Indhold
- 1915/1916: Lovforslag
- XXXVI
- Forslag til Lov om Rettens Pleje.
- Første Bog.
- Første Afsnit.
- Kapitel 1.
- Kapitel 2.
- Kapitel 3.
- Kapitel 4.
- Kapitel 5.
- Andet Afsnit.
- Nævningers Kaldelse.
- Kapitel 6.
- Kapitel 7.
- Kapitel 8.
- Kapitel 9.
- Tredie Afsnit.
- Anklagemyndigheden.
- Kapitel 10.
- Fjerde Afsnit.
- Politimyndigheden.
- Kapitel 11.
- Femte Afsnit.
- Sagførere.
- Kapitel 12.
- Kapitel 13.
- Kapitel 14.
- Kapitel 15.
- Fælles Bestemmelser for borgerlige Sager og Straffesager.
- Kapitel 16.
- Kapitel 17.
- Kapitel 18.
- Kapitel 19.
- Kapitel 20.
- Første Afsnit.
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 21.
- Kapitel 22.
- Kapitel 23.
- Kapitel 24.
- Kapitel 25.
- Kapitel 26.
- Kapitel 27.
- Kapitel 28.
- Kapitel 29.
- Kapitel 30.
- Kapitel 31.
- Andet Afsnit.
- Rettergangsmaaden.
- Kapitel 32.
- Kapitel 33.
- Kapitel 34.
- Kapitel 35.
- Kapitel 36.
- Kapitel 37.
- Kapitel 38.
- Kapitel 39.
- Kapitel 40.
- Kapitel 41.
- Kapitel 42.
- Kapitel 48.
- Kapitel 44.
- Tredie Afsnit.
- Eksekution og Tvangsauktion,
- Kapitel 45.
- Kapitel 46.
- Kapitel 47.
- Kapitel 48.
- Kapitel 49.
- Kapitel 50.
- Kapitel 51.
- Kapitel 52.
- Kapitel 53.
- Fjerde Afsnit.
- Udpantning samt Indsættelses- og Udsættelsesforretninger.
- Kapitel 51.
- Kapitel 55.
- Femte Afsnit.
- De foreløbige Retsmidler.
- Kapitel 66.
- Kapitel 57.
- Sjette Afsnit.
- Skifte af Dødsbo og Fællesbo m. v., Tvangsakkord udenfor Konkurs samt Konkurs.
- Kapitel 58.
- Kapitel 59.
- Kapitel 60.
- Første Afsnit.
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 61.
- Kapitel 62.
- Kapitel 63.
- Kapitel 64.
- Kapitel 65.
- Kapitel 66.
- Andet Afsnit.
- Midler til Sagens Oplysning m. m.
- Kapitel 67.
- Kapitel 68.
- Kapitel 69.
- Kapitel 70.
- Kapitel 71.
- Kapitel 72.
- Kapitel 73.
- Tredie Afsnit.
- Undersøgelse, førend Tiltale er rejst, i Sager, som forfølges af Overanklageren eller Politiet.
- Kapitel 74.
- Kapitel 75.
- Fjerde Afsnit.
- Tiltale og Domsforhandling ved Landsret.
- Kapitel 76.
-
Kapitel 77.
- § 845.
- § 846.
- § 847.
- § 848.
- § 849.
- § 850.
- § 851.
- § 852.
- § 853.
- § 854.
- § 855.
- § 856.
- § 857.
- § 858.
- § 859.
- § 860.
- § 861
- § 862.
- § 863.
- § 864.
- § 865.
- § 866.
- § 867.
- § 868.
- § 869.
- § 870.
- § 871.
- § 872.
- § 873.
- § 874.
- § 875.
- § 876.
- § 877.
- § 878.
- § 879.
- § 880.
- § 881.
- § 882.
- § 883.
- § 884.
- § 885.
- § 886.
- § 887.
- § 888.
- § 889.
- § 890.
- § 891.
- § 892.
- § 893.
- § 894.
- § 895.
- § 896.
- § 897.
- § 898.
- § 899.
- § 900.
- § 901.
- § 902.
- § 903.
- § 904.
- § 905.
- § 906.
- § 907.
- § 908.
- § 909.
- § 910.
- § 911.
- Kapitel 78.
- Kapitel 79.
- Femte Afsnit.
- Tiltale og Domsforhandling ved Underret samt ved Sø- og Handelsretten.
- Kapitel 80.
- Kapitel 81.
- Sjette Afsnit.
- Retsmidler mod trufne Afgørelser.
- Kapitel 82.
- Kapitel 83.
- Kapitel 84.
- Kapitel 85.
- Kapitel 86.
- Syvende Afsnit.
- Regler om Paatale af særlige Myndigheder og om Anke af visse private Straffesager samt om Forfølgning af borgerlige Krav under Straffesager.
- Kapitel 87.
- Kapitel 88.
- Kapitel 89.
- Niende Afsnit.
- Sagsomkostninger og Rettergangsbøder i Straffesager.
- Kapitel 91.
- Kapitel 92.
- Tiende Afsnit.
- Kapitel 93.
- Kapitel 94.
- Kapitel 95.
Alle forekomster
Kapitel 13.
Sagføreres Rettigheder og Pligter.
§ 131.
Sagførerne er paa den Maade og med de Begrænsninger som i denne Lov bestemt eneberettigede til at udføre Retssager for andre. En Bemyndigelse til i eget Navn at indtale en Fordring eller anden Rettighed („Mandatarfuldmagt'') kan ikke give den, hvem Bemyndigelsen er givet, Ret til selv at møde i Sagen, naar han ikke vilde være berettiget til at give Møde som Sagfører for vedkommende Dom- stol i den paagældende Sag.
Indgreb i Sagførernes Eneret, derunder indbefattet, at nogen uberettiget offentlig betegner sig som Sagfører, anses med Bøder fra 50 til 200 Kr., hvilken Straf, naar Forseelsen er sket gennem Proformaretshandler, ved hvilke det er givet Udseende af, at vedkommende optræder som Transporthaver, kan stige til 500 Kr. Overenskomster om, at Transportgiveren skal betale Bøden, er ugyldige, og det i Tilfælde af saadant Proformaværk tilsagte Vederlag for Udførelse af Sager kan ikke søges betalt samt kan, hvis det er erlagt, søges tilbage.
§ 132.
Ingen Sagfører er, bortset fra de Tilfælde, hvor han hertil kan beordres, plig- tig at paatage sig Udførelsen af en Retssag.
§ 133.
Sagførere er pligtige med Flid og Troskab at udføre de dem betroede For- retninger. De er pligtige at fremme de dem betroede Retssager med den Hurtighed, som Tilfældets Beskaffenhed tillader. De maa som en Følge heraf ikke forhale Sa- gerne ved unødvendige Udsættelser, grundløse Formalitetsindsigelser eller andre Ud- flugter. De skal afholde sig fra usømmelig Tale og Skrivemaade for Retten og efter- komme de Paalæg, som særlig gives dem af Retten i Medfør af denne Lov.
§ 134.
Ingen Sagfører maa kræve højere Betaling, end der skønnes billigt, for den Bistand og Tjeneste, han i saadan Egenskab yder ved Udførelse af Retssager.
For øvrigt er det ikke forbudt at betinge sig højere Betaling for det Tilfælde
t Sagen vindes, end for det Tilfælde, at den helt eller for en Del tabes, lige saa lidt som det er forbudt at betinge sig en vis Andel i Sagens Genstand.
Overenskomster om Betaling, der aabenbart foruretter en af Parterne, er ugyldige.
§ 135.
Enhver Sagfører, der er antaget til Udførelse af beneficerede Sager, jfr. §331, er pligtig til for ubemidlede, der henvises til ham, at affatte Besværinger til Øvrig- hedsmyndigheder og Ansøgning om fri Proces, endvidere til at affatte Forligsindkal- delser og Stævninger i borgerlige Sager, som vedkommende ønsker at anlægge ved den Eet, for hvilken Sagføreren er antaget, for saa vidt der ikke er Adgang til at opnaa Rettens Bistand efter § 425, 1ste Stykke. Saadanne Henvisninger foretages af Politi- mesteren. som skønner over de paagældendes Uformuenhed og iagttager, at Henvis- ningerne fordeles ligelig mellem de paagældende Sagførere. — Disse Bestemmelser gælder dog indtil videre ikke for de Sagførere, der har Kontor i København eller paa Frederiksberg; men Bestemmelserne kan af Justitsministeriet, naar Omstændighederne maatte tale derfor, med fornøden Tillempelse udvides til ogsaa at omfatte dem.
Paa de aarlige Finanslove bevilges det fornødne Beløb til Vederlag til de paa- gældende Sagførere for deres heromhandiede Virksomhed. De nærmere Regler for Fastsættelsen og Udbetalingen af disse Vederlag gives af Justitsministeren.
§ 136.
Sagførere, som overtræder de i nærværende Lov givne Forskrifter eller i øvrigt forser sig i deres Virksomhed som Sagførere, anses med de i Straffelovens § 144 om- handlede Straffe.
Naar den Straf, som skal paalægges en Sagfører, ikke er højere end Bøder, og ingen særlig Bevisførelse udfordres for at oplyse det strafbare Forhold, kan Straffen paalægges under den Sag, med Hensyn til hvilken Forseelsen er begaaet. enten ved en særskilt Kendelse eller ved den endelige Dom.