Hovedfortet Christiansborg paa Kysten
af Guinea, den 16. August 1841.
Kj ære, gode Svoger Behrens!
Endskjøndt Tiden i Dag er mig yderst knap, thi jeg forsikrer Dig paa, at Forretningerne næsten s. 273blive mig uoverkommelige, saa vil jeg dog i Hul og Hast tilmelde Dig, at i Løverdags besøgte Mig en meget flau Hollænder, Capitajn Baack fra Amsterdam, førende Skonnerten „S te George de l’Elmine“, og tilmeldte mig, at han havde haft om Bord til mig fra Hr. Israel *) 3 Kasser, hvilke han havde forlist ved sit Skibs Stranding her paa Kysten ved et Sted navnligen Apelonien, omtrent 50 danske Mil herfra. Du kan nok vide, at jeg ifølge denne Efterretning blev bister og tænkte ved mig selv, at han var en stor Æsel og Svinhund. En saadan Stranding som den, han der har gjort, vil man kun høre gjort af en Hollænder her paa Kysten. Tænk Dig engang saa mange hundrede Skibe her komme til Kysten fra mange forskjellige Steder i Europa og andre Verdensdele, og af alle disse Skibe vil det blive uhørt, at nogen strander her ved Kysterne. Nej, jeg er uheldig med, hvad man sender mig herud. Engang mistede jeg 2 Dunker med Tobak og Porcellain; nu atter et Tab af Ting, som maaske havde været mig meget nyttige og kjærkomne. Det er det andet Skib, der er forulykket for det Hollandske Hus, **) der handler herude, og de Skibe, som ankomme lykkelig hertil, gjøre heller ikke synderlig Indhøstninger s. 274af Guld, fordi Folkene blive syge og ligge 3 à 4 Maaneder paa samme Sted.
18*
— — — Forøvrigt kan jeg tilmelde den hele Familie, at jeg Gud være lovet er saa temmelig vel, men mine Forretninger tynge mig svært. Atter har jeg faaet et betydeligt Stervbo under Behandling efter en Kjøbmand Hans Holm *) , som giver mig betydelige Indtægter, men uhyre meget at bestille. Der er i disse Dage passeret mange tusinde Dalere igjennem mine Hænder, og den Akkuratesse, som jeg nu i 5 Aar har vist i Penge-Affairer, har her forskaffet mig en saadan Tillid, at jeg forsikrer Dig paa, at jeg hos Englændere er vis paa en Credit af 20,000 Dalere.
Jeg haaber, vil Gud, at rykke ind i mit Palai til 1ste Januar 1842; dog tillader min Tid mig ej at drive nogen Handel i det Større, før enten Etablissementerne nedlægges eller reduceres, eller jeg efter 6 Aars Tjeneste ansøger om min Afsked. Paa mit Hus’ Tag, som er fladt, kan nu 4 Kareter kjøre og vende, og en Udsigt har jeg, som Mange vil misunde mig. Jeg kjøber nu en Del Mahogny Møbler, og Alt skal blive paa det ordentligste og eleganteste hos mig. I dette Øjeblik har jeg faaet en Tilvæxt i mine Slaver, idet en ung Negerinde har født en Dreng, som i Tiden kan blive en rask og stærk Arbejder for mig. Jeg gav for Moderen s. 275nylig 54 Daler; nu altsaa er hun maaske en halv Gang mere værd.
Nu afbryder jeg pludselig og beder Dig at hilse hele Familien.
Jeg er Din hengivne Svoger
W. J. Wulff.