Uddrag fra VIII.

Indenrigsministeren:

I Anledning af den ærede Rigsdagsmands Opfordring skal Indenrigsministeriet foreløbigen bemærke, at de under det forrige Ministerium udgivne provisoriske Love, som sigte til at fremme det i Opfordringen omhandlede Formål, ville blive forelagte den første lovgivende Rigsforsamling, navnligen den provisoriske Forordning af 5te Mai d. A. angående Jords Afståelse til Opførelse af Fattighuse og Boliger for huusvilde Personer på Landet, samt Indskrænkning af Forbudet for Fæstere og Leiere mod at tage Inderster tilhuse. Den provisoriske Forordning af 17de s. M., der gåer ud på, at Sædegårdes Oprettelse til Stamhuse i Fremtiden ei skal finde Sted, er allerede i en udvidet Skikkelse optagen i Grundlovs-Udkastet, hvorved således denne Gjenstand i det Hele vil komme under Rigsforsamlingens Overveielse. Dette foreløbigen.