Christiansborg, 23. Januarii 1837.
Mine kjære, dyrebare Forældre!
Aldeles intet er forefaldet her, siden jeg sluttede mit Brev. Dog, det er sandt, vores kjære Gouvernør har i 8 Dage været meget syg og haardt angreben; dog Gud være lovet, han er nu idag paa Benene igjen, men er meget svag, ser elendig ud, og han gjorde bestemt bedre i at gaa til Europa, for i det mindste paa 2 à 3 Aar at gjenvinde sit Helbred, som han aldrig kan opnaa her. Vi alle skrante af og til, og idelig maa vi holde os til den amerikanske Olie, engelsk Salt og Tamarintvand for at faa Maven i Orden. Jeg maa rigtignok ogsaa gjøre det samme, men ikke desmindre tiltager jeg daglig i Fedme, og det uagtet jeg tvinger mig og kun engang holder et ordentligt suffisant Maaltid, holder en bedre Diæt og gaar mig regelmæssig hver Dag en Tour paa ½ Mil og ofte paa ¾ Mil. Varmen er meget trykkende og vil vistnok endnu blive værre i næste Maaned. I den hele Tid, jeg har været her, er endnu ikke en eneste Draabe Regn falden. Vandmanglen er stor, Negerne maa lade dem nøje med meget slet Vand, hvisaarsag ogsaa en stor Mængde lide af de guinesiske Orme. Af Krigen med de ulydige Negre bliver der paa Grund af Gouvernørens Sygdom vel Intet; ej heller bliver der Noget af Inspectionsrejsen til Nedenforterne, fordi Regntiden vel snart vil indfinde sig,s. 107og det længere hen er meget usundt og farligt for Europæerne at gjøre denne Rejse.
Jeg har saa godt som slet Intet at bestille, og hele Dagen tilbringer jeg paa Sophaen med Læsning. Nu faar jeg mig nogle Dyr som en Slange, en Abekat, en Papegøje og en lille Antilop, samt et Raadyr, som jeg vil more mig med af og til at lære Kunster. Om Aftenen øver jeg mig i at lære Negersproget. Ingen af de Blanke her paa Fortet gider lært dette Sprog. Jeg derimod finder, at det tit er til stor Nytte for en Embedsmand her, at han selv kan Sproget, og ingen Tolk behøver. Min Husholderske taler med mig hver Aften en Timestid, men det er et svært Sprog at udtale. og man døjer meget med saadan et Fruentimmer for at faa hende til at tale med sig.
Endnu er her slet ingen Lejlighed til London, hvormed vi kunne faa Breve til Danmark, og jeg frygter for, kjære Forældre, at De ikke førend i Maj eller Juni Maaned vil have modtaget dette Brev. Det er en meget lang Tid at vente efter Brev, men Skylden ligger ikke i Forsømmelse fra min Side, men Grunden er Mangel paa Lejlighed. 6 Skibe laa her i forrige Uge paa Rheden fra Brasilien, Portugal, Nordamerika og London; men alle vare nylig komne til Kysten, og ingen af dem tager til Europa i det første Aar. Den Lejlighed, hvormed Postkassen skal sendes, gaar vistnok ikke herfra Kysten førend i Marts Maaned; det er en Captajn s. 108Friborting, forende Skibet „Mikklin“, og er bestemt til London. Han kom for 8 Dage siden fra London, ligger ved Fortet Cap Coost og ventes hertil Fortet om nogle Dage.
Da Guinea var dansk.
8
For idag ikke mere.
Deres lydige Søn.