Uddrag fra VIII.

Brinck-Seidelin:

Jeg er af samme Mening som den ærede Amendementstiller, at når hans første Indstilling skulde falde igjennem, den subsidiajre Indstilling måtte blive deelt i 3, så at der stemmes på hvert Ord særskilt, om den foreslåede Benævnelse skal foretrækkes for Udkastets. Jeg mener nemlig, at Viceformand er bedre end Hjælpeformand, da Udtrykket Viceformand er almindelig brugt og forstået. Jeg troer, at Udkastets „Secretair“ bør foretrækkes for det foreslåede Udtryk „Bogfører“, thi den Function, hvortil Secretairerne her i Forsamlingen benyttes, er ikke af den Beskaffenhed, at deres Forretninger indskrænke sig til Bogføring; men derimod er jeg tilbøielig til at tilråde, at Ordet „Udskud“ måtte dumpe igjennem, thi ved dette Udtryk er man i Almindelighed vant til at forene et andet Begreb end det, som her skal gjøres gjældende.