2709 Yale Station, New Haven, uonn
USA,
• *
30/9 1950.
Kære frk. Fischer-Jørgensen, Jeg er ked af, at jeg først nu finder en ledig stund til at skrive til Dem herfra. Jeg har fartet en del omkring siden jeg kom til landet, og først nu er det hele ved at falde til ro. Jeg tilbragte de første 14 dages tid hos min onkel i Penn- sylvania. Derfra tog jeg til New Haven, hvor man så at sige hav- de tvangsindlagt mig i et kursus med den noget besværlige titel American Studies at Yale University for Foreign Students. Ideen er at orientere de udenlandske studenter på bredere basis, før de tager videre ud i landet til deres respektive universiteter. Så snart jeg kom til USA begyndte jeg en drabelig kamp med myndighe- derne - i form af Institute of International Education og State Department - for at få dette arrangement ændret, så jeg i stedet kunne tage til Ann Arbor. Goetze gjorde sit bedste fra Michigan og søgte at overbevise IIE om, at jeg ville have meget mere ud af at deltage i møderne i Ann Arbor sommeren igennem, men IIE svare- de, at det nu engang ikke kunne laves om, bl.a. da der ikke var et tilsvarende orienteringskursus i Michigan. Og State Department slipper åbenbart nødigt udenlaådske studenter løs, før de har sik- ret sig, at de har fået et all-round billede af De forenede °tater. Jeg fik situtationen nærmere forklaret ved personlig henvendelse i IIE*s skandinaviske afdeling i New York, og jeg indså snart, at der ikke var noget at stille op.
Jeg har^nu ikke fortrudt, at jeg kom til New Haven allerede så tidligt på sommeren. For de fleste af de andre udenlandske stu- denter er udbyttet af sommerens kursus måske mere tvivlsomt, men for mig, der jo alligevel skulle tilbringe et år i New Haven, var det en stor fordel i god tid i forvejen at blive orienteret med forholdene på Yale, lære biblioteket at kende og at stifte nye og gavnlige bekendtskaber. Men også selve ASTUFS havde noget at give. Gennem 6 uger blev vi bombarderet med oplysninger om USA i form af 3 forelæsningsrækker om Amerikas politiske historie, det amerikan- ske samfund og litteratur og kunst i USA. På lange ture i busser kom vi omkring så langt som til Massachusetts, New York, Newr Jersey. Intet blev forsømt. Vi hørte Boston^Symphony Orchestra i Tanglewood, Mass., besøgte en balletskole dér, så UN, Voice of America, arbejdet i New Yorks slumkvarterer, West Point officerskole, Roosevelts hjem Hyde Park, Standard Oil's raffinaderier i Linden, N.J., overværede et demokratisk vælgermøde i Hartford, Conn., en baseball-kamp på Yankee Stadium i New York, besøgte en selvstyret drengeskole Junior Republic her i Conn., flere fabrikker (Winchesters riffelfabrik og Gilberts legetøjsfabrik (!)), en af aviserne, byplankommissionen og et saneret kvarter her i New Haven. interviewet af en lokal radiostation. To og to tilbragte vi en week- end i et amerikansk hjem (jeg blev anbragt hos en millionær i West- port, Conn.). Foruden alt dette var der foredrag af repræsentanter for arbejderorganisationen CIO og for arbejdsgiverne. Hertil kom- mer selskabelighed, film hver anden aften mm. Og endelig skulle vi allesammen skrive et 'term paper' om et emne med tilknytning^til USA. Da man helst så et socialt, politisk eller historisk spørgsmål be- handlet, valgte jeg at skrive om højere uddannelse af Negrene i Ame- rika. Som De kan se, havde vi nok at gøre i
Vi nød endog den ære at blive
2Fornuftigvis var ÅSYUFS ikke lagt an som nogen direkte propaganda for USA - man foretrak at lade kendsgerningerne tale for sig selv, og forsøgte ikke at skjule noget for os. Alligevel fik vi mere ud af personlige samtaler med vores counsellors - ældre stu- derende, der boede sammen med os og vejledede os. Idéen er god; og jeg tror kun der er et punkt, hvor kursus’et virker stik imod sin hensigt: man ønskede at få os til at tale sproget mere flydende og korrekt, vi havde endog særlige engelsktimer, men der blev ikke me- gen forbedring for nogen af os - netop fordi alle var udlændinge og alle talte tøvende og med akcent. I begyndelsen bliver man jo let træt af at tale et fremmed Sprogø hele tiden, så vi skandinaver slog tit overoi vores hjemlige tungemål. Mange talte tysk bedre end en- gelsk, så undertiden gik konversationen ved bordet på tysk i stedet til vores "værters” store fortrydelse - fortrydelsen blev ikke min- dre af, at de ikke forstod meget af, hvad der blev sagt. I alt var vi 3°, fra mange forskellige lande. Skandinavien var overrepræsentex'et med 4 danskere (de tre andre var russer), 3 nordmænd, 2 svenskere og 3 finner. Der var 4 schweizere, 2 englæn- dere, 2 italienere, og 1 fra hvert af følgende lande: Østrig, Ukra- ine (DP) , Filippinerne, Vietnam, Jugoslavien (DP), Frankrig, Tysk- land, Grækenland og Belgien. Skandinaverne - bortset fra finnerne - var langt bedst til spro- get, derefter kom studenter fra de tysktalende områder. Finnerne var - hvad der ikke kan undre - meget sløje til engelsk, dog ikke skrevet og læst. Det samme gjaldt filippineren og vietnameseren. Der var dog overalt nogen forbedring at spore efter de 6 uger. Vo- res 4 counsellors var alle Graduate Students, 2 af dem på vej til deres Ph.D., men alle var helt håbløse til fransk og tysk, selvom de to sprog er Standard Requirement for optagelse i Graduate School. Venlighed og hjælpsomhed mødte vi overalt, hvor vi kom frem, meget af - oftest dog i form af nysgerrighed og slet maskeret iver efter at vise Amerika frem som noget enestående og uovertruffent. Det var beklageligt, at ingen af vores counsellors kendte noget til europæiske forhold af egen erfaring og uhyre lidt gennem læsning. Resultatet var, at vi sikkert til en vis grad i deres øjne med vo- res ofte sønderlemmende kritik kom til at stå som udtryk for den xaexx værste europæiske chauvinisme - samtidig med at vores sammen- ligninger med hjemlige forhold, både når de faldt ud til fordel for USA og når de faldt ud til fordel for Europa, kom til at svæve frit i luften. Der blev ikke grundlag for en virkelig diskussion. På det praktiske som fx det politiske område var uvidenheden blandt de amerikanere vi kom i kontakt med så stor, at de simpleste fore- teelser og begreber blev fremstillet for os, som om vi var kommet fra månen. Sprogvanskelighederne gjorde det selvfølgelig ikke nem- mere for os at aflive det amerikanske mereværdskomplex. Også her stillede man sig naturligvis forstående, men forståelsen gav sig udtryk i den samme velvillighed man har overfor børn - og som i grun- den blot er et afløb for et bedrevidenkomplex. Her i Graduate School har jeg mødt et par undtagelser fra denne regel _ men også et par endnu værre exemplarer. Blandt studenter la- der jeg ingen lejlighed gå mig forbi, når repræsentanter.for denne trættende type er til stede, til åbenhjertigt at svare på det uund- gåelige, selvtilfredse spørgsmål, hvordan man synes om. Amerika, at det der mest har slået mig i dette land er amerikanerens uvidenhed. Det forfejler aldrig sin virkning, for amerikanerens ømme punkt er undervisning og uddannelse og han forsømmer ingen lejlighed til at fortælle, hvor megen vægt der lægges herpå i USA.
3Efter ASYUFS tog jeg en lille privat tur ned til Washington, D.G.. Jeg var tilbage her i New Haven igen d. 12. sept. og flyt- tede strax ind#i mit værelse på Graduate School. f»et er ikke stort og ikke slet så komfortabelt som værelserne på Nordisk Kollegium, men de materielle mangler opvejes tilfulde af den enestående lej- lighed til at lære amerikanske forhold at kende og til at studere ved et amerikansk universitet. Vi får voresamåltider her i byg- ningen, og de fleste forelæsninger gives også her. Sterling Memo- rial Library med 4 millioner bind er lige om hjørnet. Jeg har to roommates her, den ene er japaner.
Jeg traf professor Bdgerton, der er lederen af Linguistics- afdelingen, og professor Goetze. Begge var uhyre flinke og elsk- værdige. Senereohar jeg talt med Bloch, som mindedes sine dage i København for år tilbage. Bloch er selvfølgelig langt den in- teressanteste for den teoretiske side af sagen. Jeg tager Bdger- tons timer i Bhagavadgita og Goetzes i hittitisk - begge dele lagt op som solid, gammeldags indoeuropæisk undervisning af den^bedste skole. Begge er jo verdenskendte kapaciteter på deres områder, og det er således en temmelig enestående chance jeg her har fået. Goe- tzes engelsk er ikke særlig strålende, men dog forståeligt - og man skal efter sigende være forsigtig med at snakke tysk til ham. ^i begynder helt forfra med kileskrifttegnene hos ham, og det er jeg glad for. Det har altid irriteret mig, at jeg var nødt til at ga til hittitisk direkte gennem de latinske transskriptioner, netop fordi der er så mange fortolkningsvanskeligheder knyttet til skrif- ten. Et dyberegående studium af hittitisk kræver også noget kend- skab til sumerisk og akkadisk - men det bliver der vist desværre ikke tid til i denne omgang. Med bøger ligger det nu h så heldigt, at Friedrichs grammatik og textudvalg er tilgængeligt foruden Stur- tevants bøger. Da det sixkert vil interessere Dem at høre lidt om Blochs fo- relæsninger^ skal jeg fortælle nærmere derom. Bloch giver to ræk- ker i efterårssemestret, Introduction to^Linguistic Science og Pho- netics. Phonetics fortsætter gennem forårssemestret, mens Introduc- tion afløses af Linguistic Analysis. Det er nogenlunde de samme tilhørere til begge rækker, og vi er ca. 15 ialt, fra alle dele af kloden. De fleste er selvfølgelig amerikanere. I modsætning til sædvanlig amerikansk praxis giver Bloch ikke examinationer eller quiz'es i timerne, men forlanger til gengæld et Term Paper afleveret i slutningen af januar; dette er for hans In- troduetion, for hans kursus i Phonetics foreligger der endnu ikke noget nærmere. Sturtevants "Introduction". løvrigt har vi en liste med ugentlige assignments (gennemsnitlig 1?G sider om ugen), som følger hans fo- relæsninger efterhånden som de skrider frem. Term Paper'et skal dis- kutere 5 af de tretten ugentlige spørgsmål semestret igennem. D© ugentlige a assignments gives efter følgende bøger: Bloomfield, Brugmanns Grundriss, Gamillschegs Sprachgeographie, Jaberg-Juds Sprachatlas, Jespersens Language, og Manxind, nation and individual, Kuraths Word geography oi the eastern U.S., Meillets Methods compa- rative, Oertels Lectures, Pauls Prinzipien, Holger Pedersens Sprog- videnskaben i det 19* årh. (dog på engelsk!), Sapirs Language, otur- tevant,^Vilh. Thomsens Sprogvidenskabens historie til slutningen af d. 19. årh. (tysk oversættelse), og Vendryes's Le language. For Phonetics har vi fået udleveret hvad Bloch kalder A Partial Bibliography, omfattende 43 værker. Vi skal læse Jespersens Lehrbuch, Grammonts Traité og Pikes Phonetics (derimod ikke hans Phonemics!).
Standardværkerne for Introduction er Bloomfield,og
4I det følgende giver jeg en kort oversigt over hvad Bloch hid- til harsagt i sine timer (Introduction to -linguistic Science) ba- seret på mine noter. Hvad angår definitionen af sprogvidenskaben, slås det først fast, at BKXXi'MI 'skrift' ikke direkte er en del af videnskaben om sproget. Sproget er ikke af biologisk natur (som Schleicher men- te), men der består en vis forbindelse med biologien ("Linguistics is linked with biology"). Hn diskussion af udtrykkene filologi og lingvistik slår fast, at filologi er studiet af "ancient civilisa- tions" og derfor er en humanistisk videnskab. "Linguistic behavior is cultural behavior (culture: ’human be- havior which is not inherited and not conditioned by physical envi- ronment); accordingly, linguistics belongs to the science t of cul- ture, to anthropology, to social science1.’ Hele den følgende diskussion går nu ud på at fastslå sprogvi- denskabens placering mellem de øvrige videnskaber. Resultatet er opstillingen af følgende skema :
physical anthropology I psychology
sociology
I
ethnology
biology
archeology ——history
\
I
LINGUISTICS
- phonetics
philology
,
cybernetics
physics
semiotic
rhetoric
esthetics
mathematics
philosophy
"The study of the re- semiotic. The
Til skemaet hører følgende kommentarer : lation of sciences to their subjects is called most important part of semiotic is the science of symbols (’arbitra- ry substitutes'). The study of speech sounds as physical events does not belong to linguistics proper; the phoneticians do not need the linguists. Archeology is the study of material remains of ancient cultures. II Hhetoric is the art of literary composition, persuasion and oratory (public speaking), and has relation to a sub- division of linguistics, stylistics. J&Lysxfesisgy Psycholog study of the soul by those who disbelieve in its existence' X
y, 'the Chester- ton) or the science of thinking and reasoning, has still more to learn from linguistics than v.v. nications engineering and all sorts ±a of control mechanisms (elec- tronic computing machines, e.g.); especially employed by Martin Joos, Univ. of Wisconsin".
Cybernetics deals with commu-
Diskussion af mekanistisk* ctr. mentalistisk syn på sprogviden- skaben : "Mentalism: the interpretation of linguistic concepts must be made from the mental processes of the speaker/hearer; there is a non-physical (supra-physical) idea behind the language. Mentalism removes the possibility of any investigation into linguistic events, because 'only a statement that can be disproved is a scientific state- ment'. Anti-mentalism (mechanism) works on basis of the denial of mind - when studying language. Bloomfield is regarded as the chief representative of the mechanistic school; but according to Bloom- field, it does not matter what psychological point of view a linguist
5has - as long as he Keeps it out of linguistics, exactly as religious conviction does not matter in linguistic problems CO.” "What Kind of science is linguistics?" Bloch stiller spørgs- målet, men ser sig ude af stand til at give en nærmere dxsfcrc defi- nition af sprogvidenskaben. Hvad angår formålet med studiet af spro- get, giver Bloch i en længere digression en udredning for den fran- ske matematiker Galois's teori (Galois's felt), som århundreder sene- re skulle få betydning for kernefysikken og dermed udviklingen af atomvåbnene (!). Kort sagt: man véd^aldrig, hvilke praktiske re- sultater videnskabelige studier Kan få ud i fremtiden! (Henvis- ning til Bloomfields artikel i Studies in Philology, XXVII, "Future aspects of linguistic study"). Hidtil var Bloch gået som katten udenom den varme grød med hen- syn til en nærmere placering af sprogvidenskaben indenfor de øvrige videnskaber, men han indrømmer til sidst, at han personlig ("this is a confession") er af den opfattelse, at sprogvidénskaben er en an- tropologisk videnskab. Siden har vi haft en udredning af problemerne omkring afgræns- ningen af sprogsamfund. Bloch følger her i et og alt Bloomfield.
I sine forelæsninger over Phonetics gjorde Bloch det med samme klart, at han ikke^ville komme meget ind pa elementær fonetik, men temmelig hurtigt gå over til Phonemics. "Phonetics is the study of the sounds of speech; it partakes of physiology and of acoustics (as a branch of physics). Puppose of phonetics, see: Jones, The Aims of Phonetics (1938); the chief aim of this course is noil included in Jones's list, viz., the use of phonetics in descriptive linguistics. Descriptive linguistics is the logically prior part of linguistics, although historically secondary. The aim of descriptive linguistics is to describe the structure of a language; a dictionary is therefore not descriptive linguisticsi. Historical linguistics is older than descr. ling., because the first scholars managed with approximate descriptions. Phonetics is needed for comparative and historical linguistics, but here we are only concerned wdth phonetics in descriptive ling. Phonetics lies outside linguistics, is an ancillary science, a hand- maiden to linguistics. Phonetics studies speech sounds as unique physical events. Phonemics is part of linguistics; it is the study of the structure of pronunciation, of the sound as signal- ing units in the structure of a language. One of the tasks of phonemics is to establish the phonemes of a language, the units of pronunciation. Do phonemes exist? Does linguistic structure exist? Some linguists hold that a language has no structure before scientific investigation, that linguistics is just a game to impose a structure upon a language. But language structure does exist objectively. As speaking is 'a kind of habi- tual act' , we define the structure of the language of a given single speaker as the totality of specific modi- fications in the structure and func- tions of his central nervous system produced in the process of learning the language. This is not what the linguist describes; He describes interrelationship of utterances, accordingly, we do not get a photograph of the linguistic structure, but a map of ±g it (iso- morphic description of the nervous system).
6It is important to distinguish between as analysis of structure and structure itself. Structure i s language, analysis is a com- plex of techniques employed by the linguists to explain the structure.
'When the speaker of a language learns his language, he learns two things ; 1) habitual adjustment of pronunciation, X 2) he learns to 'mean', he learns the function of symbols. The structure accor- dingly can be divided into 1) pronunciation + 'something else', and 2) semios&s, which is the act of meaning or the conveyance or pro- cess of meaning. Under pronunciation: the child has to learn the sounds, the units of pronunciation and fcfixs to pronounce them, but furthermore the arrangements of sounds. E.g., /blimiks/ is theoretically pos- sible in English, /mlbiksi/ is not. The same thing takes place in 'semiosis' (sic!): the child must ix learn not only the meanings, his the morphemes of the language, but also the arrangements of morphemes. As for the problem of terminolo- gy, see Whitehead, Introduction to mathematics (1911)'' "The items which have to oe learned when learning a language can be divided in two ways :
STRUCTURE UNITS
0
phonesis
lexicon
R
I
T
Linguistic structure
D
E
I
0
0
E
M
P
prosody
grammar
Y
STRUCTURE PATTERN
Orthoepy : structure of pronunciation. Idiom : structure of meaning, structure of semiosis. Phonesis : (that part of structure which x consists of) the units of pronunciation. Prosody : pattern of arrangement Lexicon : units of meaning (semantic units,). Grammar : pattern of arrangement of the units of meaning. All languages must have these 4 kinds of items. You will have to learn both orthoepy and semiosis and to learn the units befoce the pattern of arrangements. These 4 kinds of items are necessary and suf- ficient for any language. Historically, phonesis has been far more studied than the others, next comes lexicon. The greatest hindrance for analysis has been ec- lecticism, the study of the 4 different parts of structure from dif- ferent points of view. It is possiole to analyze all four by means of one system of principles. Lexicon has been studies in the US for the last 9-6 years.
oPajSnlffiilMSn.
7Linguistic analysis proceeds accordingly :
morphophonemics.
phonemics
morphemics
Linguistic analysis
rhematics
tactics
This course deals primarily with phonemics, sck secondarily with Morphophonemics is the analysis of the relations between
rhematics.
phonesis and lexicon.
Phonemics is the analysis of that part of linguistic structure which consists of the units of pronunciation'.'
Derpå følger en diskussion af spørgsmålet, hvorfor fonetikken ikke er tilstrækkelig for en sproglig beskrivelse. "No tv/o utter- ances of two persons or of the same person are ever idéntical. No two waves in the same utterance are even ever completely superimpos- able. The same person does not even say the same thing o n c e (!). In phonetics every utterance and every part of an utterance becomes an absolutely unique event, analysis from raw sound'.'
* * *
It seems impossible to make an
Ja, dettex er blot uddrag af mine notater,og det siger i og for sig ikke så meget, men der er dog noget af interesse - og det lover i hvertofald godt for fremtiden. Man fristes jo undertiden til at ryste på hovedet»KMxgXHgximKiiaai men foreløbig vil jeg afvente be- givenhedernes udvikling. Hvis det har interesse, skal jeg holde Dem underrettet om det videre forløb.
Deres hengivne
Jeg løb på professor Hammerich på gaden forleden. Han var desværre allerede på vej hjem. Jeg havde håbet det kunne blive til noget med hans forelæsninger her pa Yale.
P.S.