til græsk iota. s. elleve* jeg tror det var nyttigt at knæsætte betegnelserne fin og grov lydskrift [eller fin lxdskrift og fonemskrift]A eaale os at de indføresA som tekniske terminiA med under- stregning, hertil kunde saa føjes indførelse af forskel- lig notationsmaadeA sml. ovfr. ad s. fire c. evt. kan de engelske termini [bnoad og narrow] tilføjes i parentes eller fodnote, tænk i dot hele over i hvilket omfang det er nyttigi at give fremmede betegnelser foruden de danske* det letter eleverne anvendelsen af trykte vær- ker men kan ogsaa virke typografisk og stofmæssigt tyngende. s. fjorten a. maaske nyttigt med en lille forklaring* elektroakusti- ske apparater hvor lydsvingningerne omsættes til elek- trlske svingningerA der kan gøres synlige - el. lgn.