Uddrag fra VIII.

Jeg skal tillade mig at sige et Ord, såmeget mere som der blev talt om Adressen igår. Der var dengang et æret Medlem, der yttrede, at han af en dobbelt Grund stemte imod, hvad jeg havde sagt om, at Adressen fra Slesvigerne undtagelsesviis skulde fortjene at komme i Betragtning til at oplæses. Det samme ærede Medlem bemærkede, at netop fordi den udtrykte Følelser, kun Følelser, og Følelser, som vi måtte forudsætte fandtes hos os Alle, måtte det ansees ufornødent, at en sådan Adresse oplæstes. Jeg vil gride denne Leilighed til at bemærke, at min Overbeviisning gåer tvertimod, og at jeg ikke indseer, hvordan det skulde være muligt, at de Følelser, som vi Alle dele, at vi skulde have Noget imod at hore dem udtalte. Jeg kan ligesålidt begribe, hvad det ærede Medlem meente med den Anmeldelse, at han måtte stemme derimod, fordi en sådan Oplæsning sigtede til at tillægge disse Udtryk af Følelser en for stor Vægt, en for stor Magt hos Folket; thi hvorledes skulde man kunne frygte for det, når man med Slesvigerne deler de samme Følelser, som Adressen er et Udtryk for. I det Hele kan jeg ikke forståe, hvorledes Tallet og den store Mængde skulde gjøre Udslaget overalt i den hele Stat, men kun ikke hvor det er Tallet på Menneskehjerter, som udtrykke deres Følelser med Hensyn til Fædrelandets Stilling.