Uddrag fra VIII.

Jeg troer, det ikke uden Grund kan betegnes som uventet, at Claser i Staten, der hidtil have været fritagne for Byrder, som de burde have båret, og som have vænnet sig til og retter deres Livs-Tilbøieligheder efter sådan Fritagelse, pludselig see sig indlemmede i den almindelige Statsborgerpligt; men jeg indseer ikke, hvortil dette Hensyn skal tjene, thi skulde Staten see hen til sådanne tilvante Tilbøieligheder, vilde aldrig noget Fremskridt kunne skee. Skulde desuden den altfor stærke Tro hos den Enkelte i hvilkensomhelst Stilling, på at det Bestående vilde være uforandret, have Indflydelse på Lovgivningen, vilde denne fåe en meget uheldig stereotyp Characteer. Heller ikke er der fra Statens Side i nærværende Tilfælde givet Anledning eller Berettigelse dertil; Staten har alene ordnet Væbningsvæsenet ved almindelige Love uden at statuere Privilegier, som kunne fordre Udløsning, og hvor Staten i sådanne Forhold finder Forurettelse af enkelte Stænder at være tilstede, bør den til enhver Tid skride ind for at erstatte de Uligheder, som hidtil have fundet Sted.