Uddrag fra VIII.

Balthazar Christensen:

Jeg havde også begjert Ordet, men skal aldeles slutte mig til, hvad min ærede Nabo har udtalt på en Måde, som jeg forgjæves skulde forsøge. Jeg skal kun bemærke, at jeg troer, at ret Mange af dem, som her ivre imod den hemmelige Stemmegivning, gjøre det af Grunde, hvorved de ganske væsentligen miskjende Naturen af sådanne Forsamlinger som denne, og Indflydelsen af en Tid som den, hvori vi leve. De Fleste af dem, troer jeg, ville indrømme, at den hemmelige Stemmegivning er på sit rette Sted, hvor Forhandlingerne ere store, overordentlige og prøvende, som de til Exempel, min ærede Nabo omtalte; men, mene de, vor Stænderhistorie viser, at den kan give Anledning til smålig Misbrug og som Exempel herpå kanman anføre, at i Tilfælde af, at Landbo-Interesserne kom på Tale, vilde Modstanderne af radicale Reformer muligt i disse kunne tye til hemmelig Afstemning for derved at qvæle en Stemmegivning, som måtte forlanges ved Navneopråb eller, for at tage et andet Tilfælde, at i store Principspørgsmål, som vilde fremkomme ved Constitutionsforslagets Behandling, at ved disse Ovæstioners Afgjørelse, hvor man i Sagens, i Forsamlingens Interesse kunde ville fordre den meest offentlige Stemmegivning, den ved Navneopråb, at der kunde Kongevalgenes Forsvarere ville benytte den hemmelige Afstemning til at qvæle dette Forlangende om Navneopråb. Jeg må tilståe, at jeg har været fuldkommen utilgjængelig for disse Hensyn; jeg må tilståe, jeg anseer dem i denne Sal og i vor Tid for umulige, og ligesom jeg, som Medlem af den Comitee, der har udarbeidet Udkastet til Forretningsregulativet, ikke, såvidt jeg mindes, i noget Tilfælde har følt mig opfordret til at være væsentlig uenig med mine Collegaer, således har jeg og i det her gjældende Punkt ærligt og uden Betænkning været enig med dem, og det havde ikke engang faldet mig ind at forlange et så stort Antal som 25 som Betingelse for, at denne Stemmegivning skulde tillades. Jeg har troet at måtte tillade mig disse Yttringer, da Sagen selv og den Modstand, den møder hos så Mange afdem, der i Anskuelse ståe mig nærmest, forekommer mig uafviseligt at opfordre mig dertil.