Uddrag fra VIII.

Indenrigsministeren:

Flere af de ærede Rigsdagsmænd, som have talt i denne Sag, ere komme tilbage til de Yttringer, jeg for nogle Dage siden tillod mig at meddele Forsamlingen angående denne Gjenstand, og jeg synes at være bleven misforstået. Regjeringen har ingenlunde erklæret, om den var opfordret eller ikke opfordret til at besætte disse Pladser, om den enskede eller ikke ønskede Noget i så Henseende; Regjeringen har blot erklæret, at de omtalte Medlemmers Anmeldelse af deres Forfald viste, at disse Mand ønskede at beholde deres Pladser, og sålænge der ikke altså var nogen Bestemmelse enten i Valgloven eller i Regulativet eller nogensomhelst anden Bestemmelse, som foreskrev, at de ved deres Fraværelse i kongeligt Ærinde tabte deres Pladser, så kunde Regjeringen naturligviis ikke besætte disse Pladser. Om en sådan Forskrift burde gives eller ei, derpå har Regjeringen slet ikke indladt sig og har troet at handle rigtigst i at afvente Forsamlingens Bestemmelse om hele dette Spørgsmål.