Hovedfortet Christiansborg, den 30. Marts 1839.
Kjære, gode Svoger Behrens!
Det var mit Ønske denne Gang at skrive Here Breve, men Tiden og Helbredet tildels tillader det ikke. Her er sket en hel Forandring i de sidste 10 á 12 Dage. Vores Gouvernør, Capitajnløjtnant Mørch, er afgaaet ved Døden efter faa Dages Sygdom den 19. dennes. Den 1. Assistent, Kammerraad Dall *) , som det tilkom at være constitueret Gouvernør, ønskede ikke at overtage Commandoen af Gouvernementet, hvorfor 2. Assistent, Gjede, er bleven Gouvernør og min ringe Person Bogholder, hvorunder er indbefattet Secretariatet, Skifteforvalter, Auctionsdirectør og Notarius publicus, samt 2. Medlem af Raadet *) . Saalænge jeg er konstitueret i dette Embede, nyder jeg i aarlig Gage 1120 Rbd. Sølv foruden Sportlerne. Jeg haaber som Skifteforvalter og Auctionsdirectør i Mørch’s s. 258Bo at tjene 300 Rbd. Der er meget Arbejde med Boets Behandling, da alting findes i saa rasende Uorden efter ham.
— — — Den, der nu er konstitueret Gouvernør, ved jeg med Vished med denne Lejlighed søger at blive virkelig Gouvernør, og da han er skikket til denne Post, tror jeg ogsaa, han bliver det. Bliver det Tilfældet, ønskede jeg naturligvis, som nu snart har været her i 2½ Aar, at avancere op og blive virkelig Assistent.
— — — Jeg lægger Dig min hele Fremtid og Lykke stærkt paa Hjertet. Jeg ved, Du siger, at saamange gjentagne Erindringer behøves slet ikke; men jeg beder Dig dog at tale med Alle, der kunne bidrage Noget til det; maaske Balthazar Christensen *) ; jeg har denne Gang skrevet ham et langt Brev til, men det handler kun om Gouvernør Mørchs Bo, som han efter mig skal behandle som Exekutor Testamenti; men jeg har ikke talt et Ord om det Embede, jeg ønskede, fordi jeg intet Bekjendtskab har til ham. — — — Naa, saa overgiver jeg min Skjæbne i Guds Haand. Bed mine Forældre, de saa snart muligt underretter Kammerherren **) i Viborg om min Forfremmelse;s. 259maaske, naar jeg selv havde skrevet ham til, han havde indgivet Ansøgning for mig om Embedet; men jeg undser mig at overhænge ham nu, da han engang har skaffet mig ud, og jeg selv maa sørge for min Fremtids Lykke.
Din
Wulff.