§ 40.

Hvo der er ret Sagsøger eller Sagvolder, afgøres efter Lovgivningens almindelige Regler.

Ligeledes afgøres det efter Lovgivningens almindelige Regler, om det i Følge Retsforholdets Beskaffenhed er nødvendigt, at flere Personer optræde som Procesfæller for at udgøre ret Sagsøger eller Sagvolder.

§ 41.

Hvor et nødvendigt Procesfællesskab mellem flere Personer finder Sted, og i et Retsmøde en eller flere af disse udeblive, medens en eller flere af dem give Møde, repræsenterer den eller de, der møde, de Udeblevne.

§ 42.

Myndigheden til at råde over Retstrætter som Part afgøres efter den borgerlige Rets Regler: dog tages kun Hensyn til Sagens egentlige Genstand, men ikke til Procesomkostninger.

§ 43.

Retten har ikke på Embeds Vegne at afkræve Parterne Bevis for, at de ere myndige til at råde over Processen. Afvisning på Grund af Sagsøgerens eller Sagvolderens Mangel på Myndighed til at råde over Sagen, finder derfor kun Sted efter Påstand.

Dog kan Retten på Embeds Vegne afvise Sagen enten strax, eller når de fornødne Oplysninger ikke fremskaffes, når der ifølge den Mande, hvorpå Parterne i Processkrifterne betegnes, eller iøvrigt ifølge de foreliggende Oplysninger er Grund til at antage, at Nogen af dem mangler Myndighed til at råde over Sagen.

§ 44.

Enhver kan både som Sagsøger og som Sagvolder gå i Rette for sig selv.

Højesteret og Landsret kunne, når en Parts Processkrifter sindes uforståelige, tilbagevise disse og tilkendegive Parten, at han må lade sin Sag udføre for sig uf en Sagfører; ligeledes kunne de under de mundtlige Forhandlinger afvise en Part, der selv udfører sin Sag, og henvise ham til at lade en Sagfører møde for sig, når det viser sig, at han ikke kan fremstille Sagen med tilbørlig Ro og Klarhed. Retten træffer i de anførte Tilfælde de fornødne Bestemmelser med Hensyn til Sagens Udsættelse. Såfremt ovenomhandlede af Retten givne Pålæg, som ej ere Genstand for Anke eller Kære, ikke efterkommes, ansees Parten som den, der ikke har indgivet de pågældende Processkrifter, eller som den, der udebliver under pågældende mundtlige Forhandling.