Ottende Afsnit.

Ottende Afsnit.

Kapitel XLV.

Lovens Troeden i Kraft. Overgangsbestemmelser m. m.

§ 530.

Denne Lov træder i Kraft samtidig med Loven om Domsmagtens Ordning m. v. i Overensstemmelse med de i de følgende Paragrafer nærmere givne Regler.

§ 531.

Fra den Dag, Loven træder i Kraft, behandles borgerlige Domssager, som derefter tingfæstes (jfr. § 84), i Overensstemmelse med de Regler, som denne Lov foreskriver, dog at den i Medfør af den ældre Lovgivning ved Forligskommissionerne stedfundne Forligsprøve forbliver gyldig. Derimod bliver Behandlingen af de Domssager, i hvilke Stævning på den nævnte Tid allerede er forkyndt, at tilendebringe i Overensstemmelse med de hidtil gældende Regler. Den, der meddeler Modparten Stævning i Overensstemmelse med denne Lov, antages derved at have lovlig frafaldet den Stævning, som han i Henhold til de hidtil gældende Regler måtte have udtaget og ladet forkynde, men endnu ikke irettelagt.

§ 532.

Søgsmål efter Gældsbreve, med Hensyn til hvilke den i Frdn. 25. Januar 1828 hjemlede hurtige Retsforfølgning gyldig er vedtaget, blive, forsåvidt de ikke i Følge foregående Paragraf skulle behandles efter de hidtil gældende Regler, at behandle efter de i Kapitel XXV. givne Regler, som om disse vare påberåbte i Gældsbrevet.

§ 533.

I alle Tilfælde hvor Behandlingen af en Sag er foregået eller i Følge § 531 skal foregå efter de hidtil gældende Regler, bliver der også med Hensyn til Anke at forholde efter disse.

Dog skal Anken, forsåvidt ikke Ankefristen udløber tidligere i Medfør af den hidtil gældende Ret, iværksættes i det Seneste inden 8 Uger at regne fra Dommens Afsigelse eller, hvis Dommen er afsagt forinden Lovens træden i Kraft, fra dette Tidspunkt. Oprejsning kan dog bevilges overensstemmende med de hidtil gældende Regler.

§ 534.

På Fuldbyrdelsen af Domme, som ere afsagte inden Lovens træden i Kraft eller i Sager, hvis Behandling i Medfør af § 531 er foregået efter den hidtil bestående Ret, blive Reglerne i denne Lov at anvende med de af Forholdets Natur flydende Lempelser.

Med Hensyn til Eksekution efter tinglæste Pantebreve med Pant i faste Ejendomme, der ere oprettede forinden Lovens Ikrafttræden, forholdes efter Lov om Udpantning m. m. 29. Marts 1873, § 15, 1. Stk.

§ 535.

Med Hensyn til foreløbige Retsmidler, som først bringes i Anvendelse efter Lovens træden i Kraft, blive dennes Regler i det Hele at følge.

§ 536.

Enhver, der forinden denne Lovs Træden i Kraft er belagt med Arrest på Person, bør sættes i Frihed, forsåvidt og såfnart han i Følge nærværende Lovs Bestemmelser ikke vilde kunne holdes i Gældsfængsel. Ligeledes bliver den Forhøjelse af Underholdspenge, som fastsættes i § 470, efter Lovens Træden i Kraft at anvende med Hensyn til allerede arresterede Skyldnere, dog at overfor disse den Virkning, som er forbundet med Udeblivelse af de befalede Underholdspenges Betaling, ikke skal ind-