BREV TIL: Eli Fischer-Jørgensen FRA: Niels Ege (1967-05-09)

↩

UNIVERSITY OF CALIFORNIA, RERKELEY

BERKELEY • DAVIS • IRVINE • LOS ANGELES • RIVERSIDE • SAN DIEGO • SAN FRANCISCO

SANTA BARBARA • SANTA CRUZ

BERKELEY, CALIFORNIA 94720

DEPARTMENT OF LINGUISTICS

9. maj 1967.

Kaere Eli,

Tak for dine to breve - det fra London og nu sidst indledningen til genoptrykket af Uldall’s "Outline". For nogen tid siden fik jeg et kort brev fra Betsy Uldall hvori hun forsigtigt minder mig om Shipley’s og min aftale om udgivelsen af de gramnatiske dele af Ul- dail’s efterladte papirer om Nisenan. Der er endnu lang vej igen fØr jeg har det klart til udgirelse; det er desvaerre vigtigere for mig at faa noget af mit eget ud.

Det var hhyre interessant at laese om Uldall’s liv og omflakken. Det er nu svaert at forstaa at Hj. ikke kunne eller ville skaffe ham noget fast i KØben- havn. er listen over hans udgivne ting jo ret lang.

Selvom det meste naturligvis er korte artikler,

Jeg har ikke haft tid at snakke med Whitfield og véd derfor ikke om han har nogen forslag til rettelser i din redegørelse for forskellene mellem Uldall’s og Hjelmslevs glossematik. En stor del af fortolkningerne haenger aabenfeart paa korrespondancen mellem Hj. og U., og jeg synes det er meget klart og veldokumenteret baade at og hvordai de var uenige. Jeg synes ogsaa sol og vind er fordelt ligeligt, baade hvad det saglige og det personlige angaar. Det slog mig isaer som rigtigt at Uldall, tvaers igennem al sin sindrige algebraiske notation, bestandig havde den praktiske analyse for øje, modsat Hjelmslev der ville beskrive en kendt sprogstruktur. Laeser jeg dine ord forkert, naar jeg tager "for Hj. the glossema- tie procedure was, above all, an instrumert of final control ofjck the analysis of a language, already known bv the investigator” (p. 17) som en imødekommelse af min paastand om at Hj. i virkeligheden havde en slags ’generative grammar’ i tankerne ? Paa p. 1$, begyndelsen af afsnittet "In selection..." skal vel "whereas in solidarity and combination...” rettes til "whereas in combination IØvrigt har jeg ingen forslag til aendringer. Jeg synes det er en glimrende indledning. Ad diskussionen pp. 22-24 forekommer det mig at den notation MIT-folkene bruger afklarer problemerne, fx ;

’’ (?).

• • •

* presence1

'absence*

a(b) + X (a)b + I

(a(b)) + X ((a)b) + X

selektion:

ia[b>) + i *

(a)(b) + X **

Kombination:

(ab) + X

ab + X

solidaritet:

t(a)bi 1 a 5 (tabb)n + x

❖ subsid.:

+ X.

(jUlb,)

+ X.

subsid.:

eller

( q )

’q' fakultativt ’q’ eller ’r’ en given kontext

hvor

{ q 1 i r j

Diskussionen omkring de glossematiske funktioner er ulden, hvadenten man bruger ’konstant’-’variabel' eller ’aekvivalens' tiå definitionsgrundlafe. I begge tilfaelde er der tale om en sammenligning af mulig- heder (hos Hj. tiistedevaerelse eller ikke-tilstedevaerelse af et funktiv, hos U. mellem relat og arrivat), og altsaa i grunden en implicit paradigmatik i definitionen af selv re- lationerne. I fyrste omgang ser det ud somom det bare er et sp^rgsmaal om definitionen af begrebet ’relation’ (der altsaa skulle forudsaette begrebet ’korrelation’, ligesom i det hele forlab forudsaetter system). Men begrebet ’korrelation’ har ingen mening uden ’relation’ - de to er altsaa solidariske. Hvad der gaelder definitionen af begreberne, gaelder ogsaa faktisk forekommende saakaldte relationer og korrelationer. Det er kun to sider af samme sag. Det er tydeligt for sence"-kombination’ i notationen ovenfor, men ogsaa notatio- nen for ’selektion’ er jo i virkeligheden blot en forkortelse for

t n

pre-

lab) + X labb) - X

henh.

’Presence’- ’absence’-forskellen har ikke det mindste med "relationen" mellem a og b at gøre. Det er blot et spØrgsmaal om hvorvidt vi paa foregaaende trin af "analy- sen" havde

( h

(q)X + Y qX + Y q .* a og/eller b. Den eneste naturlige fortsaettelse i en udtømmende be- skrivelse af "relationerne" mellem a og b (i en vag, itke- glossematisk forstand) er :

[altsaa ’selektion'] [altsaa 'solidaritet'],

eller

hvor

' absence'

’presence*

t b i + * hvad der naturligvis i glossematisk forstand repraesen- terer en korrelation. Det interessante er at her stand ser det;

u b i) ♦ 1

]) + x

1 + X

{

(b)

(a)

1 + X

(*(b)

eller

(b)

etc

etc.

• >

indeholder ikke noget nyt som ikke allerede er sagt i u g n + x. | ^ j + I er naturligvis Uldalls Naar Uldalls notation bliver saa kompliceret, er det ffordi den registrerer alle ikke-forekomsterne ogsaa. Skulle man maaske erstatte de glossematiske funktionar med følgende mulige "relationer" for et givet element X :

-ab +a5 +ab -55.

la£b)] + X

a(b) + X

kombination:

selektion:

i b) +I

solidaritet: ab + X

korrelation:

a + X

singularitet;

0 + X

nul-relation:

Jeg sender igen lidt materiale jeg har benyttet i min under- visning her. Linguistics 105 hedder "Descriptive Linguistics”. Igen i vinter benyttede jeg R.H.Robins, "General Linguistics, An Intro- ductory Survey", Indiana Univ. Press 1964, nien det vil jeg ikke , studenterne er ikke begejstrede for den, jeg ikke hel- Jeg forsagte at vise fordele og ulemper ved baade tradi-

mere: ler. tionel strukturel beskrivelse og generativ-transformationel beskrivelse. Et af produkterne af mine bestraebelser er for- klaringen af Immediate Constituent Hierarchies (frit efter Giea- son, "Linguistics and English Grammar"}. Jeg havde en 30 studenter tre gange 90 minutter ugentlig, plus 4 sektioner med hver en 7-$ af dem (hver sektion m/dte een gang ugentlig i 90 minutter). Foruden den afsluttende exaraen (som du vil finde vedlagt) skrev de hver eet term-paper over selvvalgt emne. Desuden fik de hjemmeopgaver. Een af dan gik ud paa følgende I

(a) this man’s hobby is collecting old books wife " " " "

(b)

Directions: Analyze these sentences on the basis of the third gener- ative grammar [i naevnte iC-fremstilling]. Add and revise rules if necessary.

En anden af opgaverne gav en hel raekke danske talord, de skulle forsage at pille fra hinanden og give regler

som for de morfofonemiske alternationer m.v. Vi kunne saa ogsaa more os med at give nogle regler for danske talords ’phrase structure’ I

zero , T (hund + and +h

Num —3>

( + ord)

(U + and +) Tn

hund

hund —} <tu+Jjd+Tn) + > —U (+ teen)

100

W + ty (1/2 +) X 1/2 + 5

—>

(

+ 2 + ty

times

—> iåi

Y _^> I 5, 6, 7, 8, 9 )

fulgt af diverse regler for lexikon og morfofonematik. Dette kvartal undervise# jeg i Linguidd.es 20, "Lan- guage and Linguistics". Dette er vores mest elementaere kursus. Her er igen tre gange,90 minutters forelaes- ning om ugen, men da der er 120 studenter er jeg glad for at have tre undervisningsassistenter til at tage sig af sektionerne; af disse er der 15, som hver m6- der een gang ugentlig. Der kraeves ingen specielle forudsaetninger for at deltage udover "sophomore standing", altsaa at de er andetaarsstuderende. Om de i^vrigt har astronomi, historie eller biologi som hovedfag, er ligegyldigt. I praxis har dog halvdelen antropologi, da vores kur- sus er obligatorisk for antropologistuderende. Alle studerende ved universitetet skal f^r eller siden - mest siden - tage hvad der svarer til 3 aars fremmedsprog, men "mine" har i reglen intet udover engelsk og nogle brokker af enten spansk eller fransk fra High School. Du kan forestille dig hvad det saa vil sige i l^bet af ca. 2 maaneder at skulle gennemgaa hovedtraekkene i baade synkronisk og diakronisk lingvi- stik l

Vedlagt har du mit Course 0utline. Vi bruger Hall's Introductory Lingui&ics som laerebog. Den er paa 47^ sider (80 kapitler) og en streng omgang at komme igen- nem for en komplet begynder. Jeg valgte Hall, fordi han vaesentligst bruger franske, spanske og italien- ske exempler. Det er naturligvis helt haabl^st at pr/ve at f^lge ham side for side. I stedet traekker jeg nogle hovedpunkter frem og forsager at analysere med exempler fra japansk (og naturligvis engelsk ogsaa). Ved at brige det samme sprog hele tiden haaber jeg trods alt at faa lidt samling paa sagerne. Som du kan se skal de ogsaa igennem "Syntactic Structures" paa en uges tid. Jo, det gaar staerkt her. Jeg vedlaegger ogsaa forskellige handouts som vi har benyttet. En af mine assistenter har lavet skema- et over artikulationer og fonetiske symboler og er ikke sluppet alt for heldigt fra det. Den fyrste hjemmeopgave bestod simpelthen i fobb- tisk transkription af nogle lmdt lumske engelske ord. Den anden, den danske fonemopgave (vedlagt) er modifi- ceret lidt under hensyn til saedvanlig symbolvalg her m.v. Jeg brugte exemplet med de japanske verber til at forklare forskellen mellem IA og IP-beskrivelse og sam- tidig mellem strukturel og generativ beskrivelse. Til sidst deres "midterm", hvortil de havde 80 mi-

nutter.

Imorgen skal vi igennem den IE sprogfamilie og hele det PIE lydsystem. Galskab? Ja, maaske - men jeg er ved at vaenne mig til tempoet.

I sommerkvartalet har jeg fri , men til efteraaret gaar det 10s igen - denne gang med Linguistics 125. Linguistic Analysis (ogsaa et undergraduate course). Her agter jeg at bruge Koutsoudas’ ’’Writing Trans- formational Grammars", som slet ikke er saa ringe end- da. Hvad vej lingvistikken gaar, selv her, fremgaar vist tydeligst af spørgsaaalene til kvali fikat ion sex- amen for Ph.D. fornylig : Hvad er forskellen mellem ’deep strudtnUre’ og ’surface structure’ ? Argumenter for og imod antagelsen af univer- seile fonetiske traek, og forholdet mellem taxo- nomisk og forklarende fonologi. HØrer selektionsreglerne i en grammatisk be- skrivelse til den semantiske eller den syntaktiske komponent ? Vores graduate-studenter er fantastisk dygtige, kan simpelthen det hele, hvadenten de skriver om kinesi- ske dialekter, rekonstruktion af verbalsuffixer i Pro- to-Pomo, de franske verber efter Syd Lamb's stratifi- kationsmodel, generative fonologiske regler for vokal- epentese i Achumawi (eller hvad pokker det nu var for et indianer sprog) Der er ingen tvivl om at flere af dan voxer os over hovedet endnu inden de har taget deres examen. Som jeg har naevnt før: hvad der isaer slaar mig er den kontante maade hvorpaa her drives lingvistik. Bevares, diskussionerne flyver højt oppe i de abstrak- teste sfaerer om komponenter, ordnede regler osv. osv., men det kommer altsammen til sidst paa papir, anvendt helt konkret og afsluttet paa et problem, uden noget vaeveri eller højttravende spekulationer. Naa, her maa jeg slutte for denne gang. Naeste gang skal jeg skrive lidt mere om mine egne ting (jsg mener: de ting jeg selv arbejder paa). Jeg følger med stor interesse indkaldelserne til møder i Lingvist- kredsen og hØrer naturligvis gerne andet nyt.

Bedste hilsner din hengivne

fy'