Uddrag fra VIII.

Jeg troer, at der, efter de hidtil gjældende Love, ikke er den allermindste Tvivl om, at Lægdsrullealderen må beregnes efter den Alder, man virkelig har opnået og er indtrådt i ved Årets Begyndelse. Det er udtrykkelig sagt i Placaten af 27de Juni 1842, hvorved der skete en Foraudring i de hidtil fulgte Regler. Forhen blev nemlig 1ste Mai anseet som Normaldagen, hvorefter man beregnede Alderen; men man beregnede den da tillige efter det fuldendte År og ikke efter det begyndte. I 1842 derimod blev det befundet rigtigt, at man såvel i Danmark som i Hertugdømmene, beregnede en Persons Alder med Årets Begyndelse efter den 1ste Januar som Normaldag; men, da Sessionerne først holdtes langt ind i Året, og man ved at antage, at det 22de År skulde være fyldt den 1ste Januar, vilde komme til det Resultat, at Vedkommende ikke blev udskreven, førend han var måskee næsten 24 År eller meget over 23, antog man det bedst, at Vedkommende bleve udskrevne i det År, i hvilket de fyldte det 22de År, når man tog Hensyn til den Alder, de havde begyndt den 1ste Januar, idet de dog så ordentligviis vilde have opnået 22 Års Alderen inden Sessionsmødet i September, idetmindste den største Deel af dem. Dette blev da bestemt og denne Regel er og vedligeholdt i Udkastet, som vist ikke har havt til Hensigt at gjøre nogen Forandring deri. Dette seer man af 2 Ting; først fordi at, dersom man vilde betragte dem, der ere fødte i 1826 som 22-årige, og altså dem, som vare fødte i 1827, ikke som 22-årige i 1849, så vilde man ingen 22-årige have i dette År. Det var umuligt næsten at gjøre en sådan Forandring. Det er også klart, at når Anordningen vilde gjøre en Undtagelse, vilde den først gjøre en sådan med Hensyn til de Ikke-Værnepligtige, således, at Forpligtelsen til Udskrivning skulde for dem begynde fra en anden Tid, end den almindeligviis begynder. Der nævnes derefter i § 9 dem, som ikke have opnået 23 Års Alderen Men hvad der forekommer mig at være unaturligt, det er ikke blot det, at de i Året 1826 fødte Ikke-Værnepligtige, derved blive værre stillede end de i Året 1826 fødte hidtil Værnepligtige, som ere behandlede ved den sidste Session som 22-årige, fordi de uden Undtagelse ville komme ind under Udskrivningen; men det forekommer mig tillige at være en exceptionel Bestemmelse, når man tager disse i Året 1826 fødte med, skjøndt man allerede har etableret den meget strænge Regel, at alle de, som inden Anordningens Emanation have opnået Udskrivningalderen, skulle medtages; det er unaturligt. De ærede Rigsdagsmænd, der have yttret sig i den Retning, at de, der vare fødte i 1826 kun skulde medtages med visse Undtagelser og Indskrænkninger, have derhos antaget, at ikke blot de i Anordningen gjorte Undtagelser, som forøvrigt forstørstedelen ikke vilde passe sig på de hidtil Ikke-Værnepligtige, men at også Undtagelser, der vare analoge med disse, skulde komme dem tilgode; men hertil vilde udfordres et ganske nyt System, en Række af Bestemmelser, angående de Forhold, som skulde ansees at kunne bevirke Fritagelse for de Ikke-Værnepligtige i Analogie med de Forhold, der have bevirket Fritagelser for de Værnepligtige.