oeu _ 62 ti t Glo tom & ti sk © c; pø r ?■: ©t laer • he&umé af 2 ^per ^.stimer unåde& aen lm/1«
1« Indooldslekeis og udtryksløses har ofte trænser, der litre falder s&mæeu« bødens indholdsleacer&er i bekendt© ep »©g er høved- og rismtning, er Udtryks iexexaer i... s. ctorrelser der er karak te* riserede vrd ©tigønde, rasp* faldende Melodi» f ._us. A&n den stigende modulation eufatte el Iræpositlonsled » .den faldende hesten u.i an enkelt retning, saaiedee at der t .l et indholds* ._. liere Udtrykslememer• (lewlgt åen bemærke# , at hvis der kun er fale om to størrelser # bliver bpargsas&ief om Grans© ikue relevant $ men hvis der er -j.-.lu om > .„tørrelser ,øp- etaer opargsmaalet om den midterste hører til den te el ler til den sidste* * Principielt kan aelaterne© drammer ikke fast* lagdes i denupsagaIdend© Operation« hvor . ©Intern© erkende« »men lirst under nedis tribut ionen)* II. uolidaritctsdefinerede Lexemervtænkes i vise© sprogbrug (hvis £«• eahvar String indledes m@d en Bisætning soa ”hvis leg. skal sig« min rmiag ill. ler malysen kan behandle ot givet Udsnit af hubstaasen, aaa dettes funktionelle Beleven# godtgør«© ved en Bomnuteti o ns- prove, i* o* toge© intet hensyn til causer« eæ; ved en Hamm - tatiooeprøve viser sig at vær© udon Indflydelse paa Indholdet (sproglig relevante 1 suser er f.hke. Kunstpauser, i det grata- mafciske Udtryk *. or;..-©streger ) . klot der ran havde© en Indnclds* ferskel moller, to otørralser, © al de ansea for keamutable (hvis der kan drages andre fors<el21ge konsekvenser al dem i en given ,u,a..æontoBhg}* I&user af for©.-.©Hig Udstrækning kan ten - kos, i. us. aaaledes , at der er 1 orakel paa dun Pause, • der finde® mellem Ordene .uands og Jr> .i forbindelsen "denne Mands Bragt’ (til .corsvel fra danne mandsdragt)* og den Pause* der ei nignal for en paragraf (og avis Udeladelse vild© mediere ©t Ueavisnia til forrige rare grif fik forkert adresse) • IV. Modul&tionsbbtydai&gea kan tankes at Wire eltene karak * teristik, sen 0©hover ikke at være det. Principielt henføres saa meget ©oa muligt til koimot&torara© (mtemning} »og lier anbringea aaaane en hel af det, sien-hidtil har kaldt kodus (Int ury «: »tionar ; konverterede modi t )• irers ellen mellem af* sluttet og det JU.*.© afsluttede i rndulationsbetydningea km ikke kaldta kapekt« forskellen mellem den engels e tune I éMi (First-per©anal ) og tun© II (c©oond*persoaal, Blandford) kan ikke uden videre jnv&føres. aed 1eraonkategørlen.
P
O « o
I
nr:-„
2Program lor kpørgetiaen Lurd&g de. 2B/5.1S#-?* •-.l.ij?*
I* Ask like snaver ■■- .adulation opfattes eoe?. Indikator ef te? der. operationelle befinitionl li. det isuligt at opfatte Interpunktionstegnene som tig - ri IXI« J at gijpMil vare kosnutabelt?
Indikators
en juel der iadgaar i det ene olier i begge af to junk- ti ver* Eaeioo.ee at disse is ar indbyrdes c,ab©iltf*tIon, pas Betingelse af at danne Dal fradrages* og ©om under givne Betingelser gentø&des i samtlige i unktiver af en given tirad.
V
t
Kennotutøri
ftl
d& ;
' Indikator a a ander givne Betingelser genfin- des i samtlige rianer.
Indikator son under givne »etis*- gelrer genfinde© i seatlig* x låner.
formal Jt escternt iaxem.
Invarianter uden ind- bjrrdee .;. ungt ion«
nom^tivs * unntiv der under givne Betingelser er solidarikk ned koæplexæ nkkeder af en given Grad . Bornert ivsignaier s i Bcrb.indei sex-asd ne gi s*. roring;, af Kcnnkk- tiver lader der sig registrere wigealer fer disse solidaritet til etabler onde relationer* Jktme . niler.
IV. au.- der lalos en Cellekonacaeion. nollem biftcngkøaiponentex*ne» kvi© dér mun findes kombination?
~ 7 J
&r Verbaltemaet keotusteiiacelle ? C er d-*. ai. analyserede Benot at lenscelle V er en Indikator uciu£ut*tio»8C©lle t } Vi. Baal dan intensive altid defineres son dominerende over for aj-nfrutisnor, o&saa kvor dut galder Adjektiver som god Og Slat'7 VII. „>6.ir det esn Gang fer alle er konstateret st ethvert Jhuaa- dlgne ar an kategori» kvad- pra&tiek Bytte kar vi di af II tæve to 3!erainii Vlli« Uvorfor e-,al ire;-: tionen foregs* inden for den maximal® Aexi * ,Lv. ; Ijc.-iOHniniffiai ? ..... ~>«oi© s Bari
V.
bU
■mbérIp**
3i'i'cgrsm fer første glossematiske spørgetime efter faaske h^7
' «*>m**» e &
e a
^ * be ,. esuméf ra det afholdte Møde den 12/3 • øg Program for det aflyst© Møde 22/3* 2.Kan sprog ikke defineres nøjagtigere ved Hjalp af system, Led og Lal end ved Hjælp af Hieraki#* og Afsnit? siler skal sprog i Definitionen forsta&s som Sprog/fekst ? 5.Har ieksten Substitution til (teksten + Spreget ? (G6G Lide 86). 4.Hunde >. um defineres som en Klasse der tillige er Derivat* 5*Af Dff Indikator og Konnotator ses, at bubstitution anvendes saavel indenfor Denetat ionssprog som indenfor Konnotations- sprog. Der tales om at de konnotatorbestente Kæder har Dub- stitution til hinanden, naar K nnotatorerne er fradraget, men interne og extern© Betragtninger bør vel holdes ude fra hinanden V I saa fald maa man sige, at Iferd og Hest har intern substitution allerede inden Koanot at orerne er fradraget* bom praktisk Kegel maa"vol opstilles, at en extern komiaut at ionsprøv© og en intern Kouaautationsprøve ikke kan foretages samtidig* man kan ikke kommatere iferd med Ko eller' hest ; den interne . „o amutationsprøve foregaar kun indenfor extern© Invariantkategorier s G Ill determine »»rer G ri . iwrteHPbubstitution lig med Konver-såe&f extern Commutation, lig med Oversættelse* 6*Metaforer er vel typiske konnotatorb©stemte ? 7*ar on Klasse af I ke-btørrelsar (funktioner) en størrelse? fe.Kan en Morfeæk&tegori hævdes i et Sprog, hvor den kun* repræ - sauteres af konverterede. I
-