Wulff, Wulff Joseph BREV TIL: Wulff, Joseph Carl; Wulff, Caroline FRA: Wulff, Wulff Joseph (1836-08-30)

FØR AFREJSEN TIL GUINEA
Kjøbenhavn, den 30. August 1836.

Kjære Forældre!

Jeg vil nu i Dag ej undlade at melde Dem, hvad der hidtil er passeret. Den Dag, jeg tog fra Dem, kom jeg til Aarhus om Aftenen Kl. 9½, tog ind hos Gjæstgiver Schmidt, en Mand, der to Gange havde været paa Kysten og fortalte mig meget om, hvorledes Livet er der. Jeg gjorde herefter mange Visitter og opholdt mig den øvrige Tid hos mine Fættre, *) der modtoge mig særdeles venlig. Om Onsdagen, Aftenen Kl. 11, gik vi fra Aarhus, 20 Passagerer, med en dejlig Vind, der førte os over til Kjøbenhavn paa 19 Timer. Jeg var slet ikke søsyg...

s. 18I Lørdags meldte jeg mig i Collegiet og blev overordentlig venlig modtaget, jeg bliver der hver Dag underrettet om Alt, hvad jeg ønsker, og jeg forsikrer Dem for, kjære Forældre, at Ingen af dem, der skal gjøre denne Rejse, har Collegiet gjort saa Meget for, som for mig. Jeg hævede i Gaar 272 Rbd., som jeg i det andet og tredie Aar skal afdrage efter at være kommen til Kysten, men denne Sum er langtifra tilstrækkelig til min Ekvipering, og den bliver kun maadelig.

Uniformen har alene kostet, den er aldeles som Søofficerers, og Alt, saavel Epauletter som Knapperne, ere ægte, nemlig:

1 Hat 20 R. Klædet 30 R. Kaarden med Feldtegn 21 R. er 71 R.

1 Vest 5 R. Syløn for Uniformen 20 R. Epauletterne 65 R. er 85. *)

. . . Til at lade mig male bliver der altsaa slet ingen Penge. Jeg tog over i Stadt-Lauenborg, men flytter i Dag op i Naboløs Nr. 17, 3. Sal, da her er for dyrt at ligge, og Fartøiet først kommer til at gaa den 8. eller 10. Septbr., men saa afgaar det ogsaa bestemt. Jette **) var i Gaar paa Skibet og saa Lejligheden, der er overordentlig elegant, og Møblerne bestaar af Mahogni. Der skal omtrent 70 Passagerer med, og deriblandt 30 Fruentimmer.

I Gaar var jeg hos Kongen og takkede ham for s. 19den Naade, hvormed han har udnævnt mig til dette Embede, han kunde strax erindre sig, jeg var den Wulff, som Kammerherren for to Aar siden saa udmærket havde anbefalet. Han ønskede mig at leve vel, en lykkelig Rejse, og bad mig to Gange at fore mig godt op og ikke gøre dem, der havde saa godt anbefalet mig hos ham, nogen Skam, hvilket jeg lovede ham, bukkede og bortfjernede mig. Der var flere Hundrede, der ikke kom ind til ham, men jeg sagde til de Vedkommende, at jeg skulde afgaa til Kysten om nogle faa Dage, og strax kom jeg ind.

Der skal foruden mig til Kysten en Assistent endnu, en Doctor og to Præster, med hvilke jeg endnu ikke har stiftet noget Bekendtskab. Alt, hvad jeg derimod har ønsket at faa at vide, har jeg faaet af en Assistent Chenon *) fra Kysten, der har været der i 8 Aar, er afgaaet med Pension, ser rask og stærk ud og søger nu Ansættelse her i Landet.

I Collegiet fik jeg at vide, der havde været 12, der søgte om de Assistentposter, hvoriblandt latinske Jurister; 2 danske Jurister have imidlertid denne Gang sejret, og jeg er den første af de 2, der ere blevne udnævnte. Agent Heilbuths Søn er ogsaa paa samme Dag bleven udnævnt til kongelig Fuld s. 20mægtig i Vestindien, han har nok ved Hjælp af Faderens Penge gjort Lykken *) . . .

Alle her i Byen sige, jeg har gjort en stor Lykke, og at der er ikke saa slemt at leve, naar man selv ikke vil bidrage til Livets Tilsættelse, men der er rigtignok til Kysten 1600 Mile, som Captajnen, en herlig venlig Mand, fortalte mig i Gaar ....

Kjære Forældre, General-Toldkàmmeret har tilladt, at De gjerne maa sende enkelte tynde Breve til dette, saa skal de blive besørgede til mig, naturligvis maa det kun være enkelte Breve, men De kan derfor gjerne sende flere Breve ad Gangen, men alle Breve maa sendes til Behrens **) ved Lejlighed, som saa afleverer dem i Collegiet. Førend jeg rejser herfra, skal De endnu erholde et Brev, men det bliver ikke førend i Dag otte Dage. Jeg haaber, De drager Omsorg for, at jeg faar det omtalte Brev med til Gouverneur Mørch ***) paa Kysten...

s. 21Behrens yder mig stor Hjælp, han kører om med mig i Droscher og besørger mange Ting paa en Gang, dog vil det knibe at blive færdig til den bestemte Tid, og Gud ved, om man erindrer at faa enhver Ting med sig, som man derovre skal bruge ....

Lev nu vel, kjære gode Forældre og hils Alle i Viborg, saafremt De finder Lejlighed dertil.

Endnu en Gang lev ret vel og hils Alle mange hundrede tusinde Gange fra Afrikaneren

W. J. Wulff.