Wulff, Wulff Joseph BREV TIL: Behrens, Jacob Wulff FRA: Wulff, Wulff Joseph (1841-07-08)

Hovedfortet Christiansborg, den 8. Juli 1841.

Kjære, gode Svoger Behrens!

Der træffer sig just atter i Dag en god Lejlighed til Hamborg med en Brig fra Flensborg, Capitajn Mohrbutter, som har været herude for at drive Handel, men jeg tror desværre med megen Uheld; thi i lidet over et halvt Aar, han har været herude, har han mistet 8 Mand. af sin Besætning og har flere syge om Bord; ja det er i denne Tid voveligt at komme til Guinea, fordi det er Regntiden og netop den aller usundeste Tid for Europæerne. Jeg kan imidlertid melde Dig og min hele kjære Familie til behagelig Efterretning, at jeg, Gud være lovet, er rask og vel, og den usunde Tid generer mig for Tiden ikke i mindste Maade. Vil Gud, som jeg, haaber jeg med Triumph at gaa det næste Aars Regntid imøde, men saa for det første betakke mig, indtil jeg har gjort en Tour til mit kjære Fædreland.

— — — For 14 Dage siden havde jeg den Fornøjelse at modtage en særdeles venlig og behagelig Skrivelse fra Hr. Etatsraad og Professor Fenger i Kjøbenhavn, hvori han takker mig for Tilsendelsen af nogle af Landets naturhistoriske Sjeldenheder og beder mig at opgive mine Udgifter, for at han kan godtgjøre mig samme. En saa venlig Skrivelse har jeg endnu aldrig modtaget s. 272af nogen. Med denne Lejlighed har jeg nu atter tilsendt ham en sjelden Samling.

Da Guinea var dansk.

18

— — — Siden jeg har begyndt disse Indsamlinger, har jeg ødet mange Penge, ja jeg lyver ikke, naar jeg anslaar det Hele til 100 Spec. Mine Udgifter vil jeg aldrig faa erstattede. Jeg har skrevet til Etatsraad Fenger, at jeg ikke kan, som ogsaa er en Sandhed, opgive mine Udgifter, men er det tilsendte ham til Fornøjelse og nyttigt ved hans Forelæsninger, haaber jeg, som jeg har anmodet ham om, at han paa en anden Maade vii bidrage til mit Vel her paa Kysten.

Nu, hvad tænker de hjemme paa med Kysten? Bliver den solgt, nedlagt, eller sker der en Reduktion? Har Du slet ikke hørt noget? Gouvernør Dall har givet Ansøgning om at rejse hjem herfra næste Foraar; jeg gad nok vide, hvad de have i Sinde, enten at sende en ny Gouvernør ud strax for at afløse ham eller vente, indtil Skib kommer til at gaa ud hertil næste Efteraar.

Din Dig meget hengivne Svoger
W. J. Wulff.