Uddrag fra VIII.

Jeg må gjentage den Bemærkning, som jeg allerede før har gjort, at fordi Forsamlingen ikke finder, at den bør tage det Spørgsmål under Overveielse, som den ærede Proponent har opkastet, er det ikke dermed sagt, at den heller ikke finder for godt senere at sætte under Overveielse, om Sagen skal udsættes eller ikke. Den forbeholder sig således ligefuldt sin Mening om Sagen selv, om selve det Spørgsmål, hvorvidt Forfatningen også skal gives for Slesvig. Denne Mening må Forsamlingen nødvendigviis reservere sig til selve Sagens Behandling. Her er blot Spørgsmål, om Forsamlingen skal tilbageholde sin Betænkning over Forslaget på Grund af det særegne Forhold, der existerer med Hensyn til Slesvig. Herved er altså Intet afgjorte, der kan være præjudicerende med Hensyn til Hovedspørgsmålets Afgjørelse.