Uddrag fra VIII.

Jeg skulde, efter de Ord, som den høitærede Formand har yttret med Hensyn til Ministeriets Stilling og den Ret, den Adkomst, det kunde have til at tage Ordet, ikke have fundet mig foranlediget til for Øjeblikket at yttre mig om Sagen, dersom ikke et andet æret Medlem havde sat den Fremgangsmåde, som den høitærede Formand havde fulgt, under Spørgsmål og gjort det tvivlsomt, hvorvidt den måtte være at ansee som den rette. Jeg troer ikke her at burde opkaste Spørgsmål, om hvorvidt Miniftrenes Stilling med Hensyn til det Forbeholde, som Hans Majestæt i Åbningstalen gjorde, at Ministrene skulde have Adgang til at tage Ordet, når de fandt det nødvendigt, skulde være anderledes end Forsamlingens Medlemmers, men jeg skal kun tillade mig at gjøre Forsamlingen opmærksom på, at det dog kunde have sine Ulemper, dersom Ministrene skulde være bundne ved denne Regel om, at de ikke måtte tage Ordet, når der bled Spørgsmål om Afslutning. Det kan naturligviis ofte være Ministeriet magtpåliggende at fremføre een eller anden Bemærkning i Anledning af de her forefaldende Discussioner. Det må være af Bigtighed, såvel for Ministeriet, som for den høitagtede Forsamling selv, at Ministrene søge at indskrænke sine Yttringer og såvidt muligt at sammensatte hvad de have at fremføre. Skulde Ministrene nu være afskårne fra at yttre sig, når der bliver Spørgsmål om Afslutning, så vil det naturligviis forandre Ministeriets Stilling derhen, at de, hver Gang en Yttring kom for, som de fandt, at de måtte tage til Orde imod eller måtte gjøre nogen Bemærkning ved, strax, øieblikkelig efterat det Medlem, hvis Tale havde foranledigeet denne Bemærkning, havde endt, måtte fremkomme med deres Bemærkning. Jeg troer ikke, at en sådan Tingenes Orden vilde være enten i Ministeriets eller i Forsamlingens Interesse, og det er det, jeg har troet at måtte gjøre opmærksom på under denne Sagens foreløbige Behandling.