Kapitel 53.

Kapitel 53.

Retsmidlerne imod de til Dommes tvungne Fuldbyrdelse henhørende Fogedforretninger m. m.

§ 593.

Klager over Fogedforretninger, som vedrører selve den Fordring eller Ret, om hvis Fuldbyrdelse der er Spørgsmaal, gøres gældende ved Anke til den Landsret, under hvilken Fogeden staar. Har den, der vil rejse saadan Anke, tillige Klager af den denne Paragrafs 2det Stykke angivne Beskaffenhed, bliver disse at inddrage under Anken.

Klager, der alene angaar de processuelle Betingelser for Fogedforretningen eller den ved samme brugte Fremgangsmaade, gøres gældende ved Kære til den Landsret, under hvilken Fogeden staar.

§ 594.

Under Ankesagen eller Kæremaalet er den for Fogeden stedfundne Procedure ikke bindende, og der er endog intet til Hinder for, at nye Paastande fremsættes. Dog kan Parterne ikke tilbagekalde de af dem for Fogeden afgivne, Fogedbogen eller Auk- tionsbogen tilførte, Erklæringer med Hensyn til Sagens Sammenhæng.

I øvrigt gælder de om Anke og Kære fra Underret til Landsret givne Regler med de Lempelser, der følger af Forholdets Natur.

§ 595.

Anke fra Landsret til Højesteret i de her omhandlede Tilfælde finder kun Sted, naar den Fordring, i Anledning af hvilken Eksekution er sket, har været Genstand for Landsrettens Afgørelse i første Instans eller dog ifølge sin Beskaffenhed i Tilfælde af Retstvist vilde henhøre under samme. Dog kan, om end Fordringen ikke er af den anførte Beskaffenhed, Justitsministeren tillade, at Sagen undtagelsesvis indbringes for Højesteret. Andragende herom maa fremsættes inden den i § 397 nævnte Frist.

Om Anken til Højesteret gælder de almindelige Regler i Kapitel 36.

Landsrettens Afgørelse i Anledning af Kære er ikke Genstand for yderligere Kære til Højesteret, medmindre Justitsministeren undtagelsesvis meddeler Tilladelse hertil.