Uddrag fra VIII.

Ja, det Ord, jeg forlangte, vil i det væsentlige være gjort overslødigt ved de Yttringer, som nu ere fremkomne fra den ærede Formand, ligesom jeg og troer, at det vel i Grunden heller ikke vil være meget nødvendigt, specielt at imødegåe den stdste ærede Talers Yttringer om den Gjenstand, som Formanden har omtalt. Jeg skal derfor, da jeg har reist mig, også kun udtale det Ord, at denne Debat alligevel har sin Betydning; jeg er overbeviist om, at Folket, på Landet navnlig, med stor Opmærksomhed og med nogen Uro seer hen til, hvad der passerer i Anledning af denne Gjenstand, hvori det i en så lang Række at År er bleven vant til at måtte frygte Skuffelser. Jeg for min Deel mener og vil gjenkalde, at den høitagtede Justitsminister under 23de September har parapheret en Anordning, som i sine Præmisser siger: „Da det på Grund af de nærværende Forhold er anseet nødvendigt, at den Krigsstyrke, der haves under Våben, forøges, men det derhos er fundet uretfærdigt, at denne forøgede Byrde pålægges den værnepligtige Stand alene” o. s. v. Justitsministeren har parapheret dtte Anordningnes Motiv — jeg håber at kunne have, og at Folket vil kunne have den Tillib til ham, at han idag tænker, som han tænkte den 23de September, og at han imorgen og de følgende Dage vil vide