Uddrag fra VIII.

„Kongen erklærer Krig og slutter Fred, samt indgåer og ophæver Forbund, dog kan han ikke uden Rigsdagens Samtykke afståe nogen Deel af Landet eller pådrage Staten nogen bebyrdende Forpligtelse.“ Den samme Forudsætning ville vi, som naturlig, gjenfinde i det Udkast til den Valglov, der er forelagt i Forbindelse med Udkastet til Grundloven. Jeg vil som Beviis blot henpege på de Bestemmelser, der handle om Sammensætningen af Folkethinget og Landsthinget; det siges således f. Ex. i Valgudkastets § 23, at Slesvig skal vælge 31 Medlemmer til Folkethinget, hvorom de nærmere Bestemmelser forbeholdes og lignende Bestemmelse findes med Hensyn til Landsthinget i § 42, hvor det siges, at Slesvig skal vælge 11 Medlemmer til Landsthinget o. s. v. Dette Områdets Betegnelse slutter sig ganske til de Forhandlinger, der have forberedt nærværende Udkast. Jeg behøver blot at minde om Kundgjørelsen af 4de April 1848, hvor det blev udtalt, at Regjeringen vilde sammenkalde Provindsialstænder såvel for Østifterne som for Jylland og Slesvig; jeg behøver blot at minde om Valgloven af 6te Juli 1848, hvor ligeledes denne Tanke er fastholdt. Præmisserne til denne Valglov bære imidlertid Spor af det Tidens Tryk, hvoraf vi Alle tynges. De Motiver, der ere forudskikkede Valgloven i Departments-Tidenden, indeholde en Bemærkning, med Hensyn til, som det hedder, at Udkastet til Valgloven ikke har været forelagt den slesvigske Stænderforsamling. „Udkastet indeholder nemlig,” siges der, „at der til den Rigsforsamling, for hvilken Lovudkast om en Forfatning og angående Omorganisationen af Provindsialstænder-Institutionen vil blive forelagt, skal vælges Medlemmer såvel af Kongeriget Danmark som af Hertugdømmet Slesvig, og Udkastets § 4, cfr. § 6 og § 15, bestemmer nærmere, hvorledes de 31 Medlemmer af Rigsforsamlingen, der skulle vælges af Slesvig, skulle fordeles på dette Hertugdømme. Ligesom imidlertid de ulykkelige Forhold, der fortiden beståe i Hertugdømmet Slesvig, have gjort det umuligt at sammenkalde den slesvigske Provindsialstænder-Forsamling til at afgive Betænkning over det nærværende Lovudkast, således ville de samme Forhold, hvis de fremdeles skulde vedblive, gjøre det umuligt, at slesvigske Deputerede kunne blive valgte til Medlemmer af den Rigsforsamling, for hvilken Udkastet til Forfatningsloven skal forelægges. Da Forfatningens Indførelse dog ikke kan udsættes herefter, har man troet, at Sagen i så Fald kunde ordnes på den Måde, at en Rigsforsamling sammenkaldes af de for Kongeriget Danmark bestemte 114 valgte Medlemmer, i Forbindelse med de af Hans Majestæt i et forholdsviis Antal udnævnte Medlemmer, og at Forfatningsloven, efterat være behandlet i denne Forsamling, træder i Kraft, dog således, at Forfatningen kun bliver provisorisk, forsåvidt en folkelig Repræsentation for Hertugdømmet Slesvig, der i dette Øiemed måtte sammenkaldes, og som vil blive at vælge efter de samme Principer, som den forestående Rigsforsamling, måtte ønske, at en ny Rtgsforsamling tager den hele Forfatningssag under Overveielse, for i Forening med Hans Majestæt at vedtage de Forandringer, der måtte ansees for ønskelige. Man har ikke troet, at Sagen, under de stedsindende vanskelige Forhold, hensigtsmæssigt kan ordnes på nogen anden Måde, og den fornødne Tilføielse herom er derfor skeet i Indledningen til Loven.” I Indledningen til Loven hedder det i Overeensstemmelse hermed: „Hvad Hertugdømmet Slesvig angåer, er det Vor allerhøieste Villie, at forsåvidt de ulykkelige Forhold, der beståe sammesteds, fremdeles skulde vedblive, og Deputerede fra dette Hertugdømme, ifølge Bestemmelserne i nærværende Valglovs §§ 4, 6 og 15, således ikke kunne blive valgte, vil den Forfatning, hvorom Lovudkast vil blive Rigsforsamlingen forelagt, ikke destomindre træde i Kraft, dog således, at denne Forfatning kun bliver provisorisk, forsåvidt en folkelig Repræsentation for Hertugdømmet Slesvig, der vil blive valgt efter de samme Principer som den forestående Rigsforsamling, måtte ønske, at en ny Rigsforsamling tager den hele Forfatningssag under Overveielse, for i Forening med Os at vedtage de Forandringer, der måtte ansees for ønskelige.” Til disse Erklæringer slutter sig en Udtalelse i den korte Beretning, som. Conseilspræsidenten meddeelte Forsamlingen ved dens Åbning; det hedder deri: „Med Længsel har Regjeringen imødeseet den Dag, da Forfatningen kunde træde i Kraft og dermed den Overgangstilstand ophøre, der har lagt så stort Ansvar på dens Skuldre, og