Uddrag fra VIII.

Det har ikke andet end kunnet glæde mig at høre den ærede Cultusministers Svar på den gjorte Forespørgsel, men jeg må tilståe, at selve Forespørgselen høilig har overrasket mig. For samtlige nœrvœrende Medlemmer af denne Forsamling behøver jeg ikke at fortælle, at jeg ikke er Præst, det vide de Alle; men det kunde derimod vel vœre, at jeg kunde behøve at fortœlle Enkelte af dem, at jeg ikke engang er u det Tilfœlde at kunne blive Prœst, og den Erklœring troer jeg at måtte gjøre, inden jeg tillader mig at gåe ind på selve Forespørgslen. Denne dreier sig om to Ting; for det Første, om det skulde være Regjeringens Henstgt at nedlægge samtlige Bispestole i Danmark, eftersom de blive vacante, og for det Andet, om det i så Tilfælve skulde vœre Regjeringens Hensigt med de ved Redlæggelsen af Bispeembederne besparede Summer at understøtte Almueskolevæsenet. Jeg må tilståe, at jeg begriber ikke, hvorledes der kunde vœre Tale om Bispestolenes Redlæggelse, jeg begriber det ikke; jeg veed, at Bispedømmet har sin Oprindelse fra den apostoliske Tidsalder; jeg veed, at Bispedømmet er indstiftet af ham, som er vor Religions Stifter og Lœrer; jeg troer derfor at vide, og mener at turde yttre, at Bispedømmet ikke alene i sin Natur er grundchristeligt, men hænger således sammen med hele det christelige Menighedsliv, at jeg ikke begriber, hvorledes man i en christelig Stat kunde andrage på Bispedømments Ophœvelse. Men selv afseet herfra, selv om man meente, at Bispedømmet dog ikke af den Grtund var absolut nøvendigt, ja ikke engang tilrådeligt at beholde, sar mener jeg dog, at det måtte være det af ganske andre Hensyn. Jeg troer, og mener som Medlem af Menigheden at burde yttre, at Bispedømmet har ligefrem, foruden sin religieuse Berettigelse, også sin, om jeg så må udtrykke mig, borgerlige Berettigelse. Talen er nu om at inddrage Bispedømmerne; hvorfor taler man ikke også om at nedlœgge Provstierne ? Forsåvidt kunde man sige, at dette ikke var så farligt; thi der har været den Tid, og den er ikke så fjern, da der blev skrevet Meget i den Retning. Jeg erindrer således at have læst eller seet et Skrift, der havde den Titel „Den geistlige Stand bør afskaffes”; man har meent dette, og der gives vistnok Folk, der mene det endnu; men ligesom jeg troer, at disse Folk høre til Minoriteten, og bestandig ville vedblive at henhøre dertil, således må jeg navnlig holde mig overbeviist, om, at det er Tilfœldet i nœrvœrende Forsamling. Men skal ikke Prœsteskabet i det Hele afskaffes, vil man vel indsee Nødvendigheden at, at der med Hensyn til disse Præster haves både et nærmere og et hæiere Tilsyn; det nærmere Tilsyn findes hos Provsterne, det høiere hos Biskopperne. Provsterne vælges imidlertid, — det kan nu være mindre rigtigt, men det er dog således