Uddrag fra VIII.

Ligesom Ministeriet t den Beretning, som det forelagde den høitærede Forsamling den første Gang vi samledes i denne Sal, har sagt: „med Længsel har Regjeringen imødeseet den Dag, da Forfatningen kunde i Kræft og Kraft og dermed den Overgangstilstand ophøre, der har lagt så stort Ansvar på dens Skuldre og hvori den har måttet savne et mægtigt Folkeorgans Bistand“, således var det fra den første Dag, jeg havde den Ære at træde ind i denne Sal, denne Tanke, som foresvævede mig, at vi dog Alle måtte bidrage til at blive et sådant mægtigt Folkeorgan. Jeg tilståer, idet min Tanke og Stræben har været henvendt herpå og altid skal være henvendt herpå, at jeg vil søge at opnåe dette, ikke ved blomstrense Talemåder, hvad jeg heller ikke skulde være istand til, eller ved at gjøre Ministeriet Complimenter, men ved at tale åbent, ærligt og ligefrem til det, og derfor vil jeg ikke tage i Betænkning ligefrem at sige, at den Beretning, som det høie Ministerium har fremlagt ved Forsamlingens Åbning, ikke er mig fyldestgjørende. Jeg siger, den er mig ikke fyldestgjørende, fordi den ikke indehelder de Oplysninger, som jeg mener, ene kunne sætte Forsamlingen istand til at bedømme vor nuværende Stilling samt hvorvidt Regjeringen hidtil har udfyldt den vigtige Plads, den indtager, således at Rigets Velvære og Folkets Tillind til den kan være begrundet. Jeg har ingen Tvivl om, at Regjeringen fortjener denne Tillid, men for at fælde nogen Dom derom, udfordres andre Oplysninger og Meddelelser end de, der ere givne i den Beretning, som nu foreligger os. Det er vist ikke nogen piinlig Uvished om hvad Fremtiden bringer med sig, der hos mig fremkalder Ønsket om disse Oplysninger jeg veed, at over Fremtiden råder Ingen, men Fortiden, den tilhører Alle, og det er ved Hjælp af den, at vi bedømme vor Stilling og Gjøren i Verden. Det er dette Motiv, der bringer mig til at ønske, at der må blive forelagt denne Forsamling alle de Oplysninger, som kunne forens med de Hensyn, som Ingen er mere beredvillig end jeg til at erkjende, Ministeriet bør iagttage. jeg indrømmer, at der kan være Oplysninger, som ikke kunne meddeleg en Forsamling som denne; men der må ved Siden af disse være Meget, som den må see sig istand til at meddele, og derfor har jeg reist mig for at understøtte det Forslag, som er bleven gjort af den ærede Rigsdagsmand for Kjøbenhavns Amts 1ste Distrikt (Hall). Om det nu skal skee således, som det af ham er foreslået, at Forsamlingen skat nedsætte en Comitee til at modtage Regjeringens Meddelelser, eller selv constituere sig som Comitee, forekommer mig, at der ikke kan ligge stor Vægt på; jeg vil dog tillade mig at bemærke Såmeget, at jeg troer, at Forsamlingen vel må lægge Mærke til, at der ikke handles blot om at modtage Oplysninger om, hvorledes dette eller hiint er gået til, at det ikke er nok, at den lader sig fortælle dette, men at den vil nøie bedømme og prøve disse Oplysninger; man må her skjelne mellem, alene at modtage en Oplysning, og at anstille en Undersøgelse af de tilbagelagte Forhold. Jeg beder vel at bemærke, at det ikke er Fremtiden, jeg ar for Øie; jeg troer derfor, at hvis man finder det tilrådeligst at modtage det Tilbud, som er bleven gjort os af den ærede Udenrigsminister, at Forsamlingen constituerer sig som Comitee for at modtage alle de Oplysninger som Ministeriet kan og vil forelægge den, må man dog forbeholde sig, efterat have modtaget disse Oplysninger, at kunne nedsætte en Comitee og at kunne gjore, hvad Brug man vil af de Oplysninger, man således modtager, og i hvilkensomhelst Udstrækning, man finder fer godt.