Uddrag fra VIII.

Det er mig ikke klart, hvorvidt den ærede Rigsdagsmand for Kjøbenhavns 6te District (Visby), har udtalt sig som en Forsvarer af de danske Benævnelser eller ikke. Han har anerkjendt den agtværdige Stræben hos Udskudet i Udarbeidelsen af Forskrifter for Forretningsordenen, og jeg må være enig med ham, ikke blot i Anerkjendelsen deraf, men og i Anerkjendelsen af den samme Stræden, som åbenbart gåer igjennem Udkastet til en Grundlov. Men den ærede Rigsdagsmand synes dog at fraråde de danske Benævnelser og tilråde at bibeholde de fremmede, deels på Grund af, at de fremmede skulle være mere forståelige, deels på Grund af, at der viser sig en Halvhed i Bestræbelsen for at bruge de danske Benævnelser. At de fremmede Udtryk skulle være mere forståelige, kan i det Mindste ikke gjælde alle Rigsdagens Medlemmer, endnu mindre den større Deel af Folket, der dog kan gjøre Fordring på at forståe de Ubtryk, der bruges i den danske Rigsforsamling. Jeg veed nok, at det ikke sjeldent i Danmark ansees for en Skam at vedkjende sig, ikke at forståe de fremmede Ord, som bruges; men jeg har i denne Henseende afstrøget Skammen og vedkjender mig, ikke at forståe alle de fremmede Ord, som ikke sjeldent forekomme, og tør jeg end ikke udtale det Samme på alle deres Vegne, som af Bondestanden her ere tilstede, så tør jeg det dog på Nogles; og jeg tør aldeles trøstig udtale det på den større Deel af Folkets Vegne, som ikke forståer de fremmede Ord og ikke anseer det for en Skam, ei at forståe dem, men ønsker, at den danske Rigsforsamling vil udtrykke sig på en for dem forståelig Måde. Derfor håber jeg, at man vil vedblive i sin Stræben efter at bruge danske Orb, og om der end viser sig en vis Halvhed i denne Stræben, så vil jeg kun bemærke, at Noget er altid bedre end Intet, når det er af det Gode, og at en pludselig og til det Yderste gående Renselse af Sproget fører til det Latterlige, hvilket er Tilfældet, når man vil forandre Ordet „Secretair” til „en i det Hemmelige Indviet”. Sandt er det også, at Brugen af de frem