[EliFischerJørgensen1948-51] 038-0530

Først og fremmest skal du have tak for dit ^ode brev Samt en forsikring om, at du ikke har sagt noget som helst over ilet; jeg havde bare den bestemte fornemmelse, at du saa paa det paa den maade, hvilket altsaa var min fejl, og en misfor- staaelse som du næppe har givet anledning til (men var det egentlig ikke ogsaa ret nærliggende at tro det, saa læn^e du ikke vidste noget om mit syn paa ^wirner? ). Forresten er j e°- højligt forbavset over, at du skulde have en tilbøjelighed til saa voldsomme udtalelser: det har du min sanuten holdt°orahygo-e- ligt skjult i de efterhaanuen mange aar jeg har kendt dig! °° Helt pudsigt er det, at jeg bestemt mener, at jeg selv in^en- lunde kan sige mig fri for en vis tilbøjeligned i den retning; men ogsaa jeg behersker den ganske vist over for visse menne-’ sker og i situationer, hvor jeg er ængstelig for densvvirknin- ger. Vi har altsaa maaske kreaset omkring hinanden paa en 'ur- banr maade. Men hvis trangen engang skulae komme over dig, saa hold dig ikke tilbage, men skyd. bare kanonen af; du vil maaske hur- tigt opuage, at det preller fuldstændig af paa mig - jeg reage- rer nemlig overhovedet ik-^e (i hvert fald ik^e alvorligt) paa folk der uonævner mig til en fornenet idiot eller til en modbydelig karl Ellek en infam slubbert. Det højeste du vilae risikere var at jeg grinede au dig. Saa nu er du auvaretj Auf die Mensur"- los!