Kapitel XL.
Arrest.
§ 459.
Til Sikkerhed for et Krav, der lyder på Penge eller Penges Værd, kan Arrest på Gods sinde Sted, når
1) Udlæg for Kravet ikke endnu kan gøres i Godset, og derhos
2) enten Fordringen er forfalden, eller der er Grund til at befrygte, at Skyldneren ellers ved at bortflytte eller forstikke sit Gods eller på anden Mande vilde umuliggøre eller dog væsentlig vanskeliggøre Adgangen til i sin Tid at opnå Dom og gøre Eksekution.
Med Hensyn til Arrest for Bodmerigæld har det sit Forblivende ved Sølov 1. April 1892 § 185.
§ 460.
Arrest på Person som Sikkerhedsmiddel for Fordringer af den i § 459 ommeldte Beskaffenhed kan kun anvendes på Skyldnere, der stå i Begreb med at forlade Landet for bestandigt eller på ubestemt Tid, i Anledning af forfaldne Fordringer, for hvilke de i Følge denne Lovs Regler vilde kunne sagsøges ved danske Retter.
§ 461.
Arrest på Gods kan ikke foretages i Ting, hvori der ikke vilde kunne gøres Eksekution for den pågældende Fordring.
Når et Skib er udklareret for en Rejse og iøvrigt sejlfærdigt, kan Skipperen og Skibsmandskabet ikke arresteres for gæld.
I Overensstemmelse med de gældende Regler kan der tilstås Fritagelse for Arrest for de i Låne- og Sparekasser samt andre lignende Institutioner indsatte Summer og disses Renter, så længe de indestå sammesteds.
§ 462.
Arrest kan afværges, og foretagen Arrest fåes ophævet, når Skyldneren stiller fornøden Sikkerhed for den Fordring med Renter og Omkostninger, i Anledning af hvilken Arrest søges.
Om den tilbudne Sikkerhed i Følge Størrelse og Beskaffenhed er fyldestgørende, bedømmes af Fogden efter et Skøn.
§ 463.
Arrest på Gods medfører, at Skyldneren fra det Øjeblik, Arrestdekretet er afsagt, bliver uberettiget til at forflytte, forbruge, tilintetgøre eller ved Retshandler råde over de arresterede Genstande, derunder oppebære arresterede Fordringer.
For at Arrestens Retsvirkning skal kunne gøres gældende overfor en godtroende Tredjemand, således at de foretagne Retshandler tabe Gyldighed, er det nødvendigt, at Tinglæsning af Arrestdekretet har fundet Sted ved Skyldnerens personlige Værneting eller, hvis Arresten er gjort i fast Ejendom, ved dennes Værneting. Er Arrest foretagen i Gældsbrev, udfordres derhos, at der på dette er gjort en Påtegning herom, og når Arrest er gjort i Fordringer, der ikke grundes på Gældsbrev, må der gives Skyldneren efter Fordringen Underretning om Arresten, hvilket ligeledes bliver at iagttage overfor Skyldneren efter et gældsbrev for Rentebetalingens Vedkommende.
Med Hensyn til Arrest i registreringspligtige Skibe har det sit Forblivende ved Skibsregistreringslov 1. April 1892 § 49
§ 464.
Arrestrekvirenten er i Reglen ikke berettiget til at lade de arresterede Genstande tage fra Skyldneren. Dog kan Fogden ved
rørligt Gods, når de arresterede Genstandes Beskaffenhed eller Skyldnerens Person og Forhold opfordre dertil, bestemme, at de arresterede Genstande skulle tages under Bevogtning af ham selv eller af Nogen, der hertil as ham beskikkes på Skyldnerens Bekostning.
§ 465.
Arrest på Person sker ved Hensættelse i Gældsfængsel ved Fogdens Foranstaltning. Hvis Skyldneren ved Henførelsen til eller Opholdet i Gældsfængslet vilde lide Skade på Helbred, kan Gældsfængsel ikke anvendes eller kun med sådanne Lempelser, som Fogden skønner fornødne.
I Gældsfængslet må der ikke pålægges Skyldneren anden Indskrænkning i Henseende til hans Levevis, end Fængslets Orden med Nødvendighed kræver.
§ 466.
Gældsfængsel kan ikke anvendes, når en til Fordringens Størrelse svarende Sikkerhed kan fåes ved Arrest på Gods.
§ 467.
Arrest på Person kan ikke anvendes for Fordringer, der ere mindre end 100 Kr.
For Fordringer under 200 Kr. må Fængslingens Varighed ikke overstige 4 Uger, for Fordringer under 400 Kr. 8 Uger, for Fordringer under 1000 Kr. 12 Uger, for Fordringer under 2000 Kr. 16 Uger, for Fordringer under 4000 Kr. 20 Uger, for større Fordringer 24 Uger.
§ 468.
Selv om de i foregående Paragraf angivne Tider ikke ere forløbne, ophører Skyldnerens Fængsling i alle Tilfælde: 1) såsnart Eksekution kan gøres for den Fordring, til Sikkerhed for hvilken Arresten er foretaget, enten i Følge en under Arrestforfølgningssagen eller på anden Måde erhvervet Dom eller i Følge et offentlig Forlig;
2) såsnart den arresterede Skyldners Bo her i Landet er taget Under Konkursbehandling;
3) såsnart den arresterede Skyldner oplyser, at han Intet ejer, hverken her i Landet eller andetsteds, hvori Eksekution kunde gøres for Fordringen.
§ 469.
Den Arresteredes Hensættelse i Gældsfængsel sker på Rekvirentens Regning. De herved foranledigede Udgifter kunne ikke fordres godtgjorte af Skyldneren.
§ 470.
De Udgifter, hvis Udredelse påhbiler Rekvirenten ved Gældsfængsels Anvendelse, ere dels Underholdspenge til Skyldneren, dels Varetægtspenge til Arrestforvareren.
Underholdspengene fastsattes til 8 Kr. om Ugen i Tiden fra 1. Maj til 1. November og 10 Kr. om Ugen i Tiden fra 1. November til 1. Maj. Varetægtspengene fastsættes til 2 Kr. om Ugen til alle Tiderpå Året.
Andre i Anledning af Gældsfængslets Anvendelse fornødne Udgifter, såsom til Lokale, til dettes Renholdelse, til fornødne Sengklæder og Boskab m. m. udredes af det Offentlige. Skyldneren har selv at bekoste Lys og Varme.
§ 471.
De i foregående Paragraf omhandlede Underholds- og Varetægtspenge har Rekvirenten at erlægge henholdsvis til Skyldneren og til Arrestforvareren forud for mindst en Uge ad Gangen, første Gang inden eller ved Skyldnerens Indsættelse i Gældsfængslet og senere inden det hertil svarende Klokkeslet hver Ugedag derefter.
Undlader Rekvirenten at betale på foranførte Måde, er Skyldneren berettiget til straks at løslades, og han kan ikke mere fængsles for samme Fordring.
§ 472.
Arrestforretninger udføres af Fogden. Ved deres Foretagelse benyttes Vidner på den Måde, som i § 326 er foreskrevet.
Den i § 326, sidste Stykke, givne Forskrift er også anvendelig på Arrestforretninger.
§ 473.
Hvilken Foged der er pligtig eller berettiget til at foretage Arrestforretninger, afgøres efter de i § 327 givne Regler.
§ 474.
Den, der vil erhverve Arrest på Nogens Gods eller Person, har at indgive skriftlig Begæring herom til vedkommende Foged, ledsaget af de Dokumenter og øvrige Oplysninger, som ere for Hånden. I Reglen har Fogden før Forretningens Foretagelse at afkræve Rekvirenten en Sikkerhedsstillelse, reel eller personlig, med Hensyn til det Erstatningsbeløb, som vilde tilkomme den, hos hvem Arresten er gjort, i Tilfælde af dennes Ulovlighed; kun hvor de foreliggende Oplysninger skønnes at indeholde et fuldstændigt Bevis for Arrestens Lovlighed, er Sikkerhedsstillelse ufornøden, sålænge ikke Beviset svækkes ved det under Forretningen oplyste. Dog bør der ikke en Gang mod Sikkerhedsstillelse indrammes Arrest, når det i Følge det for Fogden oplyste skønnes, at Fordringen er ugrundet. Alle Spørgsmål om Sikkerhedsstillelsens Art og Størrelse afgør Fogden efter sit Skøn. Søges Arrest for en af de i § 290 ommeldte Fordringer, kan der ikke afkræves Arrestrekvirenten Sikkerhedsstillelse, medmindre der fra Skyldnerens Side under Arrestforretningen fremkommer sådanne Indsigelser, som kunne fremsættes under den i Anledning af Fordringen anlagte Sag, jfr. Kap. XXV.
§ 475.
Arrestforretningen begynder på Skyldnerens Bopæl eller i Mangel af en sådan på hans sædvanlige Opholdssted, men kan dog efter Omstændighederne, navnlig når der er Fare ved Opsættelse, eller når Skyldneren ikke har Bopæl i Riget eller står i Begreb med at forlade dette, begynde på det Sted, hvor Personen eller Forretningens Genstand forefindes.
§ 476.
Med Hensyn til Parternes Møde under Forretningen m. m. gælde de i § 363 givne Regler.
§ 477.
Arrestforretningen begynder med, at Fogden opfordrer Pågældende til ved Sikkerhedsstillelse eller Betaling at tilfredsstille Rekvirenten, hvorpå han, når dette ikke straks sker, efter Afgørelse af mulige Indsigelser strider til Arrestens Udførelse.
§ 478.
Arresten kan kun udstrækkes til så meget af Skyldnerens Gods, som i Henhold til en under Forretningen foretagne Vurdering behøves til at sikre Rekvirentens Fordring i Forbindelse med de sandsynlige Udgifter ved Arresten.
§ 479.
Med Hensyn til Valget af de Genstande, hvori Arresten gøres, forholdes der efter de i §§ 352 og 353 givne Forskrifter, ligesom der iøvrigt ved Arrestforretningers Foretagelse, med de af Forholdets Natur følgende Lempelser, gås frem efter de om Eksekutionsforretninger i § 365—373 givne Regler.
§ 480.
I Fogedprotokollen optegnes nøjagtigt alle de enkelte Genstande, hvori Arrest gøres, og ved hver enkelt Genstand tilføjes dens Værdi efter den stedfundne Ansættelse.
Fogden erklærer derefter til Protokollen de optegnede Genstande for belagte med Arrest til Arrestrekvirentens Sikkerhed. Det betydes Skyldneren, at han fra nu af ikke uden at udsætte sig for Strafansvar efter Straffelovens § 253 kan råde over dem på en Måde, som kommer i Strid med Arrestrekvirentens Ret. Er Skyldneren ikke til Stede, gives der den eller dem, som i Henhold til § 363 tilkaldes på hans Vegne, Pålæg om at give ham en sådan Betydning. Efter Omstændighederne kan et lignende Pålæg gives den Trediemand, i hvis Besiddelse det Arresterede er.
Er Arrest på Person pålagt, tilkendegives det af Fogden Skyldneren, hvis han er til Stede, at han er belagt med Gældsfængsel, hvorefter Fogden beordrer ham straks henbragt til Gældsfængstet. I modsat Tilfælde er det Rekvirentens egen Sag at drage Omsorg for Udførelsen af Arrestkendelsen ved Skyldnerens Indsættelse i Gældsfængsel, og han kan hertil fordre Politiets Bistand. Såsnart Indsættelsen i Gældsfængslet er sket, har Rekvirenten øjeblikkelig at meddele Fogden Underretning herom; denne gør, efter at have hørt Arrestforvarerens Forklaring, forneden Bemærkning i Fogedprotokollen om Tiden og Klokkeslettet for Indsættelsen.
§ 481.
Hvis der ikke allerede er anlagt Retssag i Anledning af den Fordring, for hvilken Arrest er gjort, skal Rekvirenten, når Skyldneren ikke under eller efter Forretningen har frafaldet Forfølgning, inden en Uge efter Arresten, anlægge sådan Sag, under hvilken han tillige skal nedlægge særstilt Påstand på, at Arrestens Foretagelse stadfæstes. Retten kan bestemme, at Spørgsmål vedrørende Arrestens Stadfæstelse forhandles særstilt, jfr. § 94.
Er Retssag i Anledning af pågældende Fordring svævende ved første Instans, bliver der inden fornævnte Frist at anlægge en særskilt Arrestsag ved den samme Ret, ved hvilken hin Sag behandles. Det er Retten forbeholdt at bestemme, at Arrestsagen skal sættes i Forbindelse med Hovedsagen, såvelsom at den ene af disse Sager skal udsættes, indtil den anden er påkendt, jfr. §§ 94 og 95.
Er Dom falden i første Instans i Retssagen, hvorunder den Fordring er indtalt, far hvilken Arresten er gjort, anlægges Arrestsagen ved den Ret, af hvilken hin Sag er bleven påkendt. Retten kan i Tilfælde af Anke udsætte Arrestsagens Forhandling i det Hele eller for en Del, jfr § 95.
Når Arrestforfølgning finder Sted som særskilt Sag, er Forligsmægling unødvendig.
Reglerne om Arrestens og Fordringens Forfølgning blive med de fornødne Lempelser at anvende, når Arrest er afværget ved Sikkerhedsstillelse.
Arrest for Bodmerigæld behøver ikke at forfølges til Stadfæstelse.
§ 482.
Kommer Skyldneren, efter at Arresten er gjort, under Konkurs, eller dør han, og offentligt Skifte uden Gælds Vedgåelse finder Sted efter ham, bortfalder Arrestrekvirentens Forpligtelse til at anlægge Retssag i Anledning af Fordringen eller Arresten. Den af Rekvirenten i Anledning af Arresten stillede Sikkerhed løsgives dog først, når 8 Uger ere gåede efter Arrestens Foretagelse eller, hvis Sag har været anlagt og hæves, 8 Uger efter Ophævelsen, og der derhos ikke fra Boets Side er rejst Sag om Erstatning. Er dette sket, må det endelige Udfald af Sagen afventes.
§ 483.
Under Arrestsagen påkendes det, om Aresten er lovlig gjort. Er Retssag i Anledning af den pågældende Fordring fvævende, og Arrestsagen ikke behandles i Forbindelse med Hovedsagen, kunne Indsigelser mod Fordringens Rigtighed ikke fremføres under Arrestsagen. Iøvrigt kunne alle Undre Indsigelser vedkommende Arrestens Lovlighed fremsættes og påkendes under Arrestsagen, uden Hensyn til om de tilforn have været undergivne Fogdens Afgørelse.
§ 484/
Klager fra dens Side, hos hvem Arresten er gjort, sigtende til at bevirke Ophævelse af den foretagne Arrest som ulovligt gjort, kunne overfor Arrestrekvirenten alene fremføres henholdsvis under Arrestsagen eller den i Anledning af Fordringen anlagte Retssag.
§ 485.
Arresten kan ophæves såvel ved Dommen i Arrestsagen som ved Dommen i Hovedsagen.
Arresten bortfalder først, når Ankefristen for den Dom, hvorved den kendes ugyldig, er udløbet, uden at Anke er iværksat, medmindre andet er bestemt i Dommen.
§ 486.
Forsømmer Arrestrekvirenten den ham i Følge det Foregående påhvilende Forpligtelse til inden den i § 481 ommeldte Frist at anlægge Arrestsag eller at anlægge Sag i Anledning af Fordringen, eller afvises eller hæves nogen af disse Sager, kan Arresten fordres ophævet, dog uden at Arrestrekvirenten af denne Grund er udelukket fra igen at gøre Arrest for den samme Fordring.
§ 487.
En pålagt Arrest kan i det Hele eller for en Del ophæves af Fogden på Grund af Omstændigheder, som ere indtrufne efter Arrestens Foretagelse. På Grund af formelle Feil ved Forfølgningssagen kan Arresten kun fordres Ophævet i Medfør af § 486.
Forinden Arresten ophæves, skal Fogden såvidt muligt give Arrestrekvirenten Lejlighed til at ytre sig, medmindre Grunden til Ophævelsen er Udeblivelse med de anordnede Underholds- og Varetægtspenge.
Imod Fogdens Kendelse kan der, hvad enten den går ud på at ophæve Arresten eller nægte dens Ophævelse, iværksættes Anke eller Kære i Overensstemmelse med Reglerne om Anke eller Kære imod de til Dommes Fuldbyrdelse sigtende Fogedforretninger, jfr. navnlig §§ 439 ff.
Fogdens Ophævelsesdekret kan ikke hindres fra at træde i Virksomhed ved Anvendelse af Anke eller Kære.
§ 488.
Befindes en Arrest i det Hele ulovlig, enten fordi den Fordring, for hvilken den er iværksat, ikke ved endelig Dom befindes grundet hverken i det Hele eller for en Del, eller fordi Arresten selv, bortset fra Fordringens Rigtighed, lider af Mangler, som medføre dens Ugyldighed, og som kunde have været undgåede af Arrestrekvirenten ved
fornøden Agtpågivenhed, er Arrestrekvirenten Pligtig at yde den, hus hvem Arresten er gjort, Erstatning for Tab, Tort og Kreditspilde. Befindes Arresten ulovlig for en Del, er Arrestrekvirenten pligtig at erstatte den, hos hvem Arresten er gjort, det særlige Tab og den særlige Kreditspilde, som måtte være en Følge af, at der er bleven givet Arresten en for stor Udstrækning. Bortfalder eller ophæves en gjort Arrest på Grund af efterfølgende Omstændigheder, tilkommer der den, hos hvem Arresten er gjort, Erstatning for Tab, Tort og Kreditspilde, når det må antages, at Arresten, om den var bleven behørig forfulgt og holdt ved Magt, vilde have medført sådant Ansvar.
§ 489.
Krav på Erstatning i Anledning af Arresten kan gøres gældende mod Arrestrekvirenten enten som Modkrav under Arrestsagen eller under et selvstændigt Søgsmål i første Instans, hvilket sidste dog først kan anlægges, når Arresten enten ved Dom er kendt ugyldig, eller ved Fogdens Kendelse (§ 487) ophævet; sådant selvstændigt Søgsmål må i så Fald anlægges inden 12 Uger.
§ 490.
Ophæves Arresten af overordnet Ret, for hvilken Fogdens Nægtelse (§ 487) af at ophæve Arresten er indbragt, kan der ved samme Dom tillægges den, hos hvem Arresten er gjort, den ham tilkommende Erstatning hos Arrestrekvirenten.
§ 491.
Vil Nogen drage Fogden til personligt Ansvar i Anledning af hans Embedsforhold med Hensyn til Arrestens Foretagelse eller nægtelse, må dette ske ved Anke.