Uddrag fra VIII.

Jeg må holde for, at Forsamlingen er uberettiget til at frigjøre sig for at tage Forfatningsudkastet under Overveielse. Dertil er Forsamlingen kaldet, i dette Øiemed ere vi blevne valgte og have modtaget dette Valg. Forsamlingen kan blot fritage sig for dette Hverv, når Regjeringen erkjender, at den under de nuværende Forhold ikke ønsker, at Sagen tages under Overveielse; men da jeg har opfattet de Yttringer, som her af Ministeriet ere fremkomne, således, at dette attråer, at Sagen bringes under Forhandling, så seer jeg ikke nogen Anledning for Forsamlingen til at undslåe sig for at tage den under Overveielse, uden at man behøver at henvise nærværende Forslag til Afdelingerne eller nedsætte nogen Comitee om det Spørgsmål, om hvorvidt man bør indlade sig på Forfatningssagen eller ikke. Ved således ikke at gåe ind på det Forslag, som her er gjort, binder man sig aldeles ikke med Hensyn til Bedømmelsen af Sagen selv; thi Spørgsmålet, om det er tilrådeligt at vedtage en Forfatning, som skal kundgjøres som en sådan, der i visse Tilfælde skal gjælde for Slesvig, eller ikke, og i sidste Tilfælde, om det er rådeligt at ubsætte den endelige Afgjørelse af Forfatningssagen, indtil det erfares, om Slesvigerne kunne deeltage heri, vil være et åbent Spørgsmål, om hvilket man under Behandlingen af selve Sagen må kunne udtale, hvilken Mening man anseer for den rette. Men for nærværende Tid troer jeg ikke, at der er Andet at gjøre, end at gåe ind på den anordnede Behandling af det os forelagte Udkast.