Kapitel 86.

Kapitel 86.

Genoptagelse.

§ 975.

Naar en Forfølgning, som ved Undersøgelsesret har været indledet mod en bestemt Sigtet, standses (§ 825), eller naar, efter at Tiltale er rejst, Forfølgningen frafaldes, uden at Dom bliver afsagt, kan, udenfor det i § 826 omhandlede Tilfælde, ny Forfølgning ved Undersøgelsesret eller ny Tiltale kun rejses, naar nye Beviser af Vægt senere kommer for Dagen, eller de i nedenstaaende § 976 angivne Betingelser er til Stede. Derimod er den Omstændighed, at Undersøgelsesretten i Henhold til §817 har nægtet at tage en Begæring om Forundersøgelse til Følge eller i Henhold til § 825 har standset en begyndt Forundersøgelse, ikke til Hinder for, at Tiltale rejses ved den dømmende Ret.

§ 976.

Genoptagelse af en Sag, som er paadømt ved Højesteret eller ved Landsret under Medvirkning af Nævninger eller ifølge Anke, og hvorunder Tiltalte er frifundet, kan finde Sted efter Rigsanklagerens Begæring:

1. naar det ifølge en Tilstaaelse, Tiltalte senere har afgivet, eller andre Beviser, der senere er kommet for Dagen, maa antages, at han har begaaet For- brydelsen ;

2. naar falske Forklaringer eller Erklæringer er afgivne under Sagen af Vidner eller Syns- eller Skønsmænd, eller falske eller forfalskede Dokumenter er benyttede under samme, eller noget strafbart Forhold, sigtende til at paavirke eller bestemme Sagens Udfald, er udvist enten af Tiltalte eller af nogen, der i Medfør af sit Embede eller offentligt Hverv har medvirket ved Sagens Behandling, og der efter Omstændig- hederne er god Grund til at antage, at saadant har bevirket eller medvirket til, at Tiltalte har undgaaet Domfældelse.

Under tilsvarende Betingelser kan Genoptagelse finde Sted, hvor Tiltalte paa- staas at have gjort sig skyldig i en væsentlig større Forbrydelse end den, hvorfor han er domfældt.

§ 977.

Paa Begæring af en Domfældt kan Genoptagelse af en ved Højesteret eller ved en Landsret under Medvirkning af Nævninger eller ifølge Anke paadømt Sag finde Sted:

1. naar nye Oplysninger tilvejebringes, og det skønnes antageligt, at disse, om de havde foreligget under Sagen, kunde have bevirket Frifindelse eller Anvendelse af en væsentlig mildere Strafbestemmelse;

2. naar noget saadant Forhold oplyses som ommeldt i § 976 Nr. 2, og det skønnes antageligt, at saadant kan have bevirket eller medvirket til Domfældelsen.

Bestemmelserne i § 941, 2det og 3die Punktum, finder her tilsvarende An- vendelse.

Kommer Omstændigheder, som antages at give Tiltalte eller andre paa hans Vegne Føje til at andrage paa Sagens Genoptagelse, til Rettens eller Anklagemyndig- hedens Kundskab, bør de derom underrette vedkommende.

§ 978.

Genoptagelse kan ikke finde Sted, saa længe Anke i Medfør af Lovens al- mindelige Regler staar aaben, eller saa længe en rejst Ankesag henstaar uafgjort.

At Straffen er udstaaet, er ikke til Hinder for Genoptagelse.

§ 979.

Begæring om Genoptagelse fremsættes for Højesteret, naar denne Ret ifølge Faaanke har afsagt Dommen, og Sagen har været paadømt uden Medvirkning af Næv- ninger for Landsretten. I andre Tilfælde fremsættes Begæring for den Landsret, der har paadømt Sagen, selv om Sagen ifølge Anke har været paakendt i Højesteret.

Begæringen indgives skriftlig og maa angive de Omstændigheder, hvorpaa den støttes, og de Beviser, som formenes at skulle give Sagen et andet Udfald. Er Til- talte fængslet, kan hans Begæring fremsættes overensstemmende med § 844 til Under- søgelsesrettens Retsbog eller Fængselsbestyrerens Bog. Er Begæringen støttet paa nogen saadan Grund som nævnt i § 976 Nr. 2, jfr. § 977 Nr. 2, maa den saa vidt muligt være ledsaget af Udskrift af en over den paagældende afsagt Straffedom. Ud- skrift af den tidligere Dom bør medfølge.

§ 980.

Findes i Begæringen ingen Grund opgivet, som efter Loven kan bevirke Gen- optagelse, eller findes de paaberaabte Omstændigheder eller Bevisligheder aabenbart betydningsløse, kan Retten straks ved Kendelse afvise Begæringen.

Finder Retten ikke Anledning til saadan Afvisning, giver den, for saa vidt der ikke allerede med Begæringen er forelagt den en Erklæring fra Modparten, som efter Omstændighederne skønnes fyldestgørende, denne Lejlighed til at udtale sig skriftlig eller mundtlig.

§ 981.

Finder Retten, at yderligere Oplysninger bør tilvejebringes, inden Afgørelse træffes om, hvorvidt Genoptagelse bør finde Sted, giver den, for saa vidt den ikke selv vil foranstalte disse tilvejebragte, de i saa Henseende fornødne Paalæg. Skal Vidner eller Tiltalte afhøres, sker Afhørelsen ved vedkommende Undersøgelsesret over- ensstemmende med Reglerne om retslig Forundersøgelse i Kapitel 75, medmindre Retten anser det nødvendigt til Sagens fuldstændige Oplysning selv at modtage de paa- gældende Forklaringer; Retten kan bestemme, at retslig Forundersøgelse skal finde Sted.

Hvor Begæringen om Genoptagelse er støttet paa, at et saadant strafbart For- hold er begaaet, som nævnt i § 976 Nr. 2, jfr. § 977 Nr. 2, men en Straffesag, som derom er rejst, endnu ikke er afsluttet, bliver, om fornødent, Afgørelsen at udsætte, indtil saadan Straffesag er endt.

Beslutninger vedrørende Forberedelsen af Forhandlingen af en Begæring om Genoptagelse kan i lignende Omfang som bestemt for Ankesagers Vedkommende træffes af Landsrettens eller Højesterets Formand.

F. t. L. om Rettens Pleje.

§ 982.

Retten afgør ved Kendelse, om Begæringen skal tages til Følge eller for- kastes ; tages den til Følge, gaar Kendelsen ud paa. at ny Domsforhandling skal finde Sted. Dog kan Retten efter Omstændighederne, naar den finder en Begæring om Grenoptagelse til Fordel for Domfældte begrundet, og Overanklageren indvilliger deri, straks uden ny Domsforhandling afsige Frifindelsesdom eller Dom. hvorved en mildere Straffebestemmelse bringes i Anvendelse. Er Domfældte død. skal Retten altid uden ny Domsforhandling enten forkaste Begæringen om Genoptagelse eller afsige Dom, hvorved den ældre Dom ophæves.

§ 983.

Den nye Domsforhandling foregaar ved den Landsret, som tidligere har dømt i Sagen. Den forberedes og fremmes overensstemmende med de almindelige om Doms- forhandling for Landsret givne Regler; om Nævninger skal medvirke, bestemmes efter Reglerne i § 688. Ingen Dommer eller Nævning, som har gjort Tjeneste under

den tidligere Sag, maa medvirke ved den nye Domsforhandling.

§ 984.

Hvor Genoptagelse er tilstaaet alene efter Begæring af Domfældte eller nogen af de i § 941, 2det og 3die Punktum, nævnte Personer, maa den nye Dom ikke i noget Punkt afvige fra den tidligere Dom til Skade for ham. I andre Tilfælde maa saadan Afvigelse ikke ske for de Punkters Vedkommende, som ikke berøres af Genoptagelses- grunden.

§ 985.

Mod en Kendelse af en Landsret, hvorved Genoptagelse er tilstaaet eller nægtet af en Sag. der kun ifølge Anke har været paadømt ved Landsretten, kan Kæremaal ikke rejses, medmindre Justitsministeren undtagelsesvis meddeler Tilladelse hertil (§ 968. 3die Stykke).

§ 986.

Begæring om Genoptagelse medfører ikke Udsættelse eller Standsning af Dommens Fuldbyrdelse, medmindre Retten bestemmer det modsatte; det samme gælder om Beslutning om Genoptagelse, der træffes i Henhold til § 976. Er Genoptagelse besluttet i Henhold til § 977, bliver Fuldbyrdelsen altid at udsætte eller standse, hvis Domfældte begærer det.

§ 987.

Er en udebleven Tiltalt blevet domfældt ved Landsretten i en Nævningesag uden overensstemmende med § 847 Nr. 3 at have samtykket i, at Sagen er blevet fremmet i hans Fraværelse, eller ved Underret, henholdsvis Sø- og Handelsretten, uden at Anke overensstemmende med Reglerne i Kapitel 83 staar ham aaben, kan han begære Sagen genoptaget til ny Forhandling, naar han godtgør, at han har haft lov- ligt Forfald og ved ham utilregnelige Omstændigheder har været forhindret fra i Tide at anmelde dette, eller at Stævningen ikke betimelig er kommet til hans Kundskab. Begæringen maa fremsættes inden saadan Frist som bestemt i § 948, jfr. § 949. Reglerne i §§ 979—982 og 985 finder herved tilsvarende Anvendelse.

Udebliver Domfældte under den nye Domsforhandling, hæver Retten ved Ken- delse Sagen, og den afsagte Dom bliver staaende ved Magt.

Under tilsvarende Betingelser, som i denne Paragrafs første Stykke angivet, kan Tiltalte begære Genoptagelse af en af ham rejst Ankesag, som er afvist paa Grund af hans Udeblivelse.

Forelagte Lovforslag m. m. 195

§ 988.

Har en Domfældt udstaaet Straf, der bortfalder, enten som Følge af Anke eller af Genoptagelse, har han Krav paa Erstatning. De i § 792 for Sager angaaende Erstatning for Varetægtsfængsel givne Regler kommer i øvrigt til Anvendelse ogsaa paa disse Sager.

Naar en Straffesag genoptages i Medfør af §§ 976 eller 977, og Forfølgningen leder til Domfældelse af Sigtede, bliver det, hvis denne har oppebaaret Erstatning i Anledning af en tidligere i samme Sag stedfunden Anholdelse eller Fængsling, i Dommen at bestemme, at Erstatningen skal tilbagetales til Statskassen.