§ 265.

Overfor Kendelser og andre Beslutninger af en Landsret, som ikke — eller dog ikke for Tiden — kunne gøres til Genstand for Anke i Medfør af Bestemmelserne i § 243. kan, forsåvidt det modsatte ikte særlig er bestemt, Enhver, overfor hvem Beslutningen indeholder en Afgørelse, rejse Kæremål til Højesteret overensstemmende med de nedenstående Regler. Overfor Domme kan Kæremål kun rejses i det i § 6 nævnte Tilfælde.

Er en Beslutning bleven påkendt ifølge Kæremål, kan den ikke senere påankes, og sålænge Kære over en Beslutning er svævende, kan denne ikke påankes.

§ 266.

Kære iværksættes ved til den Landsret, hvis Handling eller Afgørelse man vil påkære, at indgive en skriftlig Fremstilling af Kæregrunden og den Påstand, som i den Anledning gøres. Af Fremstillingen skal Genpart meddeles Modparten. Vidner, Syns- og Skønsmænd samt Tredjemand, hvem Fremlæggelsen af et Dokument er pålagt, kunne fremsætte deres Kære mundtlig til Retsbogen.

Kæremålet kan støttes på nye faktiske Anbringender og Beviser.

§ 267.

Forsåvidt Landsretten ikke i Medfør af § 111, § 153 eller § 183 forandrer sin Afgørelse, indsender den inden udløbet af en Uge Kæreskriftet eller Udskrift af Retsbogen samt af den påklagede Kendelse og øvrige fornødne Aktstykker til Højesteret, hvorhos Retten kan vedføje sin egen Erklæring. Om den stedfundne Indsendelse gives der straks begge Parter Meddelelse.

§ 268.

I Løbet af en Uge fra denne Meddelelse have begge Parter Adgang til at

indsende skriftlige Udtalelser om Spørgsmålet til Højesteret. Senere indsendte Udtalelser ere ikke udelukkede fra at tages i Betragtning, når de indkomme, inden Afgørelse har fundet Sted. I øvrigt kan Højesteret efter sit Skøn af egen Drift indhente Oplysninger eller Erklæringer fra Landsretten eller Parterne.

§ 269.

På det indkomne skriftlige Grundlag træffer Højesteret snarest muligt Afgørelse ved Kendelse. Når særlige Grunde tale derfor, kan Højesteret dog af egen Drift eller efter en Parts Begæring anordne mundtlig Forhandling og til den Hensigt opfordre Parterne til at give møde. Udebliver i så Fald den, der kærer, afvises Kæremålet, hvorimod Modpartens Udeblivelse ikke har nogen særlig Virkning.

Kæremål kunne forhandles for og afgøres af et sådant Udvalg, som bestemt i § 259.

§ 270.

Hvor denne Lov ikke bestemmer andet, er Kærefristen 2 Uger efter, at Afgørelsen er truffen. Landsretten kan, når Omstændighederne tale derfor, senere, dog ikke efter 6 Måneders Forløb, tillade, at Kæreskrift indgives inden 2 Uger efter Tilladelsens Meddelelse.

Kære til Højesteret har ikke opsættende Virkning, hvor det ikke særlig er fastsat i denne Lov. Dog kan såvel Landsretten som Højesteret anordne sådan Opsættelse.

Adgang til Kære fortabes, når en til den given Udsættelse ikke benyttes.