§ 1024.

De Spørgsmaal. som opstaar ved Sammenlægning eller Deling af hidtilværende Underretskredse med Hensyn til Bidrag til Arresthuses Opførelse eller Vedligeholdelse og andre for en Retskreds fælles Anliggender, afgøres af Justitsministeren i Forening med Indenrigsministeren efter Forhandling med vedkommende kommunale Myndigheder.

§ 1025.

Naar flere hidtilværende Underretskredse sammenlægges til een Retskreds, gaar deres Skøde- og Pantebøger over til denne. Deles en hidtilværende Underrets- kreds, bliver de fornødne Afskrifter af Skøde- og Pantebøgerne at udfærdige og Beta- lingen herfor at udrede af Statskassen.

§ 1026.

De Spørgsmaal, som opstaar ved Sammenlægning eller Deling af hidtilværende Politikredse med Hensyn til de for en Politikreds fælles Anliggender, afgøres af Ju- stitsministeren i Forening med Indenrigsministeren efter Forhandling med vedkom- mende kommunale Myndigheder.

§ 1027.

De ved denne Lovs Ikrafttræden ansatte Justitiarier i Landsover- samt Hof- og Stadsretten i København, i Landsoverretten i Viborg og i Københavns Kriminal- og Politiret er pligtige at modtage Beskikkelse som Formænd henholdsvis i Østre Landsret, i Vestre Landsret og i Københavns Byret.

De andre ved denne Lovs Ikrafttræden ansatte Dommere i Landsover- samt Hof- og Stadsretten og i Københavns Kriminal- og Politiret er pligtige at modtage Be-

skikkelse som Dommere i Østre Landsret eller i Københavns Byret eller som Næst- formand i Sø- og Handelsretten i København, og saadanne Dommere i Landsoverret- ten i Viborg er pligtige at modtage Beskikkelse som Dommere i Vestre Landsret. De nuværende Underretsdommere er pligtige at modtage Beskikkelse ved de nye Un- derretter.

De andre Embeds- og Bestillingsmænd ved de nuværende kollegiale Retter er pligtige at modtage Beskikkelse i tilsvarende eller i Lønningsloven som tilsvarende betegnede Stillinger i de nye kollegiale Retter, henholdsvis i København og i Viborg.

Ved Anvendelse af foranstaaende Regler skal dog ingen lide nogen For- mindskelse i hidtil hafte Embedsindtægter, hvorhos den Embedstid, der med Hensyn til Beregning af Alderstillæg har været lagt til Grund for Udregningen af Embeds- lønningen i den Stilling, vedkommende tidligere har beklædt, ogsaa kommer ham til gode i den nye Stilling, i hvilken han saaledes er pligtig at modtage Beskikkelse.

For saa vidt der i nærværende Lov stilles strengere Fordringer i Henseende til juridisk Eksamen for Dommere og andre Retsembedsmænd end efter de hidtil gæl- dende Regler, forbliver det dog ved disse med Hensyn til de Mænd, der alt er be- skikkede som saadanne.

Bestemmelserne i Lov Nr. 53 om Rettens Pleje af 26. Marts 1909 § 1001, 6te Stykke, om Forhøjelse af de forskellige Embeds- og Bestillingsmænd tillagte Lønnin- ger forbliver i Kraft, indtil denne Lovs Retsorganisation med tilhørende Lønningsregler er traadt i Virksomhed.

§ 1028.

De nuværende Underretsdommere er pligtige at modtage Beskikkelse som Politimestre, dog uden Formindskelse i deres Embedsindtægter og saaledes, at den Embedstid, der med Hensyn til Beregning af Alderstillæg har været lagt til Grund for Udregningen af Embedslønningen i den Stilling, de hidtil har beklædt, ogsaa kommer dem til gode i de nye Stillinger, i hvilke de saaledes er pligtige at modtage Beskikkelse.

§ 1029.

Personer, der ved Lovens Ikrafttræden har eller tidligere har haft Au- torisation til som Fuldmægtig for en Retsembedsmand at udføre visse af de denne paahvilende Forretninger, kan autoriseres som Dommerfuldmægtige (§ 17, 4de Stykke) eller Fuldmægtige hos Politimestre (§ 115) samt, indtil der er forløbet 10 Aar fra Lovens Ikrafttræden, midlertidig beskikkes til at beklæde et Underdommerembede (§ 44) eller et Politimesterembede (§ 109), uanset, at de kun har Karakteren „Ej ubekvem" eller „2den Karakter" ved den juridiske Fællesprøve eller den tidligere eller nuværende juridiske Eksamen for ustuderede.

§ 1030.

Indtil Udløbet af et Aar efter denne Lovs Ikrafttræden bliver, for saa vidt den paagældende i øvrigt opfylder de Betingelser for at stedes til Sagførervirksomhed, som denne Lov foreskriver, paa Begæring Beskikkelse som Sagfører ved Underret at meddele den, der har gjort 3 Aars Tjeneste som Fuldmægtig paa et Amtskontor.

§ 1031.

De, som ved denne Lovs Ikrafttræden har Beskikkelse som Underretssagførere, har Ret til at møde for den Landsret som første Instans, under hvilken de ifølge § 126 hører, samt tillige for Sø- og Handelsretten i alle Sager. Det samme gælder de Amts- eller Retsbetjentfuldmægtige, som ved Lovens Ikrafttræden opfylder Betingelserne for at blive Sagførere ved Underret, naar de tager Beskikkelse som saadanne.

De, som ved denne Lovs Stadfæstelse har Beskikkelse som Underretssagførere, og som inden den 1. Januar 1914 for Justitsministeren har anmeldt at have Bopæl i København eller Københavns Amt. har Ret til — foruden for alle Underretter udenfor København — at give Møde for Kriminal- og Politiretten og Sø- og Handels- retten i alle Sager og for den kongelige Landsover- samt Hof- og Stadsret i alle 1ste Instans Sager. Denne Bestemmelse træder i Kraft 8 Dage efter Indrykkelsen i Lov- tidenden af en af Justitsministeren udstedt Bekendtgørelse derom.

§ 1032.

Udtrykkene ..Højesteretssagfører" og „Sagfører ved Underret" i §§ 43, 121. 126, 127, 130, 140 og 1023 skal forstaas som omfattende de i Henhold til den hidtil- værende Lovgivning beskikkede Sagførere af de tilsvarende Klasser. De i Henhold til den hidtilværende Lovgivning beskikkede Overretsprokuratorer og Overretssagførere skal i Henseende til Møderet (§ 127) saavel som i øvrigt ved Anvendelsen af de foranstaaende Bestemmelser være ligestillede med Landsretssagførere.

Sagførere, som forinden denne Lovs Ikrafttræden har været antagne til at udføre offentlige og beneficerede Sager, beholder dette Hverv, for Straffesagers Ved- kommende dog kun som Forsvarere, saa længe ikke Justitsministeren efter Erklæring fra vedkommende Ret anser dem for uskikkede dertil.

§ 1033.

Fra den Dag, denne Lov træder i Kraft, behandles borgerlige Retssager, som derefter tingfæstes (jfr. § 279), i Overensstemmelse med de Regler, som denne Lov foreskriver, dog at den i Medfør af den ældre Lovgivning ved Foriigskommissionerne stedfundne Forligsprøve forbliver gyldig. Derimod bliver Behandlingen af de Rets- sager, i hvilke Stævning paa den nævnte Tid allerede er forkyndt, at tilendebringe i Overensstemmelse med de hidtil gældende Regler; dog kan vedkommende Ret træffe Bestemmelse om saadanne Lempelser i Behandlingsmaaden. som findes hensigtsmæs- sige. Den, der meddeler Modparten Stævning i Overensstemmelse med denne Lov, antages derved at have lovlig frafaldet den Stævning, som han i Henhold til de hidtil gældende Regler maatte have udtaget og ladet forkynde, men endnu ikke irettelagt.

Borgerlige Retssager, som paa den Dag, denne Lov træder i Kraft, svæver ved en Underret udenfor »København, bliver at behandle til Ende og at paakende ved den paagældende Underret uden Hensyn til Sagens Beskaffenhed eller Sagsgenstandens Værdi. Finder en Deling Sted af en hidtilværende Underretskreds, sker Behandlingen i alle Tilfælde, hvor Værnetinget beror paa stedlige Hensyn, ved den Ret, under hvilken den paagældende Del af Retskredsen henlægges, i andre Tilfælde ved den Ret, under hvilken den større Del af Retskredsen er henlagt. Borgerlige Sager, som til den angivne Tid svæver ved Hof- og Stadsretten, herunder Rettens Skiftekommis- sion. eller Københavns Kriminal- og Politiret, gaar efter Reglerne i §§ 224—28 over enten til Østre Landsret eller Københavns Byret. Sager, som svæver ved Landsoverretten i København eller Viborg, gaar over henholdsvis til Østre eller Vestre Landsret.

§ 1034.

Søgsmaal efter Gældsbreve, med Hensyn til hvilke den i Forordningen af 25. Januar 1828 hjemlede hurtige Retsforfølgning gyldig er vedtaget, bliver, for saa vidt de ikke ifølge foregaaende Paragraf skal behandles efter de hidtil gældende Regler, at behandle efter de i Kapitel 41 givne Regler, som om disse var paaberaabte i Gældsbrevet.

§ 1035.

I alle Tilfælde, hvor Behandlingen af en borgerlig Sag er foregaaet eller ifølge § 1033 skal foregaa efter de hidtil gældende Regler, bliver der ogsaa med Hensyn til Appel at forholde efter disse.

Dog skal Appellen, for saa vidt ikke Appelfristen udløber tidligere i Medfør af den hidtil gældende Ret, iværksættes i det seneste inden 8 Uger at regne fra Dom- mens Afsigelse eller, hvis Dommen er afsagt forinden Lovens Træden i Kraft, fra dette Tidspunkt. Oprejsning kan dog bevilges overensstemmende med de hidtil gæl- dende Regler.

§ 1036.

Paa Fuldbyrdelsen af Domme i borgerlige Sager, som er afsagte inden Lovens Træden i Kraft, eller i Sager, hvis Behandling i Medfør af § 1033 er foregaaet efter den hidtil bestaaende Ret, bliver Reglerne i denne Lov at anvende med de af For- holdets Natur flydende Lempelser.

Med Hensyn til Eksekution efter tinglæste Pantebreve med Pant i faste Ejen- domme, der er oprettede forinden Lovens Ikrafttræden, forholdes efter Lov om Ud- pantning m. m. af 29. Marts 1873 § 15, 1ste Stykke.

§ 1037.

Med Hensyn til foreløbige Sikringsmidler, som først bringes i Anvendelse efter Lovens Træden i Kraft, bliver dennes Regler i det hele at følge.

§ 1038.

Enhver, der forinden denne Lovs Træden i Kraft er belagt med Arrest paa Person, bør sættes i Frihed, for saa vidt og saa snart han ifølge nærværende Lovs Bestemmelser ikke vilde kunne holdes i Gældsfængsel. Ligeledes bliver den Forhøjelse af Underholdspenge, som fastsættes i § 623, efter Lovens Træden i Kraft at anvende med Hensyn til allerede arresterede Skyldnere, dog at overfor disse den Virkning, som er forbundet med Udeblivelse af de befalede Underholdspenges Betaling, ikke skal indtræde førend en Uge, efter at vedkommende Arrestrekvirent ved Fogedens For- anstaltning er blevet underrettet om Forhøjelsen.

§ 1039.

Straffesager, der endnu ikke er optagne til Dom paa den Tid, Loven træder i Kraft, behandles efter de Regler, som denne Lov foreskriver. Gyldigheden af Rets- handlinger, som er foretagne i Sagen, førend Loven træder i Kraft, bedømmes efter den tidligere Lovgivning. Nærmere Regler om Behandlingssted og Behandlingsmaade saavel for de her omhandlede Sager som for Sager, der ved Lovens Ikrafttræden er optagne til Dom uden dog endnu at være paadømte, kan gives ved kongelig An- ordning.

§ 1040.

Appel af Straffedomme, som er afsagte, førend Loven træder i Kraft, sker efter de hidtil gældende Regler, dog at Overanklageren ved den Landsret, som træder i vedkommende Landsoverrets Sted, eller henholdsvis Rigsanklageren varetager, hvad der i Anledning af saadan Appel vilde paahvile Overøvrigheden eller en beskikket Aktor. Med Hensyn til Dommens Fuldbyrdelse bliver Reglerne i denne Lov at an- vende med de af Forholdets Natur flydende Lempelser.

§ 1041.

Grenoptagelse af Straffesager, der er afsluttede ved upaaankelig Dom eller paa anden Maade, førend denne Lov træder i Kraft, eller i Henhold til § 1040. kan ske efter Begæring af Rigsanklageren eller Domfældte eller nogen af de i § 941, 2det og 3die Punktum, nævnte Personer; i Henseende til saadan Gren optagelse bliver de i Kapitel 86 foreskrevne Regler at følge. Om Genoptagelse af en Sag, der er afsluttet ved upaaankelig Underretsdom, kan finde Sted. beror paa, om Sagen efter denne Lovs Regler vilde høre for Landsretten; Afgørelsen træffes af vedkommende Landsret.

§ 1042.

Denne Lovs Regler om Oprejsning for uforskyldt Anholdelse, Varetægtsfængsel eller Udstaaelse af Straf saavel som Reglerne om Behandling af Sager vedrørende saadan Oprejsning finder kun Anvendelse, naar vedkommende Anholdelse, Fængsling eller Udstaaelse af Straf helt eller delvis har fundet Sted, efter at denne Lov er traadt i Kraft. Naar en Straffesag genoptages i Medfør af Reglerne i Kapitel 86, jfr. § 1041, bliver Spørgsmaalet om Erstatning for uforskyldt Udstaaelse af Straf eller om Tilbagebetaling af Erstatning for Anholdelse eller Varetægtsfængsel (§ 988) dog at afgøre i Overensstemmelse med denne Lov.

§ 1043.

I Tiden fra Indrykkelsen i Lovtidenden af den i § 1021 omhandlede Bekendt- gørelse og indtil 2 Aar efter Retsplejelovens Ikrafttræden er Justitsministeren be- myndiget til i de kollegiale Retter — herunder dog ikke indbefattet Højesteret — at konstituere i alt indtil 5 Dommere udover det for de paagældende Retter tilsammen fastsatte Antal Dommere.

F. t. L. om Rettens Pleje.

Tavle over By- og Herredsretskredsene,jfr. Lovens § 12.

(Antallet af Indbyggere er angivet efter Folketællingen i 1911).

Sjælland og Møen.

1. Frederiksberg Birk, 97,237 Indb.

2. Københavns Amts nordre Birk. 44,302 Indb.

3. Københavns Amts søndre Birk med Amager Birk, 26,718 Indb.

4. Roskilde Købstad med Ramsø-Tune Herreder samt Lejre Herred, 41,267 Indb.

5. Køge Købstad, Vallø Birk og Bjeverskov Herred. 17,479 Indb.

6. Helsingør Købstad med Kronborg østre Birk og Hellebæk Birk, 26,644 Indb.

7. Hørsholm Birk, 10,932 Indb.

8. Hillerød Købstad med Frederiksborg Birk (undtagen Ølsted Sogn), 21,369 Indb.

9. Kronborg vestre Birk, 14,620 Indb.

10. Frederikssund Købstad og Horns Herred med Frederiksværk Købstad og Halsnæs Birk samt Ølsted Sogn af Frederiksborg Birk, 23,604 Indb.

11. Nykøbing S. Købstad og Dragsholm Birk, 21,155 Indb.

12. Holbæk Købstad med Merløse-Tudse Herreder, 35,531 Indb.

13. Kalundborg Købstad med Arts-Skippinge Herreder samt Samsø Birk, 32,260 Indb.

14. Løve Herred, 15,001 Indb.

15. Slagelse Købstad med Antvorskov Birk, 23,641 Indb.

16. Korsør Købstad og Landjurisdiktion med Skelskør Købstad og Vester Flakkebjerg Herred samt Holsteinborg Birk, 27,722 Indb.

17. Bregentved-Gisselfeld Birk, 20,920 Indb.

18. Ringsted Købstad og Herred samt Skjoldnæsholm og Svenstrup Birker, 17,795 Indb.

19. Sorø Købstad og Birk samt Baroniet Holbergs Birk, 19,506 Indb.

20. Storehedinge Købstad og Stevns-Fakse Herreder, 19,611 Indb.

21. Næstved Købstad og Tybjerg Herred med Øster Flakkebjerg Herred, 30,231 Indb.

22. Vordingborg Købstad og Vordingborg søndre Birk, 19,113 Indb.

23. Præstø Købstad og Vordingborg nordre Birk, 12,600 Indb.

24. Stege Købstad og Møens Herred, 14,535 Indb.

Bornholm.

25. Rønne Købstad med Vester Herred samt Hasle Købstad, Nordre Herred og Ham- mershus Birk, 24,642 Indb.

26. Neksø Købstad og Sønder Herred, Aakirkeby Købstad med Svaneke Købstad og Øster Herred, samt Christiansø, 18,243 Indb.

Forelagte Lovforslag m. m. 197

Lolland-Falster.

27. Stubbekøbing Købstad og Herred, 12,833 Indb.

28. Nykøbing F. Købstad og Herred med Falster Vester Herred, 27,710 Indb.

29. Sakskøbing Købstad og Musse Herred med Nysted Købstad og Birk, 20,190 Indb.

30. Maribo Købstad og Birk med Rødby Købstad og Fuglse Herred samt Fejø Birk, 24,708 Indb.

31. Nakskov Købstad med Lollands Nørre samt Sønder Herreder, 31,384 Indb.

Fyn,

32. Nyborg Købstad med Vinding Herred, 23,985 Indb.

33. Sunds-Gudme Herreder, 32,213 Indb.

34. Svendborg Købstad og Thorseng Birk, 16,505 Indb.

35. Ærøskøbing Købstad og Ærø Herred, 12,163 Indb.

36. Rudkøbing Købstad og Langelands Herreder, 21,086 Indb.

37. Faaborg Købstad og Salling Herred med Muekadell, Holstenshus og Brahetrolle- borg Birker, 30,655 Indb.

38. Odense Købstad med Odense Skt. Hans Sogns Landdistrikt af Odense Herred, 46,595 Indb.

39. Odense Herred (undtagen Odense Skt. Hans Sogns Landdistrikt) med Nørre Søby, Nørre Lyndelse, Sønder Næraa og Højby Sogne af Aasum Herred, 23,572 Indb.

40. Kerteminde Købstad og Hindsholm Herred med Bjerge-Aasum Herreder (und- tagen de 4 under Nr. 39 nævnte Sogne af Aasum Herred), 18,113 Indb.

41. Bogense Købstad og Skovby Herred med Lunde-Skam Herreder og Grevskabet Roepstorffs Birk, 27,401 Indb.

42. Assens Købstad og Baag Herred med Kerte, Bariøse, Sandager og Tanderup Sogne af "Wedellsborg Birk. 25,095 Indb.

43. Middelfart Købstad og Vends Herred med Resten af Wedellsborg Birk, 25,796 Indb.

Jylland.

44. Fredericia Købstad med Elbo, Brusk og Holmans Herreder, 28,757 Indb.

45 Kolding Købstad med Kolding Herred samt Jerlev, Andst og Slaugs Herreder, 54,913 Indb.

46. Vejle Købstad med Nørvang-Tørrild Herreder, 53,458 Indb.

47. Bjerre Herred med Hatting Herred, 21,947 Indb.

48. Horsens Købstad, 23,843 Indb.

49. Voer og Nim Herreder samt Stensballegaard Birk. 19,106 Indb.

50. Tyrsting og Vrads Herreder, 15,525 Indb.

51. Silkeborg Købstad og Birk, 17,989 Indb.

52. Skanderborg Købstad og Hjelmslev-Gjern Herreder, 16,147 Indb.

53. Hads Herred. 14,388 Indb.

54. Aarhus Købstad, 61,755 Indb.

55. Ning Herred med Hasle. Vester Lisbjerg, Framlev og Sabro Herreder, 32,763 Indb.

56. Frijsenborg-Faurskov Birk, 17,139 Indb.

57. Grenaa Købstad samt Nørre og en Del af Sønder Herred, 20,164 Indb.

58. Æbeltoft Købstad samt Mols Herred og en Del af Sønder Herred, 13,519 Indb.

59. Rougsø og en Del af Sønderhald Herred med Øster Lisbjerg og en Del af Søn- derhald Herred, 34,017 Indb.

60. Randers Købstad med Nørhald, Støvring og Galten Herreder, 43,682 Indb.

61. Mariager Købstad og Gjerlev-Onsild Herreder (undtagen Glenstrup, Sønder- Onsild, Nørre-Onsild, Hvornum, Snæbum og Skjellerup Sogne), 12,989 Indb.

62. Hobro Købstad, Gislum og Rinds Herreder med de 6 under Nr. 61 nævnte Sogne af Gjerlev-Onsild Herreder, 29,689 Indb.

63. Hellum-Hindsted Herreder, 23,984 Indb.

64. Løgstør Købstad og Aars-Slet Herreder, 18,282 Indb.

65. Nibe Købstad og Hornum Herred, 16,336 Indb.

66. Aalborg Købstad, 33,449 Indb.

67. Aalborg Birk og Fieskum Herred, 16,829 Indb.

68. Nørresundby Købstad og Kjær Herred med Hvetbo Herred, 34,536 Indb.

69. Sæby Købstad og Dronninglund Herred, 26,990 Indb.

70. Frederikshavn Købstad og Horns Herred med Skagen Købstad og Læsø Birk, 30,805 Indb.

71. Hjørring Købstad og Vennebjerg Herred, 25,771 Indb.

72. Børglum Herred, 27,009 Indb.

73. Øster og Vester Han Herreder, 19,000 Indb.

74. Thisted Købstad og Hillerslev-Hundborg Herreder, 24,516 Indb.

75. Hassing-Refs Herreder, 18,702 Indb.

76. Nykøbing M. Købstad og Morsø Herreder, 24,270 Indb.

77. Skive Købstad og Sallinglands Herreder, 29,566 Indb.

78. Viborg Købstad med Fjends-Nørlyng og Middelsom-Sønderlyng Herreder, 46,716 Indb.

79. Lysgaard og Hids samt en Del af Hovlbjerg Herred, 24,896 Indb.

80. Herning Købstad og Hammerum Herred, 31,601 Indb.

81. Holstebro Købstad og Hjerm-Ginding Herreder, 36,813 Indb.

82. Lemvig Købstad og Skodborg-Vandfuld Herreder, 22,938 Indb.

83. Ringkøbing Købstad og Ulvborg-Hind Herreder, 21,060 Indb.

84. Bølling-Nørre Herreder, 18.447 Indb.

85. Varde Købstad og Landjurisdiktion med Øster og Vester Herreder, 32,240 Indb.

86. Esbjerg Købstad, Skads Herred samt Fanø Birk, 29,150 Indb.

87. Ribe Købstad med Ribe Herred, 14,152 Indb.

88. Gjørding-Malt Herreder, 18,385 Indb.

Tavle over Politikredsene, jfr. Lovens § 109. Sjælland og Møen.

1. Frederiksberg Birk.

2. Københavns Amts nordre Birk.

3. Københavns Amts søndre Birk og Amager Birk.

4. Roskilde Købstad, Ramsø-Tune Herreder og Lejre Herred.

5. KøgeKøbstad, Vallø Birk og Bjeverskov Herred samt Bregentved-Gisselfeld Birk.

ti. Helsingør Købstad, Kronborg østre Birk og Hellebæk Birk samt Hørsholm Birk.

7. Hillerød Købstad. Frederiksborg Birk (undtagen Ølsted Sogn) og Kronborg vestre Birk.

8. Frederikssund Købstad og Horns Herred, Frederiksværk Købstad og Halsnæs Birk samt Ølsted Sogn af Frederiksborg Birk.

9. Holbæk Købstad, Merløse-Tudse Herreder samt Nykøbing S. Købstad og Drags- holm Birk.

10. Kalundborg Købstad, Arts-Skippinge Herreder og Samsø Birk.

11. Slagelse Købstad, Antvorskov Birk og Løve Herred.

12. Korsør Købstad og Landjurisdiktion, Skelskør Købstad og Vester Flakkebjerg Herred samt Holsteinborg Birk

13. Ringsted Købstad og Herred samt Skjoldnæsholm og Svenstrup Birker. Sorø Køb- stad og Birk samt Baroniet Holbergs Birk.

14. Næstved Købstad og Tybjerg Herred samt Øster Flakkebjerg Herred.

15. Storehedinge Købstad og Stevns-Fakse Herreder.

10. Præstø Købstad og Vordingborg nordre Birk.

17. Vordingborg Købstad og Vordingborg søndre Birk samt Stege Købstad og Moens Herred.

Bornholm.

18. Rønne Købstad, Vester Herred, Hasle Købstad. Nordre Herred, Hammershus Birk, Svaneke Købstad. Øster Herred. Christiansø, Neksø Købstad. Sønder Herred samt Aakirkeby Købstad.

Lolland-Falster.

19. Nykøbing F. Købstad og Herred, Stubbekøbing Købstad og Herred samt Falster Vester Herred.

20. Sakskøbing Købstad og Musse Herred samt Nysted Købstad og Birk.

21. Maribo Købstad og Birk, Rødby Købstad og Fuglse Herred samt Fejø Birk.

22. Nakskov Købstad og Lollands Nørre samt Sønder Herreder.

Fyn.

23. Nyborg Købstad og Vinding Herred.

24. Svendborg Købstad og Thorseng Birk samt Sunds-Gudme Herreder.

25. Ærøskøbing Købstad og Ærø Herred samt Rudkøbing Købstad og Langelands Herreder.

26. Faaborg Købstad og Salling Herred samt Muckadell, Holstenshus og Brahetrolle- borg Birker.

27. Odense Købstad og Odense Skt. Hans Sogns Landdistrikt af Odense Herred.

28. Odense Herred (undtagen Odense Skt. Hans Sogns Landdistrikt) og Nørre Søby, Nørre Lyndelse, Sønder Næraa og Højby Sogne af Aasum Herred.

29. Kerteminde Købstad og Hindsholm Herred samt Bjerge-Aasum Herreder (und- tagen de 4 under Nr. 28 nævnte Sogne af Aasum Herred).

30. Bogense Købstad og Skovby Herreel samt Lunde-Skam Herreder og Grevskabet Roepstorffs Birk.

31. Assens Købstad og Baag Herred samt Kerte, Bariøse, Sandager og Tanderup Sogne af Wedellsborg Birk.

32. Middelfart Købstad og Vends Herred samt Resten af Wedellsborg Birk.

Jylland.

33. Fredericia Købstad samt Elbo, Brusk og Holmans Herreder.

34. Kolding Købstad, Kolding Herred samt Jerlev, Andst og Slangs Herreder.

35. Vejle Købstad og Nørvang-Tørrild Herreder.

36. Horsens Købstad samt Bjerre og Hatting Herreder.

37. Voer og Nim Herreder samt Stensballegaard Birk og Tyrsting og Vrads Herreder.

38. Silkeborg Købstad og Birk samt Skanderborg Købstad og Hjelmslev-Gjern Herreder.

39. Hasle, Vester Lisbjerg, Framlev og Sabro Herreder samt Frijsenborg-Faurskov Birk.

40. Ning Herred og Hads Herred.

41. Aarhus Købstad.

42. Grenaa Købstad samt Nørre og en Del af Sønder Herred og Æbeltoft Købstad samt Mols Herred og en Del af Sønder Herred.

43. Rougsø og en Del af Sønderhald Herred samt Østerlisbjerg og en Del af Sønder- hald Herred.

44. Randers Købstad samt Nørhald, Støvring og Galten Herreder.

45. Mariager Købstad og Gjerlev-Onsild Herreder (undtagen Glenstrup, Sønder-Onsild, Nørre-Onsild, Hvornum, Snæbum og Skjellerup Sogne) samt Hellum-Hindsted Herreder.

46. Hobro Købstad, Gislum og Rinds Herreder samt de 6 under Nr. 45 nævnte Sogne af Gjerlev-Onsild Herreder.

47. Løgstør Købstad og Aars-Slet Herreder samt Nibe Købstad og Hornum Herred.

48. Aalborg Købstad samt Aalborg Birk og Fleskum Herred.

49. Nørresundby Købstad og Kjær Herred samt Hvetbo Herred.

50. Sæby Købstad og Dronninglund Herred.

51. Frederikshavn Købstad og Horns Herred samt Skagen Købstad og Læsø Birk.

52. Hjørring Købstad og Vennebjerg Herred samt Børglum Herred.

53. Thisted Købstad og Hillerslev-Hundborg Herreder samt Øster og Vester Han Herreder.

54. Hassing-Refs Herreder.

55. Nykøbing M. Købstad og Morsø Herreder.

56. Skive Købstad og Sallinglands Herreder.

57. Viborg Købstad og Lysgaard og Hids samt en Del af Hovlbjerg Herred.

58. Fjends-Nørlyng og Middelsom-Sønderlyng Herreder.

59. Herning Købstad og Hammerum Herred.

60. Holstebro Købstad og Hjerm-Ginding Herreder.

61. Lemvig Købstad og Skodborg-Vandfuld Herreder.

62. Ringkøbing Købstad og Ulvborg-Hind Herreder samt Bølling-Nørre Herreder.

63. Varde Købstad og Landjurisdiktion samt Øster og Vester Herreder.

64. Esbjerg Købstad, Skads Herred og Fanø Birk.

65. Ribe Købstad, Ribe Herred og Gjørding-Malt Herreder.

Register til Lov om Rettens Pleje.

Paragraf.

Første Bog: Domsmagten m. m.

Første Afsnit: Domstolenes Ordning:

Kap. 1: Retterne 1—21

Kap. 2: Retsmøder 22—32

Kap. 3: Retsbøger 33—41

Kap. 4: Dommere, Retsskrivere. Retsvidner og Retsbude m. m. .. . 42—59

Kap. 5: Tilfælde, hvor Rettens Personer skal eller kan vige deres Sæde 60—67

Andet Afsnit: Nævningers Kaldelse:

Kap. 6: Almindelige Bestemmelser 68—72

Kap. 7 : Grundlister 73—77

Kap. 8 : Nævningekredsens Aarsliste 78—82

Kap. 9: Udtagelse af Nævninger for det enkelte Ting 83—98

Tredie Afsnit: Anklagemyndigheden:

Kap 10 99—107

Fjerde Afsnit: Politimyndigheden:

Kap. 11 108—118

Femte Afsnit: Sagførere:

Kap. 12: Sagføreres Beskikkelse og Adgang til at benytte Fuld- mægtig m. m . 119—130

Kap. 13: Sagføreres Rettigheder og Pligter 131—136

Kap. 14: Ophør af Retten til Sagførervirksomhed 137—138

Kap. 15: Sagførersamfund og Sagførerraad 139—147

Anden Siog: Fælles Bestemmelser for borgerlige Sager og Straffesager.

Kap. 16: Almindelige Bestemmelser om Procesmaaden 148—152

Kap. 17: Forkyndelser og Meddelelser 153—167

Kap. 18: Vidner 168-195

Kap. 19: Syn og Skøn 196—213

Kap. 20: Rettens Raadslagninger og Afgørelser 214—223

Paragraf.

Tredie Bog: Den borgerlige Retspleje.

Første Afsnit: Almindelige Bestemmelser:

Kap. 21: Retternes Virkekreds 224—234

Kap. 22: Værneting 235—248

Kap. 23: Forening af flere Krav under samme Retssag 249—254

Kap. 24: Sagens Parter 255—259

Kap. 25 : Rettergangsfuldmægtige 260—267

Kap. 26: Forligsmægling 268—276

Kap. 27: Procesmaaden i Almindelighed 277—296

Kap. 28: Om Parternes og Trediemands Forpligtelse til at frem- lægge synbare Bevismidler 297—301

Kap. 29: Afhøring af Parter og Parts Ed 302—310

Kap. 30: Sagsomkostninger og Rettergangsbøder 311—329

Kap. 31: Fri Proces 330 -336

Andet Afsnit: Rettergangsmaaden:

Kap. 32: Forberedelse af Domsforhandling i Sager, der i første In- stans henhører under Landsretterne 337—362

Kap. 33: Domsforhandling for Landsret i første Instans 363—376

Kap. 34: Intervention og Tilstævning af Trediemand i Landsrets- sager i første Instans 377—384

Kap. 35: Skriftlig Behandling af Sager ved Landsretterne i første Instans" 385—393

Kap. 36: Anke til Højesteret 394—416

Kap. 37: Kære til Højesteret 417—422

Kap. 38: Ny Foretagelse i Højesteret 423—424

Kap. 39 : Behandling af Sager, der i Medfør af Kap. 21 henhører under Underret, og Retsmidler mod Underrettens Afgørelser... 425—441

Kap. 40: Behandling af Sager, der paakendes ved Sø- og Handels- retten 442

Kap. 41: Sager om Veksler og visse andre Gældsbreve .. 443—447

Kap. 42: Ægteskabssager samt Sager, hvorunder Arvinger søger sig en bortebleven Persons Formue tilkendt 448—456

Kap. 43: Fremgangsmaaden, naar nogen skal umyndiggøres, eller Enke skal sættes under fast Lavværgemaal . 457—467

Kap. 44: Fremgangsmaaden ved at erhverve Mortifikations- eller Ejendomsdom . 468—477

Tredie Afsnit: Eksekution og Tvangsauktion:

Kap. 45: Almindelige Betingelser for Eksekution 478—492

Kap. 46: Fuldbyrdelse af Domme, der ikke lyder paa Udredelse af Penge 493-500

Kap. 47: Fuldbyrdelse af Domme, der lyder paa Udredelse af Penge 501—515

Paragraf.

Kap. 48: Eksekutionsforretningens Foretagelse og Proceduren under samme 516—537

Kap. 49: Almindelige Bestemmelser for Tvangsauktion 538—543

Kap. 50: Tvangsauktion over Løsøre 544—559

Kap. 51: Tvangsauktion over fast Ejendom 560—585

Kap. 52: Proceduren af Tvistigheder, der opstaar under Tvangsauk- tionen 586—592

Kap. 53: Retsmidlerne imod de til Dommes tvungne Fuldbyrdelse henhørende Fogedforretninger m. m 593 — 595

Fjerde Afsnit: Udpantning samt Indsættelses- og Udsættelsesforretninger:

Kap. 54: Udpantning 596—608

Kap. 55: Indsættelses- og Udsættelsesforretninger 609—611

Femte Afsnit: De foreløbige Retsmidler:

Kap. 56: Arrest 612—645

Kap. 57: Forbud 646—653

Sjette Afsnit: Skifte af Dødsbo og Fællesbo m. v.. Tvangsakkord udenfor Konkurs samt Konkurs:

Kap. 58: Skifte af Dødsbo og Fællesbo m. v. og Tvangsakkord uden- for Konkurs 654—666

Kap. 59: Konkurs 667—678

Kap. 60: Auktioner i Dødsboer m. m. og i Konkursboer 679—682

Fjerde Bog: Strafferetsplejen.

Første Afsnit: Almindelige Bestemmelser:

Kap. 61 : Strafferetsplejens Omraade 683—685

Kap. 62 : Retternes Virkekreds . 686—693

Kap. 63: Værneting og Forening af Straffesager 694—709

Kap. 64: Den offentlige Anklagemyndighed 710—717

Kap. 65: Paatalen 718—728

Kap. 66: Sigtede og hans Forsvar 729—741

Andet Afsnit: Midler til Sagens Oplysning m. m.:

Kap. 67: Besigtigelse 742—744

Kap. 68: Beslaglæggelse . 745—754

Kap. 69: Ransagning 755—761

Kap. 70: Sigtedes Indkaldelse og Afhørelse for Retten 762—767

Kap. 71: Anholdelse 768—778

Kap. 72: Fængsling 779—793

Kap. 73: Beslag paa Sigtedes Formue og Forbud mod Foreninger

og Skrifter 794—800

Forelagte Lovforslag m m. 198

Paragraf.

Tredie Afsnit: Undersøgelse, førend Tiltale er rejst, i Sager, som for- følges af Overanklageren eller Politiet:

Kap. 74: Efterforskning 801—814

Kap. 75: Forundersøgelse ved Retten 815—830

Fjerde Afsnit: Tiltale og Domsforhandling ved Landsret:

Kap. 76: Iværksættelse af Tiltale og Forberedelse af Domsforhand- ling for Landsret i Sager, ved hvis Paadømmelse Nævnin- ger skal medvirke 831—844

Kap. 77: Bestemmelser om Domsforhandling ved Landsret i Næv- ningesager 845—911

Kap. 78: Bestemmelser om Iværksættelse af Tiltale og Forberedelse af Domsforhandling for Landsret i Sager, hvori Nævnin- ger ikke medvirker 912—918

Kap. 79: Bestemmelser om Domsforhandling uden Nævninger 919—924

Femte Afsnit: Tiltale og Domsforhandling ved Underret samt ved Sø- og Handelsretten :

Kap. 80: Tiltale og Domsforhandling for Underret samt Sø- og

Handelsretten i Sager, som paatales af Overanklageren .. 925—929

Kap. 81 : Tiltale og Domsforhandling for Underret, henholdsvis Sø- og Handelsretten i Sager, som paatales af Politimesteren 930—939

Sjette Afsnit: Retsmidler mod trufne Afgørelser:

Kap. 82: Paaanke af Domme, afsagte af Landsretterne i første Instans 940—961

Kap. 83: Paaanke af Domme, afsagte af Underretterne 962—966

Kap. 84: Paaanke af Domme, afsagte af Sø- og Handelsretten .... 967

Kap. 85: Kære til højere Ret 968—974

Kap. 86: Genoptagelse 975—988

Syvende A fsnit: Regler om Paatale af særlige Myndigheder og om Anke af visse private Straffesager samt om Forfølgning af borgerlige Krav under Straffesager:

Kap. 87: Behandling af Sager, som paatales af en særlig offentlig Myndighed 989

Kap. 88: Regler om Anke af visse private Straffesager 990

Kap. 89: Paatale af borgerlige Krav under Straffesager 991—996

Ottende Afsnit: Fuldbyrdelsen af Domme i Straffesager:

Kap. 90: 997—1006

Parag af.

Niende Afsnit: Sagsomkostninger og Rettergangsbøder i Straffesager:

Kap. 91: Sagsomkostninger 1007—1014

Kap. 92: Rettergangsbøder m. m 1015—1017

Tiende Afsnit:

Kap. 93: Særlige Bestemmelser om nogle Forhør m. m 1018

Femte Bog: Slutnings- og Overgangsbestemmelser.

Kap. 94: Slutningsbestemmelser 1019—1023

Kap. 95: Overgangsbestemmelser 1024—1043

Bemærkninger til foranstaaende Lovforslag.

Nærværende Lovforslag fremsættes her- ved i den Skikkelse, hvori det vedtoges af Folketinget ved tredie Behandling i Rigs- dagssamlingen 1913—14 (Rigsdagstidende, Tillæg C. Sp. 993 flg.) med Hensyntagen til de Ændringer, som blev bragt i For- slag i Landstingets Betænkning af 29. Maj 1914 (Rigsdagstidende, Tillæg B. Sp. 2819 flg.), og om hvilke man gik ud fra, at de vilde kunne paaregne Tilslutning fra et Flertal i Folketinget. Man har dog ført Bestemmelserne i Lovforslagets § 73 om Nævningernes Udtagelse tilbage til den Skikkelse, de havde ved Lovforslagets Fremsættelse i den nævnte Rigsdagssam- ling (Rigsdagstidende, Tillæg A. Sp. 3373—74) samt foretaget de derved nød- vendiggjorte Ændringer i de foregaaende og efterfølgende Paragraffer. Endvidere har man foretaget de Ændringer, som er en Følge af senere Love, se Ændringerne i §§ 69, 71 Nr. 10. 74. ,1ste og 4(le Stykke, 701, 2det Stykke, 721, jfr. 769 og 780, samt 800, 1ste Stykke, eller af de Forandringer, der under Rigsdagsbehandlingen er sket i det oprindelige Forslag, se Ændringerne i 5. 14, 1ste Stykke. 17. 4de Stykke. 43. sidste Stykke. 50, 156 Nr. 3, 1022 og 1032, 1ste

Stykke. Som seneste Termin for Lovens Ikrafttræden foreslaas i § 1021 den 1. Oktober 1919 i Stedet for, som tidligere, den 1. Oktober 1917.

Ogsaa med Hensyn til Landets Ind- deling i Underrets- og Politikredse har man fulgt de i Landstingets Betænkning indeholdte Forslag, jfr. herved de i Rigs- dagstidende Sp. 2833 flg. og 2839 flg. inde- I holdte Redegørelser for Ændringerne i den af Folketinget vedtagne Inddeling. Dog har man desuden udsondret Børglum Herred som en selvstændig Retskreds fra Hjørring Købstad og Vennebjerg Herred, en Ændring, som imidlertid, da den sam- lede Retskreds allerede havde over 40,000 Indbyggere, ikke betyder nogen Forøgelse af Dommernes Antal, og som i øvrigt efter den nu skete Tilføjelse til Lovforslagets § 17, 3die Stykke (Ændringsforslag Nr. 8 i Landstingets Betænkning), ogsaa vilde kunne ske ved kongelig Anordning. Som Følge af denne Ændring bliver Antallet af By- og Herredsretskredse udenfor Kø- benhavn 88 i Stedet for som i Landstin- gets Betænkning foreslaaet 87. jfr. Lov- forslagets § 12.