Uddrag fra VIII.

Det er ganske udenfor nærværende Forsamlings Bestemmelse at modtage sådanne Andragender, som ikke gåe ud på Noget, som forlanges iværksat af Forsamlingen, men kun på at udtrykke visse Følelser og Stemninger; hvilke Følger det vil have, når man som Princip antog, at sådanne Andragender kunde modtages til Oplæsning og som Følge deraf også til Indførelse i Rigsdagstidenden, har den høitærede Formand igår klart fremstillet. Her er kun Spørgsmål om, hvorvidt det Andragende, som nu er forebragt, undtagelsesviis skal tilstedes Oplæsning, uagtet Oplæsning af Adresser i Almindelighed må ansees som principstridig. Det skulde da antages til Oplasning og Indførelse i Tidenden, fordi det udtrykker skjønne og begeistrede Følelser for Landets Ære og Velfærd; men jeg troer ikke, at dert indeholdes nogen Grund, hvorfor Oplæsning skulde finde Sted; thi disse Følelser, som Adressen bærer Udtrykket af, leve i hele Nationen, og de leve, det er jeg forvisset om, også i nærværende Forsamling. Det er altså ikke derfor, at den skal oplæses, og hvorfor den skal indføres i Tidenden; men det er, for at Forsamlingen på en indirecte Måde skal samtykke, ikke blot i de Tanker og Følelser, som deri måtte være udtalte, men og i den Retning og Stræben, der ligger i den, efter at fåe Indflydelse på Afgjørelsen af Landets vigtigste Anliggenden. Fra dette Synspunkt troer jeg ikke, at den bør modtages; thi at udtale disse blotte Følelser i den Hensigt, at de skulle fåe Indflydelse på de Beslutninger, som tages af Regjeringen, bør man ikke, sålænge man ikke nøie har undersøgt, om også det, som tilsigtes, kan opnåes; det er aldeles ikke nødvendigt, at lægge disse Følelser for Dagen for Ministeriet, thi ligesom det er bekjendt med Folkets Følelser, så er det vvistnok selv ligeså gjennemtrængt af disse som Folket i Almindelighed.