"øg da Piererne me styrer Morfemerne, følger dærav, at PIørenerne aaa defineres efter de Morf emer, som de styrer*1 $ det burde hedde s da Morfemerne styrer Pleremerne ........ Fejlen ødelægger Logikken i Sætningen. Side 72.bruges det korvekt* *vi siger, at en saadan Sætning er styrende, da det ør den der styrer den saakaldte Forudsætning, og ikke omvendt"• Morf emer defineres Side lo ved at være xj^xaadK styrede, Sid© ved at kunne Indgaa i Styrelser, Piererner Side lo ved at være styrende, Side 34 IbrMIIS ved ikke at behøve at ind- gaa i Styrelser. Som ksempel angives -en i Solen, hvor det jo altsaa siges, at -en ikke kan existere alene, det forudsætter Sol, og det er det der definerer det soa Morfam. jeg kan se, er det ikke rigtigt ifølge Hjelmslev, thi ifølge Hj. er Morterner definerede ved at kunne indgaa i en bestemt Form for Styrelse, nemlig den saakaldte heterosyntagmatiske Direktion, garnende fra Syntagme til Syntagme, ikke inden for samme Syntagme. Jeg kan i te se andet end, at Eksemplerne med Solen paa denne Definition af Pierem. og Mortern er misvisende. Konsekvenserne er skæbnesvangre, for saa maa Suffixer falde ind under forternerne, hvad der tages Afstand fra Side 36. Jeg synes, at Holts Definition kan være lige saa god som Hjelm- slevs, man maa blot ikke kombinere de to. Side 43 defineres de nominal© Morterner ved at styres af Junktioner, de verbale ved^at^tyres af Nexus. Ifølge Hjelmslev, saa vidt jeg; kan se, er dejknyttet til Nexus, medens de nominale kke er det. De nominale synes alteaa ikke at være knyttet til Junktioner, som Holt siger. Det er vel saadan, at en Artikel iflen Sætning fean styres fra en anden Mætning, De Principper, der falder ind under KiapIriprineippet som helhed, er som bekendt Modsigelsesfrihed, udtømmende Be- skrivelse, og simplest mulige Løsning. Saavidt jeg kan se, findes ler en Selvmodsigelse om Ordets Afgrænsning Side 31-32. hide 31mj«aMni polemiseres der mod Brøndal, der vil lade for- skellige Betydninger være Kriterier. Ler overfor hævdes Kommuta- tionsprøven, der kræver Forskel baade i Udtryksplanet og i Indhol fisplanet, men Oide 32 siges s"for at konstatere et og samme Pierem er det ikke nødvendigt at finde samme udtryk overalt/ Dette, at varierede Udtryk ikke maa dække andet Indhold, det e mes jeg bliver en Bestemmelse af )rdafgrænsningen, der falier meget sammen med Brøndals, som udelukkende bygger paa Betydningen. Formuleringen kan jeg i hvert Fald ikke forstaa anderledes. Arveligheden er, saavidt jeg kan se, at lomnu- tationsorøven ikke uden videre løser de to Vanskeligheder med Hensyn til Ordafgrænsningen, Homonymer og Lynonymer.Her er der kun een udvej, nemlig at lade forskelligt Udtryk være afgørende, Itsaa er Homonymer samme Ord, Synonymer fpr- skellige Ord. I anden Omgang kan Homonymer kun adskilles ved forskellig Bøjning, og Synonymer .kun fprenes ved at vises at have samme Indhold. Imod sidste Hegel syndesder