Indhold
- 1915/1916: Lovforslag
- XXXVI
- Forslag til Lov om Rettens Pleje.
- Første Bog.
- Første Afsnit.
- Kapitel 1.
- Kapitel 2.
- Kapitel 3.
- Kapitel 4.
- Kapitel 5.
- Andet Afsnit.
- Nævningers Kaldelse.
- Kapitel 6.
- Kapitel 7.
- Kapitel 8.
- Kapitel 9.
- Tredie Afsnit.
- Anklagemyndigheden.
- Kapitel 10.
- Fjerde Afsnit.
- Politimyndigheden.
- Kapitel 11.
- Femte Afsnit.
- Sagførere.
- Kapitel 12.
- Kapitel 13.
- Kapitel 14.
- Kapitel 15.
- Fælles Bestemmelser for borgerlige Sager og Straffesager.
- Kapitel 16.
- Kapitel 17.
- Kapitel 18.
- Kapitel 19.
- Kapitel 20.
- Første Afsnit.
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 21.
- Kapitel 22.
- Kapitel 23.
- Kapitel 24.
- Kapitel 25.
- Kapitel 26.
- Kapitel 27.
- Kapitel 28.
- Kapitel 29.
- Kapitel 30.
- Kapitel 31.
- Andet Afsnit.
- Rettergangsmaaden.
- Kapitel 32.
- Kapitel 33.
- Kapitel 34.
- Kapitel 35.
- Kapitel 36.
- Kapitel 37.
- Kapitel 38.
- Kapitel 39.
- Kapitel 40.
- Kapitel 41.
- Kapitel 42.
- Kapitel 48.
- Kapitel 44.
- Tredie Afsnit.
- Eksekution og Tvangsauktion,
- Kapitel 45.
- Kapitel 46.
- Kapitel 47.
- Kapitel 48.
- Kapitel 49.
- Kapitel 50.
- Kapitel 51.
- Kapitel 52.
- Kapitel 53.
- Fjerde Afsnit.
- Udpantning samt Indsættelses- og Udsættelsesforretninger.
- Kapitel 51.
- Kapitel 55.
- Femte Afsnit.
- De foreløbige Retsmidler.
- Kapitel 66.
- Kapitel 57.
- Sjette Afsnit.
- Skifte af Dødsbo og Fællesbo m. v., Tvangsakkord udenfor Konkurs samt Konkurs.
- Kapitel 58.
- Kapitel 59.
- Kapitel 60.
- Første Afsnit.
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 61.
- Kapitel 62.
- Kapitel 63.
- Kapitel 64.
- Kapitel 65.
- Kapitel 66.
- Andet Afsnit.
- Midler til Sagens Oplysning m. m.
- Kapitel 67.
- Kapitel 68.
- Kapitel 69.
- Kapitel 70.
- Kapitel 71.
- Kapitel 72.
- Kapitel 73.
- Tredie Afsnit.
- Undersøgelse, førend Tiltale er rejst, i Sager, som forfølges af Overanklageren eller Politiet.
- Kapitel 74.
- Kapitel 75.
- Fjerde Afsnit.
- Tiltale og Domsforhandling ved Landsret.
- Kapitel 76.
-
Kapitel 77.
- § 845.
- § 846.
- § 847.
- § 848.
- § 849.
- § 850.
- § 851.
- § 852.
- § 853.
- § 854.
- § 855.
- § 856.
- § 857.
- § 858.
- § 859.
- § 860.
- § 861
- § 862.
- § 863.
- § 864.
- § 865.
- § 866.
- § 867.
- § 868.
- § 869.
- § 870.
- § 871.
- § 872.
- § 873.
- § 874.
- § 875.
- § 876.
- § 877.
- § 878.
- § 879.
- § 880.
- § 881.
- § 882.
- § 883.
- § 884.
- § 885.
- § 886.
- § 887.
- § 888.
- § 889.
- § 890.
- § 891.
- § 892.
- § 893.
- § 894.
- § 895.
- § 896.
- § 897.
- § 898.
- § 899.
- § 900.
- § 901.
- § 902.
- § 903.
- § 904.
- § 905.
- § 906.
- § 907.
- § 908.
- § 909.
- § 910.
- § 911.
- Kapitel 78.
- Kapitel 79.
- Femte Afsnit.
- Tiltale og Domsforhandling ved Underret samt ved Sø- og Handelsretten.
- Kapitel 80.
- Kapitel 81.
- Sjette Afsnit.
- Retsmidler mod trufne Afgørelser.
- Kapitel 82.
- Kapitel 83.
- Kapitel 84.
- Kapitel 85.
- Kapitel 86.
- Syvende Afsnit.
- Regler om Paatale af særlige Myndigheder og om Anke af visse private Straffesager samt om Forfølgning af borgerlige Krav under Straffesager.
- Kapitel 87.
- Kapitel 88.
- Kapitel 89.
- Niende Afsnit.
- Sagsomkostninger og Rettergangsbøder i Straffesager.
- Kapitel 91.
- Kapitel 92.
- Tiende Afsnit.
- Kapitel 93.
- Kapitel 94.
- Kapitel 95.
Alle forekomster
Kapitel 21.
Retternes Virkekreds.
§ 224.
Enhver borgerlig Retstrætte behandles i første Instans ved Landsret, med- mindre den er henlagt til Underret eller den ved Overenskomst mellem Parterne ind- bringes for Underret, for saa vidt dette lovligt kan ske. Om Virkekredsen for Sø- og Handelsretten i København gælder denne Lovs § 9.
§ 225.
Til Underretterne henlægges:
1) Søgsmaal angaaende private Formuerettigheder, naar Genstanden for samme i Penge eller Penges Værd ikke overstiger 300 Kr.
2) ;Sager angaaende Skatter, Afgifter og andre lignende Ydelser af offentligretlig Beskaffenhed til Stat, Kommune, Embeder og andre offentlige Indretninger, naar Genstanden for samme ikke overstiger 300 Kr.
3) Sager angaaende Servitutter og partielle Brugsrettigheder.
4) Sager om Veksler og visse andre Gældsbreve (§ 446, jfr. § 443).
5) Ægteskabssager (§ 448).
6) Sager angaaende Mortifikation af Gældsbreve, ved hvilke der er givet Pant i fast Ejendom (§ 468), samt Mortifikation af Servitutter, Brugsrettigheder og Grundbyrder (§ 477).
7) Sager angaaende Erhvervelse af Ejendomsdom.
8) Sager, hvorved Faderskabet til Børn udenfor Ægteskab søges oplyst, for at Underholdsbidrag kan paalægges Faderen.
9) Sager, anlagte i Medfør af Forordningen af 28. Marts 1845 § 17 til Hæftelses- breves Udslettelse.
10) Sager angaaende strafbare Handlinger, der ved Lovgivningen er henviste til privat Forfølgning, jfr. § 725, for saa vidt der ikke paastaas højere Erstatning end 300 Kr.
F. t. L. om Rettens Pleje.§ 226.
Sagens Værdi bestemmes efter Paastanden i Stævningen. Bestaar Søgsmaalet af flere Poster eller Fordringer, sammenlægges disse. Ved Krav paa noget mod Er- læggelse af en Modpræstation medregnes denne ikke. Dersom Paastanden omfatter Renter af Fordringen, tages kun Hensyn til Fordringen selv.
Der tages intet Hensyn til Sagsomkostninger eller til senere Nedsættelse af Paastanden.
§ 227.
Drejer Sagen sig om Rettigheden til periodiske Ydelser eller Indtægter, bliver dens Værdi at bestemme efter følgende Regler:
1) Er aarlige Ydelser eller Indtægter erhvervede, betingede eller tilsagte for be- standig eller for flere end de ved Sagens Anlæg (§ 279) levende Personers Livs- tid eller for et bestemt Tidsrum, der ikke er kortere end 25 Aar efter det nævnte Tidspunkt, bliver Værdien af Rettigheden at sætte lig med det 25-dobbelte af et Aars Beløb.
2) Er aarlige Ydelser eller Indtægter erhvervede, betingede eller tilsagte for en enkelts eller flere ved Sagens Anlæg levende Personers Livstid eller i øvrigt for ubestemt Tid, sættes Rettighedens Værdi lig med det 5-dobbelte af et Aars Beløb.
3) Kan Ydelser eller Indtægter ikkun oppebæres et bestemt Antal Gange, sættes Rettighedens Værdi lig med en enkelt Ydelses Beløb taget dette Antal Gange, dog ingen Sinde over 25.
Er Beløbet af aarlige Ydelser eller Indtægter ikke lige stort de forskellige Aar, tages Værdien i det sidst forløbne Aar som Enhed.
§ 228.
Lyder Paastanden ikke paa en bestemt Pengesum, ansættes Værdien af den Genstand ved Rettens Skøn, jfr. dog § 227.
§ 229.
I de i de tvende foregaaende Paragraffer omhandlede Tilfælde er Rettens Af- gørelse, for saa vidt den gaar ud paa at erklære sig kompetent til at paakende Sa- gen, ikke Genstand for Anke eller Kære; nægter Retten at antage Sagen, er dens Af- gørelse Genstand for Kære til højere Ret, men ikke for Anke.
§ 230.
Er Sagens Værdi afgørende for Kompetencespørgsmaalet, maa den Part, som paastaar den højere Værdi, føre Bevis derfor.
I øvrigt paahviler det Sagsøgeren at oplyse, at Sagen hører under Underret.
§ 231.
Imod Søgsmaal, der i Henhold til § 225 er anlagte ved Underret, kan Mod- fordringer gøres gældende, naar i øvrigt de almindelige Betingelser for disses Frem- sættelse er til Stede (§ 280). Selvstændig Dom for Modfordringen eller den over- skydende Del af samme kan dog, hvis Modparten modsætter sig det, kun gives, for saa vidt Dommen ikke herved kommer til at lyde paa noget højere Beløb end 300 Kr. (§ 225, jfr. §§ 226, 227 og 228), eller saafremt Modfordringen kunde forfølges ved Underret, dersom den gjordes gældende under en selvstændig Sag.
Imod Søgsmaal, der svæver for Landsret, kan Modfordringer fremføres uden Hensyn til, at de, i og for sig betragtede, vilde henhøre under Underret.
Forelagte Lovforslag m. m. 173
§ 232.
Naar Sagen ifølge den oprindelige Paastand rettelig er begyndt ved Underret, forbliver den ved denne, uagtet Paastanden senere udvides eller forhøjes, naar dog Sagens Værdi ikke derved imod Modpartens Protest i betydelig Grad forøges- ud over den i § 225 bestemte Grænse af 300 Kr.
En Udvidelse af Paastanden kan dog ikke uden Modpartens Samtykke foregaa saaledes, at Fordringer af forskellige af de i § 225 nævnte Klasser inddrages under Sagen.
§ 233.
Henhører en Sag under Landsret, ophører denne ikke at være kompetent, fordi enkelte Fordringer, Spørgsmaal eller Dele udskilles til særskilt Behandling eller Paakendelse i Henhold til § 286, § 294 eller § 295, selv om disse eller Resten af Sagen, for sig betragtet, vilde høre under Underret.
§ 234.
Parterne kan retsgyldig vedtage at lade en Sag behandle ved Underret, selv om den ifølge de almindelige Regler ikke henhører under denne, dog med Und- tagelse af de i Kapitel 43 og 44 nævnte Sager (jfr. endvidere §§ 657 og 669).