Indhold
- 1915/1916: Lovforslag
- XXXVI
- Forslag til Lov om Rettens Pleje.
- Første Bog.
- Første Afsnit.
- Kapitel 1.
- Kapitel 2.
- Kapitel 3.
- Kapitel 4.
- Kapitel 5.
- Andet Afsnit.
- Nævningers Kaldelse.
- Kapitel 6.
- Kapitel 7.
- Kapitel 8.
- Kapitel 9.
- Tredie Afsnit.
- Anklagemyndigheden.
- Kapitel 10.
- Fjerde Afsnit.
- Politimyndigheden.
- Kapitel 11.
- Femte Afsnit.
- Sagførere.
- Kapitel 12.
- Kapitel 13.
- Kapitel 14.
- Kapitel 15.
- Fælles Bestemmelser for borgerlige Sager og Straffesager.
- Kapitel 16.
- Kapitel 17.
- Kapitel 18.
- Kapitel 19.
- Kapitel 20.
- Første Afsnit.
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 21.
- Kapitel 22.
- Kapitel 23.
- Kapitel 24.
- Kapitel 25.
- Kapitel 26.
- Kapitel 27.
- Kapitel 28.
- Kapitel 29.
- Kapitel 30.
- Kapitel 31.
- Andet Afsnit.
- Rettergangsmaaden.
- Kapitel 32.
- Kapitel 33.
- Kapitel 34.
- Kapitel 35.
- Kapitel 36.
- Kapitel 37.
- Kapitel 38.
- Kapitel 39.
- Kapitel 40.
- Kapitel 41.
- Kapitel 42.
- Kapitel 48.
- Kapitel 44.
- Tredie Afsnit.
- Eksekution og Tvangsauktion,
- Kapitel 45.
- Kapitel 46.
- Kapitel 47.
- Kapitel 48.
- Kapitel 49.
- Kapitel 50.
- Kapitel 51.
- Kapitel 52.
- Kapitel 53.
- Fjerde Afsnit.
- Udpantning samt Indsættelses- og Udsættelsesforretninger.
- Kapitel 51.
- Kapitel 55.
- Femte Afsnit.
- De foreløbige Retsmidler.
- Kapitel 66.
- Kapitel 57.
- Sjette Afsnit.
- Skifte af Dødsbo og Fællesbo m. v., Tvangsakkord udenfor Konkurs samt Konkurs.
- Kapitel 58.
- Kapitel 59.
- Kapitel 60.
- Første Afsnit.
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 61.
- Kapitel 62.
- Kapitel 63.
- Kapitel 64.
- Kapitel 65.
- Kapitel 66.
- Andet Afsnit.
- Midler til Sagens Oplysning m. m.
- Kapitel 67.
- Kapitel 68.
- Kapitel 69.
- Kapitel 70.
- Kapitel 71.
- Kapitel 72.
- Kapitel 73.
- Tredie Afsnit.
- Undersøgelse, førend Tiltale er rejst, i Sager, som forfølges af Overanklageren eller Politiet.
- Kapitel 74.
- Kapitel 75.
- Fjerde Afsnit.
- Tiltale og Domsforhandling ved Landsret.
- Kapitel 76.
-
Kapitel 77.
- § 845.
- § 846.
- § 847.
- § 848.
- § 849.
- § 850.
- § 851.
- § 852.
- § 853.
- § 854.
- § 855.
- § 856.
- § 857.
- § 858.
- § 859.
- § 860.
- § 861
- § 862.
- § 863.
- § 864.
- § 865.
- § 866.
- § 867.
- § 868.
- § 869.
- § 870.
- § 871.
- § 872.
- § 873.
- § 874.
- § 875.
- § 876.
- § 877.
- § 878.
- § 879.
- § 880.
- § 881.
- § 882.
- § 883.
- § 884.
- § 885.
- § 886.
- § 887.
- § 888.
- § 889.
- § 890.
- § 891.
- § 892.
- § 893.
- § 894.
- § 895.
- § 896.
- § 897.
- § 898.
- § 899.
- § 900.
- § 901.
- § 902.
- § 903.
- § 904.
- § 905.
- § 906.
- § 907.
- § 908.
- § 909.
- § 910.
- § 911.
- Kapitel 78.
- Kapitel 79.
- Femte Afsnit.
- Tiltale og Domsforhandling ved Underret samt ved Sø- og Handelsretten.
- Kapitel 80.
- Kapitel 81.
- Sjette Afsnit.
- Retsmidler mod trufne Afgørelser.
- Kapitel 82.
- Kapitel 83.
- Kapitel 84.
- Kapitel 85.
- Kapitel 86.
- Syvende Afsnit.
- Regler om Paatale af særlige Myndigheder og om Anke af visse private Straffesager samt om Forfølgning af borgerlige Krav under Straffesager.
- Kapitel 87.
- Kapitel 88.
- Kapitel 89.
- Niende Afsnit.
- Sagsomkostninger og Rettergangsbøder i Straffesager.
- Kapitel 91.
- Kapitel 92.
- Tiende Afsnit.
- Kapitel 93.
- Kapitel 94.
- Kapitel 95.
Alle forekomster
Kapitel 25.
Rettergaugsfuldmægtige.
§ 260.
Enhver kan baade som Sagsøger og som Sagvolder lade møde i Retten for sig ved en efter nedenstaaende Regler berettiget Rettergangsfuldmægtig.
Sagførere er eneberettigede til at møde i Retten som Fuldmægtige for Par- terne; dog kan der mødes af Værger for umyndige og umyndiggjorte, af Kuratorer for mindreaarige, af faste Lavværger for Enker, ved Ægtefælle, beslægtede og besvog- rede i anden Grad af Sidelinien eller nærmere samt ved Personer, der staar i fast Tjenesteforhold til Parten, saaledes at de er antagne af ham for ikke kortere Tid end en Maaned og — naar Parten ikke selv er Sagfører — ikke med det særlige Hverv for Øje at møde for Retten.
Den. der foregiver at staa i et af de ovennævnte Forhold til Parten, maa være rede til at føre Bevis herfor, naar det af Retten eller Modparten forlanges; dog kan Retten undtagelsesvis tilstaa en passende Udsættelse hertil.
Endvidere er det under Skiftebehandlinger tilladt at lade møde for sig ogsaa ved andre end de foran nævnte Personer, og det samme gælder under Fogedforret- ninger, derunder Auktionsforretninger, for dens Vedkommende, imod hvem Retshand- lingen er rettet, og under sidstnævnte Forretninger for de bydendes Vedkommende, alt for saa vidt ikke fremsatte Paastande eller Indsigelser foranlediger Forhandling for vedkommende Ret. jfr. dog § 517, 2det Stykke.
§ 261.
Den, der uden at være Sagfører møder som Fuldmægtig for Parten, maa være personlig myndig og ikke ved Dom fundet skyldig i en i den offentlige Mening van- ærende Handling.
Retten har paa Embeds Vegne at afvise Personer, der ikke er berettigede til for den at give Møde for andre, og at tilbagevise Processkrifter, der er underskrevne af andre end Parten og de foran nævnte mødeberettigede Personer.
§ 262.
Det, der i § 259 er bestemt om Rettens Myndighed til at tilbagevise en Parts Processkrifter eller til at udelukke Parten selv fra den mundtlige Forhandling, skal under lige Betingelser gælde med Hensyn til Rettergangsfuldmægtige, der ikke er Sagførere.
§ 263.
En Rettergangsfuldmægtigs Handlinger eller Undladelser er, for saa vidt som de falder indenfor Bemyndigelsens Grænser, lige saa bindende for Parten, som om de var foretagne af denne selv.
Dog kan Tilstaaelser eller andre Erklæringer om det faktiske i Sagen, som fremkommer under de mundtlige Forhandlinger, tilbagekaldes eller berigtiges af Parten selv, naar dette sker straks og umiddelbart efter, at Partens Rettergangsfuldmægtig har talt.
§ 264.
Rettergangsfuldmægtigens Bemyndigelse til at handle for en Part ophæves i Forhold til Modparten ikke derved, at Parten er død, kommet under Konkurs eller har mistet sin Myndighed til at raade over Sagen, ej heller derved, at Parten er blevet myndig til selv at raade over Processen, men kun ved en Tilkendegivelse til Modparten om Befuldmægtigelsens Ophør.
§ 265.
Retten paaser paa Embeds Vegne, at den. der møder som Rettergangsfuld- mægtig for en Part, er befuldmægtiget hertil.
Dog afkræves der ikke paa Embeds Vegne Sagførere Bevis for, at de er befuldmægtigede for Parten, og naar deres Befuldmægtigelse benægtes af Modparten, kan de forlange Udsættelse for at tilvejebringe det fornødne Bevis.
Andre Rettergangsfuldmægtige end Sagførere maa være i Stand til straks for Retten og Modparten at føre Bevis for Befuldmægtigelsen, da de ellers straks kan afvises.
§ 266.
Naar en i øvrigt til at møde for en Part berettiget Person erklærer at ville varetage Partens Sag og forpligte sig til at tilvejebringe dennes Billigelse, og ingen anden giver Møde for Parten, kan han, naar saadant kan ske uden væsentlig Ulempe, af Retten stedes hertil enten mod eller uden Sikkerhedsstillelse. Den paagældende har da inden næste Retsmøde eller dog inden en anden af Retten bestemt Frist at tilvejebringe Partens Godkendelse af hans Handlinger; i modsat Fald afvises han og har at tilsvare Modparten de ved Retsmøderne foranledigede Omkostninger saavel som muligt Tab ved Sagens Forhaling.