Uddrag fra VIII.

Jeg tvivler ikke på, at Forordningen af 23de September jo vil komme under Omhandling, isærdeleshed med Hensyn til hvad der passerede sidste Gang, da der skete Interpellation angående den, nemlig at Spørgsmålet herom blev afviist. Jeg bemærker, at jeg for min Deel antager, at Mange af dem, som yttrede sig imod Sagen, gjorde det i den Mening, at Interpellationen var overflødig med Hensyn til, at Spørgsmålet vilde komme for ved Behandlingen af Udkastets § 5; da jeg imidlertid ikke fandt Sagen ganske klar, stemte jeg for den og imod Afviisning, og man har også seet, at Afviisningen er bleven fortolket på forskjellig Måde. Hvad Realiteten af denne Anordning angåer, strider det vistnok ikke imod Retfærdigheden, at de Individerr, som hidtil have været værnefrie, udskrives i Krigens Tid; dette følger af almindelige Retsgrundsætninger og Lovgivningen indeholder flere Beviser på, at Kjøbstadbeboerne også kunne udskrives til Krigsmagten tillands og tilvands. Lovens 6—4—5 taler udtrykkelig om, hvorledes Kongen i Fredstid kan opbyde al Almuen til Landhjælp eller til Skibs, og at hvo som da sidder hjemme, og er ikke enten så ung, eller så gammel, eller så svag og vanfør, at han Våben ei kan bære, skal have forbrudt sin Ære og Boeslod. Ligeledes i Året 1808, i Anledning af den daværende Krig, udkom 2de Anordninger, som medførte extraordinaire Udskrivninger.