Uddrag fra VIII.

Således som det allerede af den afgivne Betænkning vil sees, har Udvalget indstillet til Forsamlingen, at den antager det forelagte Udkast til en Forordning om almindelig Værnepligt kun med nogle Forandringer, som dog ikke ere af indgribende Wigtighed. Hvad selve det Hovedspørgsmål angåer, som Udkastet gåer ud på at løse, eller selve det Spørgsmål om Værnepligten skal udstrækkes til Alle, da har dette Spørgsmål sålænge været omdebatteret i den offentlige Mening og gjentagende været Gjenstand for Overveielse såvel fra Regjeringens som fra den tidligere bestående Folkerepræsentations side, at Debatterne derom vel måe ansees som udtømte, at idetmindste Enhver, som har fulgt disse Debatter, må have kunnet danne sig en klar Anskuelse derom, hvad enten han nu måtte være enig i Principets Gjennemførelse eller han ikke ønsker det gjennemført. Jeg troer det derfor ufornødent, at der, allerede nu på dette Stadium af Sagen, fra Udvalgets side bliver fremført Noget til Forsvar for Principets Gjennemførelse. Jeg vil kun bringe i Erindring, at i Årene 1844 og 46 blev der forelagt begge Stænderforsamlingerne Lov om almindelig Værnepligt og at begge de danske Stænderforsamlinger i 1846 sågodtsom eenstemmig androge på, at Forslaget måtte emanere som Lov. Hvad angåer Måden, hvorpå Principet i Udkastet søges gjennemført, så kunne de extraordinaire Omstændigheder, hvorunder Fædrelandet nu befinder sig, i det nu forløbne År stedt i Kamp med talrige Fjender og nødt til at opbyde en usædvanlig Deel af den værnepligtige Befolkning, og i det kommende År beredt på at gjøre ikke mindre Anstrængelser for at hævde sin Ret og Ære — disse extraordinaire Forholdsregler kunne ikke blive uden Indflydelse på Forslaget ved selve Principets Gjennemførelse, og der er derfor også tildeels skeet ei uvæsentlige Afvigelser i dette fra de tidligere Lovforslag i denne Henseende; jeg sigter til den ikke uvæsentlige Forandring, at Værnepligten nu skal omfatte også dem, som strax ved Anordningens Emanation ere i Udskrivningsalderen, medens Værnepligten efter de tidligere Forslag kun skulde udstrækkes til Dem, der ved Lovens Emanation havde fyldt det 18de År. Når nu Regjeringen ved at forelægge Udkastet ikke har fundet Anledning til samtidigen at foreslåe nogen forandret Plan for Armeens Organisation, så må Grunden dertil vel tildeels søges i de påpegede særegne Omstændigheder. Men det er en Nødvendighed, at en Udskrivnings-Lov må komme til at optage mange Bestemmelser, som knytte sig til den bestående Armeens Organisation. Det er imidlertid Tilfældet, at Armeens Organisation, som den nu beståer, medfører en ikke uvæsentlig Ulighed i den Byrde, som Værnepligten medfører. Man kunde vel have forsøgt at råde Bod herpå ved at gjøre Forslag eller Tilføininger i Lovudkastet, men det vilde dog også have sine meget betænkelige Sider, på den Måde at søge disse Mangler hævede; thi man vilde derved angribe Armeens Organisation, således som den nu beståer, hvormed man imidlertid